Spring til indhold

Guitar-collager med inspiration fra Picasso

www.FruBilledkunst.dk - Picasso guitar collage art lesson 3rd gradeMåske har du set de tidligere indlæg om processen – ellers finder du dem her og her 🙂

www.FruBilledkunst.dk - Picasso guitar collage art lesson 3rd gradeHer er de færdige billeder. Det er første gang, jeg har lavet dette projekt, men det bliver bestemt ikke sidste…. www.FruBilledkunst.dk - Picasso guitar collage art lesson 3rd grade

Vi begyndte jo med at tegne guitarene. Målet var at have mindst to tegninger.

Gangen efter begyndte vi at klippe. Nogle var glade for deres tegninger, og brugte elementer fra dem, men ALLE var blevet klogere på guitarformerne af at tegne, og dét hjalp dem, når de skulle klippe guitar-former. Som nævnt adskillige gange tidligere i denne blog: man oplever først tingene helt tæt, når man tegner dem 🙂 !

Et par af de lidt mere forsigtige børn tegnede nogle af formerne op til at begynde med, men efter kort tid bliv der klippet løs fra alle.www.FruBilledkunst.dk - Picasso guitar collage art lesson 3rd gradeJeg havde instrueret eleverne om ikke at lime ind før til allersidst. Først skulle stumperne pusles rundt. Jeg illustrerede det med, at på det billede jeg havde lavet derhjemme, havde guitaren oprindeligt været helt i centrum. I det færdige billede, havde jeg skubbet den lidt ud til siden for at få balance i billedet (Det 3.billede på det første foto)www.FruBilledkunst.dk - Picasso guitar collage art lesson 3rd grade

Vi talte også meget om, at der ikke måtte være nogle steder på collagerne, hvor “øjet keder sig”. Tag som eksempel det 3.billede på fotoet herover. Det med den halve ternede guitar. Hvis ikke den halve lyse guitar havde været i venstre side, ville der have været en stor plet “ingenting” og det keder øjet. Nu veksler øjet hele tiden mellem centrum i billedet og den lille lyse guitar – det bliver aldrig kedeligt at se på!

På samme tid skal man også have sammenhæng i motivet. Prøv at se på collagen lige over den, vi lige har “talt” om. Den havde oprindeligt mange elementer spredt ud over hele papiret. Jeg opfordrede pigen til at få nogle af tingene til at hænge lidt mere sammen, hvorefter hun tegnede de 6 strenge og krummelyren ovenover, og så var der skabt “en vej for øjet” .

www.FruBilledkunst.dk - Picasso guitar collage art lesson 3rd grade

papirpakke fra avformVi har primært brugt papir fra www.avform.dk. De har en fin pakke med en farveholdning, der passer præcis til dette projekt. Opdate: pakken er desværre udgået.

Derudover har jeg suppleret med nogle nodeark, et par decoupageark og nogle gyldne perlemorspapirark.

Hjemme limede vi med limlak, men det gjorde collagerne lidt bulede …. (Og jeg ved godt jeg kunne have lagt dem i pres et par dage, men det var tiden og tålmodigheden ikke til;-) )

På skolen brugte vi bare almindelige limstifter. Eftersom jeg havde besluttet at laminere de færdige collage, gjorde det ikke så meget om alle stumper var limet perfekt i alle kanter.www.FruBilledkunst.dk - Picasso guitar collage art lesson 3rd grade

Jeg håber du har kunnet bruge indlægget og selv får lyst til at arbejde med projektet 🙂

Vi skal fortsætte med collager i 3.klasse. Næste opgave bliver med inspiration fra Henri Matisse – følg med her på bloggen, og husk du kan tilmelde dig mail-listen, så du ikke overser et indlæg. Det er gratis, og jeg lover aldrig at give din adresse videre.

Hav en dejlig dag.

Print Friendly, PDF & Email

7 tanker om “Guitar-collager med inspiration fra Picasso”

  1. Line Schmidt-Andersen

    Tak for at du deler alle dine gode ideer med omverden 🙂
    Hvad brugte I som “base” for collagerne? Bare almindelig papir eller pap?

    1. Hej Line
      Vi bruger et stykke karton – enten et stykke købt mønsterkarton eller et printet (mønster printet på ‘kopikarton’)
      God fornøjelse 🙂
      Med venlig hilsen FruBilledkunst

  2. Pingback: Matisse papirklip – 1001 nat | FruBilledkunst

Skriv et svar til FruBilledkunst Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights