Lækre lagkager – billedkunst i 1.klasse

www.FruBilledkunst.dk - hele lagkager 1klasseIngen kan se på Wayne Thiebauds billeder uden at blive i godt humør – om måske lidt lækkersulten 🙂

Jeg guidede 1.klasse gennem optegning af lagkagen, og derefter talte vi om hvordan man blander “lækre farver”. Først og fremmest skal der masser af hvid i, men der skal helst også lidt af en anden farve i, for at få farven til at se rigtig spændende ud. Lys okker og den laksefarvede er specielt velegnede til at blande “cremede” nuancer.www.FruBilledkunst.dk - hele lagkagerVi så på Wayne Thiebauds billedet og talte (lidt) om skygger. At den ene side af kagen gerne måtte være lidt mørkere en den anden, at bær på toppen af kagen kaster en skygge og selve kager også har en skygge.

Børnene var meget optaget af projektet og blandede farver på livet løs.www.FruBilledkunst.dk - hele lagkager 1klasseVi talte om de forskellige måder, Wayne Thiebauds kager er dekoreret på. Nogle har marcipanroser, mange har bær og nogle har fine stregmønstre. Børnene bestemte helt selv, hvordan kagen skulle være. Det eneste krav var, at den var lækker!www.FruBilledkunst.dk - hele lagkager 1klasseTil sidst kopierede jeg alle billederne, og af kopierne fremstillede vi et ret stort fællesbillede, der nu hænger og pynter på gangen …. næsten for lækker til skolens kostpolitik 🙂www.FruBilledkunst.dk - hele lagkager 1klasseIs dessert og tyggegummimaskine - forsideHvis du selv har fået lyst til at gå i gang med et projekt, har jeg lavet et lille e-hæfte med 3 forløb inspireret af Wayne Thiebaud: et isvaffelbillede, et dessertbillede og et tyggegummi-maskine-billede. Hæftet indeholder detaljeret trin for trin-vejledning, hvor du enten kan guide børnene eller blot give dem en kopi af den enklere gennemgang, de selv kan følge. Der er kopiark til at øve farveblandinger, og desuden flere eksempler på børnebilleder.

Hvis du hellere vil tegne lagkager, og gerne vil have yderligere vejledning, er jeg i gang at skrive et hæfte om det. Jeg skriver her på bloggen, når den er færdig 🙂

Mine hæfter kan købes gennem Saxo, hvor du betaler gennem en sikker forbindelse, og kan downloade hæftet efter få minutter.

 

Maleri – 4.klasse

Efter at have malet et lille cupcake billede med neocolor, skiftede 4. klasse farvekridtene ud med maling og senere pastel.
Jeg ville egentlig gerne have haft en tyktflydende maling, så de kunne “smøre” kagerne op på lærredet på samme måde, som man kan se Thiebaud gøre … men det havde jeg altså ikke lige, så vi fandt en anden vej.
Foruden Thiebauds billeder så vi denne gang på andre cupcake-malerier. Prøv at google “cupcake painting” og bliv overrasket over det store antal hits!

Først grundede vi bunden i to farver. Vi begyndte med at male hvidt og blandede så farven på lærredet. Det giver en dejlig lys og mere nuanceret baggrund, end hvis man blander en portion på paletten (som måske rækker – eller rækker til 17 billeder …). Vi brugte flydende vandbaseret maling (dækfarve).

Gangen efter tegnede eleverne cupcaken op. Jeg viste dem igen mine forsimplede tegninger, der gør det lettere at overskue formen. Bagefter malede eleverne kagen. Vi snakkede lidt om lys- og skyggeside, men for mange var det svært at styre i den våde maling.

Det betød dog ikke så meget, for gangen efter arbejdede vi med detaljer som lys og skygge, riller i selve kagedelen, spor i toppingen, dynamik i baggrunden etc. Til det brugte vi pastelkridt – nogle gange gned vi det helt ned i billedet (f.eks. på den lilla skygge) – andre gange lod vi farven stå som en ren streg (f.eks. i topping og kageriller).
Efter skoletid fixerede jeg billederne.

Her er så de færdige billeder. Jeg ville ønske at rammerne var mere end digitale, for billederne fortjener virkelig en smuk indramning.

Kager fra værkstedsholdet

Som tidligere lovet kommer her nogle kager fra mit værkstedshold (0.-2. klasse).
Vi startede med at se Thiebauds billeder, snakke om “lækre” farveblandinger og derefter gennemgik jeg, hvordan man tegner en kage. På nettet havde jeg desuden fundet nogle fine kager, som de kunne få inspiration fra.
Nogle af børnene byggede videre, og lavede kager i flere lag.

De smukke rammer er brugt med tilladelse fra Eli Wilner & Company.
OPDATE: Jeg har nu lavet en bedre vejledning (der giver flottere kagebilleder). Du finder den her

Et stykke kage?

Dreng 4.klasse – pastelkridt. Rammen er brugt med tilladelse fra Eli Wilner & Company.

4. klasse fik ret frie hænder til dette arbejde. Jeg guidede dem igennem 3 optegninger: et stykke kage set forfra, et stykke tærte set fra siden og en hel kage, hvoraf der er skåret et stykke. Bagefter valgte de selv, hvilken tegning, de ville arbejde videre på.
Jeg stillede neocolor, farveblyanter og pastelkridt frem, og lod dem også selv vælge materiale. Det er en klasse, jeg har haft siden 1. så de kender alle 3 materialer godt.

Til sidst skal I lige se et par billeder hjemme fra forberedelsen, hvor jeg fik lokket min søn til at være med – han går i 3. klasse.
Samuels billede – og her er det en fysisk ramme,
så der er kommet lidt genspejling, da jeg tog fotoet …
Mit eget billede malet med pastelkridt

Flere cupcakes … billeder fra 2.klasse

I dag bliver der ikke så mange ord – til gengæld kommer her en række dejlige billeder:

Når man nu ikke har råd til at købe lækre guldrammer til de skønne billeder
– så der det dejligt, at man kan indramme dem virtuelt 🙂

Hvis du ikke har set mit første indlæg om flere cupcakes, finder du det her.

De smukke rammer er brugt med tilladelse fra Eli Wilner & Company.

Dessertglas … mere inspiration fra Thiebaud

1.klasse er i gang med at tegne dessertglas inspireret af Thiebaud. Jeg guider dem igennem 1-2 glas, men de bestemmer helt selv, hvad der skal i glassene – og det går de højt op i.
Denne gang har jeg valgt at arbejde med en fed oliepastel – desværre ikke af så høj kvalitet som jeg kunne ønske – men man må jo sno sig 🙂
Men billederne bliver gode! Motivet er dejligt og børnene arbejder godt. Det er skønt at undervise i billedkunst!
Jeg bringer her trin for trin vejledning til det et glas og en forsimplet tegning af nogle flere glas. Hvis man har en interaktiv tavle til rådighed, kan man evt. sætte begge billeder op – gerne sammen med nogle fotos af desserter og måske nogle Thiebaud dessertglas – og lade eleverne arbejde løs.

FruBilledkunst - dessertglas - tutorial

 Når jeg i mine vejledninger tegner et mellemrum mellem de forskellige streger, er det selvfølgelig ikke fordi der skal være det i det færdige billede. Jeg følger Mona Brookes metode, hvor hun deler komplicerede motiver op i 5 simple former (se evt. her og  her). Ved at lave mellemrummet, bliver motivet lettere at opdele.
FruBilledkunst - forskellige dessertglas

Se billeder fra 1.klasses arbejde med dessertglas 🙂

Tyggegummi-maskiner

For kort tid siden skrev jeg at mit værkstedshold var begyndt på malerier af tyggegummi-maskiner efter inspiration af Thiebaud. (Se her.)
Værkstedsholdet er en gruppe børn fra 0.-2.klasse, der vælger ekstra billedkunst en lille lektion om ugen i ca. 7 uger.
Her er deres fine billeder.

Vi har brugt neocolor II til maskinerne og børnene fik tilbudt flydende akvarel til baggrunden.

Den smukke ramme er brugt med tilladelse fra Eli Wilner & Company.

Isvafler … med inspiration fra Wayne Thiebaud

1.klasse har været i gang med at male isvafler! Vi så på billeder af Wayne Thiebaud, hvor vi talte om farvevalget (lyse pastelfarver med MASSER af hvid blandet i), de geometriske former og de kulørte slagskygger.
Se nogle af Wayne Thiebauds lækre isvafler herher og her.
Igen faldt valget på neocolor-farverne. Jeg elsker den måde farverne kan gnides sammen! For de små børnefingres skyld, har jeg igen valgt det glatte falsæske-karton, så det ikke bliver så hårdt at gnide, når billedkunstlæreren for 5. gang siger, at et område skal arbejdes mere igennem …
Jeg startede med at gennemgå, hvordan holderen og vaflerne skulle tegnes. Jeg havde egentlig kun tænkt, at der skulle være 3-4 is på hvert billede, men børnene tegnede meget små buer. Til sidst bestemte vi, at en “vaffelbue” (nr. 2 på trin-for-trin figuren) skulle være en hånd bred – men da havde en del af børnene allerede tegnet op … men is kan man vel aldrig få for mange af …
FruBilledkunst - isvafler - tutorial
Jeg har nu beskåret og monteret billederne, og glæder mig til at få dem op på skolen – jeg synes det er skønne. Det er absolut en af de gange, jeg ville ønske at jeg havde kostbare guldrammer til min udstilling …

Flere cupcakes undervejs

Så er 2.klasse i gang med deres næste projekt: Et billede med flere cupcakes. 

Vi så igen på Wayne Thiebauds skønne billeder, og talte om hvordan kagerne lignede hinanden i størrelse og form, selvom frostingen ofte havde forskellig farve.
Jeg udleverede et lille stykke karton til hvert barn (6-7 cm bredt) og bad dem om at tegne en cupcake, der fyldte næsten hele bredden. Igen repeterende vi formen på selve kagen: en svag bue for neden, skrå sider og en svag zigzag bue for oven. Frostingen skal have omtrent samme højde som kagedelen. 
Når tegningen var godkendt, klippede de kagen ud og brugte den som skabelon. De måtte selv vælge, om de ville lave 3-4 kager på række, eller om det skulle være rækker af lækre kager.
Timen gik alt for hurtigt, og flere af børnene foreslog, at vi skulle have billedkunst 3 gange om ugen … og det kunne da være rigtig hyggeligt!
Jeg vender tilbage med flere billeder når vi er nået lidt længere.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...