Spring til indhold

Vinterfugle

20140228-145220.jpg

2.klasse arbejder med emnet vinterfugle i natur/teknik, dansk og billedkunst. Vi har hentet en masse af de udstoppede fugle, og børnene har tegnet efter dem.

På tapet har vi malet et stort træ og et foderbrædt, hvor børnene har sat deres udklippede fugle op med “abesnot”. Baggrunden er malet med color tubs, der giver en dejlig koncentreret farve, men ikke griser så meget som dækfarver – hvilket var vigtigt, eftersom halvdelen tegnede fugle i klassen, og resten malede ude på gangen 🙂

Jeg har været så heldig at have den samme gode teammakker gennem flere år. Nedenunder er et billede fra vores sidste klasses vinterfugle. Der valgte jeg, at foderbrættet skulle være tredimentionelt. Det er lavet at bunden af en papkasse og understøttet af to pinde, der hviler på tavlekanten..www.FruBilledkunst.dk - vinterfugle - træ

Teksten er lavet fra SparkleBox, som har flere gode alfabeter, man kan printe ud og bruge til spændende overskrifter.

www.FruBilledkunst.dk - vinterfugle - foderbræt

Print Friendly, PDF & Email

3 tanker om “Vinterfugle”

  1. Hej Tina.
    Hvor er det altså sjovt / pudsigt som man kan ramle ind i de samme projekter! Jeg har netop i min 2. kl. afsluttet et forløb om “Fugle om vinteren”. Vi har ikke lavet så meget i billedkunst (Har jo haft travlt med diverse snemænd!), men brugt dansk og natur/teknik timer.
    Vi tog først isfuglen som eksempel (danske-dyr.dk) og derefter arbejdede eleverne 2 og 2 med en fugl, som de skulle læse og lave mindmap.om og til sidst fremlægge for de andre.
    Sideløbende med den faglige læsning lavede vi lidt statistik i klassen, noterede alle de fugle som vi så, hjemme og på vej til og fra skole. De syntes de var meget sjovt.
    Vi har haft mange af fuglene stående i klassen og set lidt film. Bl.a. Rørdrummens vinter fra Filmcentralen (super film).
    Som afslutning kunne vi her i kommunen (Fredensborg) deltage i projekt “Find fasanens tænder”. Jægerforbundet stiller fasaner og en jæger til rådighed. Ungerne lærer lidt om jagt, jagthundens opgave, får lov til selv at lege jagthunde og finde de gemte fasaner, som så sprættes op og vi finder kroen og kråsen men slet ikke nogle tænder! En fantastisk oplevelse og alle smager til sidst fasanbrystet, stegt på en wok.
    Måske kan du bruge nogle af disse ideer om ikke nu så en anden gang.
    Mange hilsener fra
    Susanne

    PS Nu skal vi have gang i nogle tulipanmarker, en horisontlinie og et forsvindingspunkt.

    1. Kære Susanne
      Kære Susanne
      Det lyder som et rigtig fint forløb – og hvilken fantastisk afslutning! Det må gerne inspirere nogle jægere i Haslev 🙂
      God fornøjelse med tulipanmarkerne – det er et skønt projekt 🙂
      Vh Tina

Skriv et svar til FruBilledkunst Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights