I sidste uge skrev jeg om 2.klasses iagttagelsestegninger af lupiner. Gangen efter lavede vi nogle mixed-media billeder af lupiner. Vi nåede det hele på cirka en klokketime – men der var godt nok også gang i den hele tiden 🙂 Det vil være ideelt, at have lidt mere tid!
Først malede vi baggrundene med Neocolor II. Vi brugte siden af farverne og malede nogle store flader. Bagefter tørrede vi farverne sammen med en hårdtopvredet klud (for jeg var løbet tør for fugtighedservietter). Børnene var ret begejstrede for den fine effekt.
Farverne blev ryddet op og malingen fundet frem. Blomsterne er duppet frem ved at børnene har dyppet en finger ned i malingen og derefter “stemplet” farven over på maleriet. Vi snakkede meget om, at der helst skulle være to farver på fingeren.
Til sidst er græsserne tegnet med forskellige grønne neocolor.
Jeg har beskrevet forløbet yderligere her. – dog undlod vi tus-tegningen denne gang.
Glæder mig til at følge dig.
Super mange gode ideer.
Venlig hilsen
Pia
Kære Pia
Tak for din hyggelige hilsen og velkommen her 🙂
Kreative hilsener fra
Frubilledkunst/Tina