Spring til indhold

Kan man få billedkunst-budgettet til at strække længere?

Test af akvarelkridt på FruBilledkunst - headerFørst en indrømmelse: selv om jeg er sjællænder, har jeg et jydehjerte (og jydekrog på både min og mandens bil!) Jeg mener …. hvis man lige så godt kan købe et kopiprodukt og få samme kvalitet til færre penge …. Selvom man har været glad for mærkevaren i mange år …. Derfor satte jeg mig for at teste tre mærker af akvarelkridt man kan købe hos Creativ Compagny. Og bare for en god ordens skyld: dette indlæg er ikke sponsoreret af hverken Creativ Compagny, Caran d’Ache eller andre – det er bare nysgerrige mig, der står bag 🙂Test af akvarelkridt på FruBilledkunst

Lad os først se på det helt praktiske og målbare:

Mærke Gallery watercolor crayons – 12 stk Mungyo watercolor crayons – 24 stk Caran d’Ache Neocolor II – 15 stk
Diameter/længde 8 mm / 9,3 cm 8 mm / 9 cm 8 mm / 10 cm
Pris ex. moms* 76kr 148kr 156kr
Stykpris* 6,33kr/stk 6,17kr/stk 10,40kr/stk

*) Priserne er baseret på cchobbys onlinekatalog i dag – uden forbehold for evt. rabatter og handelsaftaler.

Ser man på økonomien, er der altså god idé i at undersøge alternativer til Neocolor, som jeg har brugt i over 20 år – derfor denne test.

Når man skal teste et farvekridt, skal man især se på:

  • afsmitningen /pigmenteringen – altså kan farven smitte ordenligt af. Giver den (mørke)blå en “ordenlig” blå, eller bliver det bare en flad lys farve? Kan man se den gule, eller bliver den så lys, at den helt forsvinder på papiret?
  • evnen til at blande pænt – lægger farverne sig som lag oven på hinanden eller kan de  blandes til nye smukke nuancer? Krummer farven, når der kommer flere lag oven på hinanden?
  • farveudvalg – Kan man købe enkeltfarver, eller er man nødt til at købe en ny æske, når den hvide er brugt op? Findes der et godt udvalg af farver i serien?

Gallery watercolor crayons

Test af gallery watercolor crayons på FruBilledkunstFørst testede jeg farverne fra Gallery.

Afsmitning

Farverne var meget specielle at bruge! Selvom de smitter nogenlunde af på papiret, er de meget hårde at farve med. De virker meget tørre og glider ikke hen over papiret som de fleste andre, jeg har prøvet. Jeg ville nødigt skulle male store billeder med dem, for så bliver man meget øm i fingrene.

Blandingsevne

Det er nemt at blande en orange af rød og gul. Jeg har også malet et lille testbillede for at lære farverne bedre at kende. Testbillede Gallery

Det var svært at blande en smuk himmel med farverne alene. Jeg har først malet et tyndt lag blåt, og derefter malet meget hvidt henover. Jeg kunne kun få de oprindelige blå streger opløst ved at bruge vand. I det hele taget var jeg flittig med penslen for at få farverne til at flyde sammen.

Farveudvalg

Hos cchobby kan man få æsker med hhv. 12 og 24 styk, men jeg har set æsker med 36 styk på nettet.

Man kan samme sted købe 21 af farverne som enkeltfarver (i æsker med 12 stk).

Mungyo watercolor crayons

Test af mungyo watercolor crayons på FruBilledkunstDernæst testede jeg Mungyos farvekridt.

Afsmitning

Tanken blev øjeblikkelig sendt mange år tilbage … til det man engang kaldte “fedtfarver”. Farverne lægger sig som et tykt lag af klar farve på papiret.

Blandingsevne

Heldigvis blander farverne langt bedre end de gammeldags fedtfarver, selvom de har en snert af at lægge sig i lag. Den gule har lidt svært ved at hamle op med den underlæggende røde, da jeg vil blande en orange.Testbillede Mungyo

Det var meget svært at male testbilledet med mungyo-farverne, da de krummer rigtig meget og de kommer til kort, når jeg vil lægge flere lag af farve oven på hinanden. Jeg brugte også pensel denne gang, men synes ikke det havde den store virkning.img_0754

Farveudvalg

Cchobby har æsker med 12 og 24 styks. Jeg har ikke fundet andre æskestørrelser, men Mungyo producerer utrolig mange forskellige farver, så det kan godt være, at man kan finde større udvalg, hvis man er mere ihærdig.

Farverne sælges også kun i sæt.

Caran d’Ache Neocolor

Test af caran d'ache neocolor II på FruBilledkunst

Afsmitning

Super afsmitning. Man kan mærke, at man har kvalitet i hånden! Gode klare farver, der let glider over papiret.

Blandingsevne

Farverne blandes let og ubesværet – uden krummer. Da jeg skal male himlen, blandes den blå farve let med den hvide. Testbillede Neocolor

Farveudvalg

Neocolor II fås i 126 nuancer i hhv. æsker med 10, 15, 30, 40, 84 og 126 styk, selvom man kun kan få de 3 mindste sæt hos cchobby. Samme sted kan man få 32 af nuancerne som enkeltfarver (i æsker med 10 af samme nuance).

Skal man have større sæt eller andre enkeltfarver, kan man f.eks. købe dem hos www.viking1914.dk

Konklusion

Umiddelbart ville jeg sige, at farverne faktisk slet ikke kan sammenlignes, men min søde mand plejer at pointere, at en sammenligning består af forskelle og ligheder 🙂 snapseed

Alle mærkerne har tilstrækkeligt pigment til at give klare farver, og de er alle vandopløslige … men så holder lighederne altså op! Selvom man – i første omgang – kan spare en hel del, sætter man meget mere til. Først og fremmest på kvaliteten, men på længere sigt også på mængden, da de to første mærker kun kan købes i sæt, og de lyse farver plejer at blive brugt meget hurtigere end de mørke. Desuden er Neocolor jo faktisk også en smule længere end de andre, så man får lidt mere farve i hver stift.

Således lidt klogere (og lidt fattigere) vil jeg altså blive ved med at bruge mit budget på de gode Neocolor, der i øvrigt holder rigtig længe!

Håber I har glæde af testen 🙂

Kom gerne med kommentarer – det elsker jeg 🙂

Print Friendly, PDF & Email

5 tanker om “Kan man få billedkunst-budgettet til at strække længere?”

  1. tak for denne inlæg dt e rjeg glad for. Jeg har også testet dem alle sammen og jeg er enige med dig at Caran d’ache er nok en af de besdte, men jeg synes at Gallery er god til at dække på mærke farvet papir og er meget bedre til det en caran d’ache- På mørk blå papir for eksemple, da lyser det bare op-

  2. Først og fremmest er jeg enig i, at Caran d’ache er de bedste at arbejde med og holdbarheden er i top, men for god ordens skyld så har CChobby Gallery farverne i æsker med enkelt farver – har dem selv i billedkunstlokalet. 😉

Skriv et svar til lisbeth reinholdt Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights