Fine fisk fra 2.klasse

Min ene 2.klasse har været i gang med et blyantsforløb. Først lærte de om blyantens historie, derefter om forskellige blyanters hårdhed.Så malede børnene et lille abstrakt øvebillede, før de gik i gang med deres fiskebilleder. Jeg lagde tegnehæfterne fra mit hæfte frem, og børnene gik i gang med at tegne. Undervejs gik jeg rundt og vejledte dem – især i at få variation i valøren – altså både noget helt mørkt, noget mellemgråt og noget helt lyst gråt.

Til sidst talte vi om at få papiret godt fyldt, så øjet ikke kedede sig noget sted. Det er søanemonerne gode til, men børnene havde også mange andre gode forslag. Vi fik snakket meget om forgrund/baggrund, og hvordan man kunne skabe dybde i tegningen ved at lade noget være foran fiskene og noget bagved.På dette hold var flere af drengene meget interesserede i hajer, og ville gerne have dem med på billedet. Vi var derfor nødt til at finde billedreferencer på nettet. Det brugte de deres tablets/telefoner til. Nogle tegnede meget af hajen, andre kun lidt – se f.eks. nedenstående tegning, hvor man ser klovnefisken svømme inden i hajens gab.

Enkelte af tegningerne er beskåret til sidst for at styrke fokuspunktet – bl.a. hajen ovenover.  Tegningen var kedelig i siderne, så derfor besluttede barnet og jeg i fællesskab at skære lidt af.

Andre gange har nogle børn fået tegnet en bølgekant øverst på siden og fortrudt den. Det er svært umuligt at viske papiret helt rent, så man må enten “digte” det om til noget andet, eller skære det væk, og det er ofte den bedste idé.Jeg synes, at der er kommet nogle rigtig fine billeder ud af det, og børnene har helt sikkert lært en masse. Det kan man bl.a. se, når man kommer ind i klassen nu – flere af ungerne vil gerne lige fortælle hvilken hårdhedsgrad deres blyant har, og det kan jo kun begejstre billedkunstlæreren 🙂Hvis du også gerne vil arbejde med blyantstegning, kan du få mere hjælp i det billige hæfte jeg har udgivet. Det er en E-bog, som du nemt kan købe gennem Saxo. Når du har betalt, kan du et øjeblik efter læse bogen på din computer/tablet og/eller printe den.

Der er noter om blyantens historie, øvelser og små tegnehæfter lige til at kopiere.

 

 

 

Til slut lige et par FFMere vi har været inden om i projektet (kompetencemål efter 2.klasse)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...