Weekendsjov for billedkunstlæreren

Jeg elsker spil, hvor man samtidig lærer noget.

For nylig fandt jeg to fine spil der træner farvesansen.

Det første hedder Huedoku.

Der er en farvetavle med 9-25 farvefelter. Når spillet starter, bliver felterne blandet, og man skal genfinde tavlen.

På de nemmeste niveauer er der hjælp undervejs i form af nogle prikker på brikkerne, der forsvinder, når brikken er rigtigt placeret. I de mellemste niveauer er der kun hjælp til hjørnerne (som vist herover).

Huedoku er gratis (men der kan købes flere baner). Fås både til iPad/iPhone og Android.

Det andet spil træner simultankontrasten – det blogger jeg om i næste uge 🙂

 

Overlapning – øvelse gør mester

For at få dybde i billeder, er det utrolig vigtigt, at man mestrer overlapnings-teknikken – altså at man kan tegne noget foran noget andet.

Derfor har jeg tidligere i tegnekurset, arbejdet med overlapningsøvelser.

 

 

Denne gang er der en ny vinkel på det, så det for børnene føles som et nyt projekt (hvad det på nogle måder også er), men mest af alt er medtaget for at sætte fokus på den vigtige overlapnings-teknik.

Sidste gang lavede klassen collager ud fra Karin Olesens værker.

Denne gang lød opgaven på at tegne to figurer i Karin Olesens stil. 

Børnene måtte selv vælge om de ville arbejde ud fra deres egne collager, udfra Karin Olesens eller selv finde på en figur.

 

Det kom der mange fine billeder ud af …. og meget vigtig træning 🙂

Det nye tegnekursus – collager

Som jeg tidligere har blogget om, gennemfører jeg altid et tegnekursus, når jeg får en ny klasse – uanset klassetrin.

Mit i kurset, har jeg lagt et lille collage-indlæg ind. Børnene skal lave små væsner inspireret af Karin Olesens værker.

Hun er en spændende kunstner, og hendes finurlige fantasidyr taler til børnenes fantasi.

Et af børnene så på en figur, og sagde, at det lignede en ko. Vi talte om hvorfor, for egentlig var det jo “bare” et par firkanter med en måneform ovenpå …. Hvor lidt skal der til, for at vi synes noget ligner en ko?

Bagefter talte vi om fuglefigurerne. Hvad skal der til, for at man tænker at en figur, er en fugl?

Vi fandt fællestræk, og bagefter gik børnene i gang med at lave deres egne collager.

Nogle af børnene nåede oven i købet at lave en ekstra lille collage i deres egne bøger.

 

Collager – the easy way

Måske så du sidste indlæg, hvor 3.klasse tegnede iagttagelsestegninger af guitarer? Du kan (gen)læse indlægget her.

Jeg har tidligere arbejdet med guitarcollager inspireret af Picasso og Braque. Dengang brugte vi en papir-pakke, der desværre er udgået nu, og ikke kommer igen.

Jeg har derfor lavet et lille hæfte, hvor jeg dels beskriver, hvordan man gør, dels har lavet 28 designark – lige til at printe. Du slipper altså for at skulle lede efter og bestille scrapbookingpapir!

Her er nogle smukke collager lavet af min nuværende 3.klasse – med papiret fra hæftet og deres egne iagttagelsestegninger.

Hæftet bliver udgivet i to udgaver – en “enkeltbruger-licens” eller en med “afdelings-licens”, som giver tilladelse til at hæftet deles på en afdeling. 


Jeg håber du må få stor glæde af hæftet.

Plakater i 5.klasse

Hvis man googler “Hvad er en plakat” kommer der følgende frem:

En plakat er et opslag, ofte med information eller reklame. En plakat skal vække opmærksomhed på afstand. Den er derfor visuelt forfinet med enkle former og klare farver.

5.klasse har arbejdet med plakater med udgangspunkt i Per Arnoldis stilrene kulørte plakater – de har både enkle former, klare farver og vækker opmærksomhed på afstand.

Vi begyndte forløbet med at tale om forskellige plakattyper og formålet med dem.

Derefter gik vi videre til at se på nogle forskellige Per Arnoldi-plakater og fandt fællestræk.

Måske har du læst et tidligere blogindlæg, hvor børnene arbejdede med en parafrase på Arnoldis hattebilleder ….

Derefter har vi talt om farveskalaer, børnene har tegnet skitser og endelig malet deres plakat-serie (på to plakater) – med tydelig inspiration tilbage til Arnoldi men alligevel helt deres egne.

Første del af forløbet har jeg også brugt i min 3.klasse. Her i efteråret skal de færdiggøre deres plakater, men de skal arbejde med dem digitalt. Det bliver spændende!

Plakaterne er malet på A3karton med dækfarve.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...