Spring til indhold

Følelsen af HJEM ….

Det er skønt at være på ferie! …. Men det er nu også skønt, når man kommer hjem! Hjem til de kendte og elskede ting.

Hvad giver dig følelsen af HJEM?

Er det din bløde stol, hvor du kan smække benene op og læse en god bog?

Er det din have, hvor du kan gå og hive ukrudt op mellem roserne i dit smukke bed?

Er det dit køkken hvor du kan tilbered et lækkert måltid til dine kære eller måske pladsen foran din symaskine?

Stop lige et øjeblik og overvej hvad det egentlig er, der giver dig følelsen af HJEM efter en ferie … eller en lang arbejdsuge. 

Det er opgaven jeg har tænkt mig at give mine 7.klasses valgfagshold, og så er det en super god øvelse at lave for sig selv også…. 

Det minder mig forresten om en gang, hvor jeg havde set en fantastisk opgave på nettet. Jeg havde gemt den og besluttet at bruge den på et tidspunkt. Ugen efter kommer min datter hjem med den i tasken – hendes lærer har givet hende den for, og hun synes, at den er svær at komme i gang med, så vi sætter os og snakker om den.

Pludselig indser jeg at opgaven faktisk slet ikke er så fantastisk, men faktisk ret svær at åbne – selv for en lærer.

Det lærte mig en masse! 

Derfor kan jeg godt lide at give mig selv lektier for, før jeg udsætter eleverne for dem. Det lykkes selvfølgelig ikke altid, men ofte…. og nogle gange bliver man oven i købet så bidt af det, at der kommer flere versioner ud af det … 

Efter at have tegnet min smukke tekop, min elskede akvarel og en god bog med noter, besluttede jeg mig for at tegne vores hus.

Det er så dejligt at komme hjem til. Godt nok er haven ikke særlig velplejet og vinduerne trænger til at blive pudset – men det er mit HJEM, og jeg holder så meget af det. Det er rammen om mit liv.

Døren står lidt på klem – der er nogen hjemme! 

Det fik mig til at tænke videre – for egentlig er det jo bare nogle mursten, møbler og en masse sager. Det der egentligt giver mig følelsen af HJEM …advarsel: nu bliver det lidt “cheesy”, men det kommer lige fra hjertet…

Det der først og fremmest giver mig følelsen af HJEM er et kram fra min elskede mand – så det måtte jeg selvfølgelig også lave en tegning af!

Så nu til dig … hvad er HJEM for dig. Skriv eller del et fotografi på min facebook-profil af det!

De bedste hilsner

Print Friendly, PDF & Email

1 tanke om “Følelsen af HJEM ….”

  1. Pingback: Fotorealistisk blyantstegning – valgfag i billedkunst – FruBilledkunst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights