Spring til indhold

Op Art og IT i billedkunstundervisningen

Eleverne lærer at lave små gif'er som denne

Op Art som kunstart begyndte omkring 1960. Et af nøgleordene for kunstretningen var BEVÆGELSE.

Bevægelsen kunne bestå i en motor sat på maleriet eller af billedet skiftede mens man gik forbi …(altså ligesom vippebillederne, der lå i cornflakespakkerne, da jeg var lille – kan du huske dem?)

Endelig kunne bevægelsen også opstå i hovedet – altså den følelse, at du – som en anden Alice i eventyrland – bliver suget ind i billedet, eller at billedet popper op mod dig.

Jeg har arbejdet med Op Art adskillige gange, og mine indlæg her på bloggen har været meget populære ….

Men nu var jeg klar til næste skridt – at få bevægelsen med i billedet på 2019-måden – se med her – jeg er ret begejstret!

Efter billederne er malet, har børnene lavet gif-filer (minivideoer) af deres værker – som f.eks. denne:

For at se videoerne, skal du (normalt) scanne en QR-kode. Jeg satte denne video ind for at forklare, hvad jeg mener…

En del mobiltelefoner er automatisk sat til at åbne din QR-læser, når du lader som om du vil fotografere koden. Der popper en grå kasse op og spørger om du vil se filen. 

Klik på den – så kommer du til det sted, hvor vi har lagt filmen. På nogle telefoner skal du lige trykke på “download” for at se videoen.

Her er et eksempel:

Koden hører til dette billede:

Børnene har selv lavet QRkoderne og limet dem nederst på deres billeder.

På den måde kan dem, der ser udstillingen både se maleriet og filmen.

Jeg håber at QRkoden er tydelig nok på disse fotografier til at du kan scanne den.

Har du arbejdet med QRkoder i din billedkunst-undervisning – hvis ja, så hvordan?

Kreative hilsner

PS – jeg glemte vist at nævne, at det er en 4.klasse, der har gennemført forløbet. Jeg overvejer at lave et hæfte med detaljerede beskrivelser, hvis der er efterspørgsel på det. Hvad tænker du?

 

 

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

18 tanker om “Op Art og IT i billedkunstundervisningen”

  1. Hej

    Jeg skal have en 4.klasse. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvor mange lektioner der skal bruges og hvilke materialer. Hvor finder jeg det henne?

    Bh Maria

    1. Kære Maria
      Jeg kan godt forstå du spørger, for jeg angiver ikke så tit tidsforbrug, fordi det er så forskelligt fra person til person og fra klasse til klasse. Jeg har en kollega, der bruger mange af mine materialer, og han bruger altid mindst 50% mere tid end jeg gør, når vi laver de samme projekter… Og lige præcis med dette forløb, kommer det også an på, hvor meget eleverne har brugt IT før, og hvor trænede de er i at følge beskrivelser …
      Men jeg tænker, at du kan sætte ca. 2 måneder af til projektet. Du kan gøre det lidt hurtigere ved at give dem printede baggrunde og gøre det lidt længere ved at lave flere op art billeder i starten.
      Håber det var en hjælp 🙂
      God fornøjelse med det
      Dbh Tina

    2. Kære Maria
      Beklager det sene svar – jeg havde overset dit spørgsmål …
      Antallet af lektioner afhænger meget af klassen … men et gæt ville være 4 lektioner til tegningen og nogenlunde det samme til den digitale del.
      Du kan finde mit Inspirationshæfte på BubbleMinds, hvor jeg skriver om alt det praktiske og hvilke programmer vi brugte.
      God fornøjelse
      De bedste hilsner Tina / FruBilledkunst

  2. Pingback: Billedkunst – årsplan for 4.klasse – FruBilledkunst

  3. Hej,
    Jeg vil gerne gå i gang med dette forløb, og jeg har nu styr på stort set alt. Det jeg mangler er at kunne finde billederne på DREV. Når jeg trykker knappen “Vælg filer” på ezgif.com, får jeg kun PC’en som mulighed. Hvordan kan eleverne hente billederne på DREV fra deres egen Chromebooks?
    Håber du kan hjælper mig videre.

    1. Kære Ana Maria
      Tak for din hilsen 🙂
      Det er det værste med teknik … at det ser forskelligt ud hver sted…
      På min skole har børnene umiddelbart adgang til drev på deres chromebooks, så der er det ikke noget problem.
      Når jeg sidder med min egen computer, kan jeg heller ikke få adgang til drev, men må downloade billederne – f.eks. til skrivebordet først, og så lade ezgif tage dem derfra …
      Alternativt må du spørge jeres ITvejleder om han/hun kan flytte drev over i “hurtig adgang” vinduet i venstre side …
      De bedste hilsener
      FruBilledkunst/Tina

  4. Pingback: Til dig, der skal have 4.klasse i billedkunst næste skoleår – FruBilledkunst

  5. Ja tak! Sad lige forleden dag og kiggede på dine op art indlæg – og manglede i den grad inspiration til, hvilke materialer jeg skal bruge. Har lavet et ret fedt (ifølge min søster) billede selv med kegler farvelagt med farveblyanter, men er det nemmest/smartest med eleverne, når de ikke har fine og dyre farveblyanter som jeg har?
    Eller er det Caran d’Ach olie-/vandfarver, der vil give det bedste resultat…?

    1. Lige præcis til Op Art har jeg ladet børnene bruge både tusser, farveblyanter og neocolor II – der skal jo kun blandes farver i begrænset omfang 🙂
      Venlig hilsen
      FruBilledkunst

Skriv et svar til FruBilledkunst Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights