Spring til indhold

Vinterbirketræer

Photo 18-01-13 19.02.17

Photo 18-01-13 19.03.58

Photo 18-01-13 19.02.412.klasse har arbejdet videre med at male birketræet – denne gang i en vinterudgave. (Se efterårs-billederne her).

Noget af det spændende ved at undervise i billedkunst er, at se hvor forskellige billederne bliver, selvom oplægget er ens til alle – se for eksempel dette skønne kulørte billede sammenlignet med de fine, sarte udgaver i toppen af indlægget.

Photo 18-01-13 19.05.06

Photo 19-01-13 17.30.10

Photo 18-01-13 19.26.11

Vi brugte samme fremgangsmåde som sidst, bortset fra at stammerne først begyndte lidt oppe på siden, så der blev plads til smukke skygger.

Du kan se mit oplæg til at male birketræer her.

Børnene bestemte selv, hvordan de ville male baggrunden. Vi var så heldige at have en utrolig smuk solopgang lige mens vi havde timen, så der var masser af inspiration! De fik et ekstra stykke papir til at øve sig på.

Photo 18-01-13 19.01.55

Da sneen skulle males, talte vi om, hvilke farver sne kan have – alt afhængig af lyset. Børnene fik besked på at lave en meget lys farveblanding med masser af vand og tjekke farven på øvepapiret.Photo 19-01-13 17.36.27

Skygger kan også have mange farver, men mange af børnene valgte at bruge en lilla – det er et ret sikkert valg – smukt og lettere end en sort/grå skygge.

Vi snakkede også om, at skyggerne skulle have samme hældning – altså pege i samme retning.Photo 18-01-13 19.22.14

Photo 19-01-13 17.34.47

De smukke rammer er brugt med tilladelse fra Eli Wilner & Company.

Print Friendly, PDF & Email

2 tanker om “Vinterbirketræer”

  1. Hvor er det bare helt fantastisk at se og læse om dine billedkunstprojekter. Jeg er dybt imponeret, og “hugger” ofte en ide fra dine sider.
    Mvh Bodil Fink

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights