Nyt hæfte: Græssende får

Græssende får - forsideHar du længe haft lyst til at male med pastelkridt, men ikke lige vidst, hvordan du kommer i gang?Måske maler du selv, men er i tvivl om, hvordan du får formidlet det videre til dine elever. Måske har du bare lyst til at sidde og tegne med dit barn eller barnebarn, og vil gerne have lidt vejledning til forløbet. 

Her finder du 29 siders grundig vejledning i hvordan man man maler et billede af græssende får på en eng. Der er fotos fra hele processen, og nogle sider med børnebilleder fra projektet. Undervisningsforløbet er gennemført i et par 3.klasser – du kan se nogle af billederne her.

Hæftet kan købes som ebog/PDF-dokument, du kan downloade og læse efter et par minutter 🙂 Det fås hos www.Saxo.com

 

Neocolor – og sommerudfordringen

Så er familien hjemvendte efter et par uger i det svenske. Uden internetforbindelse – men med masser af dejlig tid til at male 🙂FruBilledkunst - båden ved søen

I mit sidste indlæg opfordrede jeg jer til at gå med på udfordringen om at male (mindst) et billede om ugen. Jeg fik ingen respons på det – men jeg håber, at nogle af jer er med alligevel 🙂

Til turen havde jeg pakket både mine pastelkridt og den fine nye æske Neocolor, men vi fik malet mest med sidstnævnte. Det er så praktisk, at de ikke støver og er hurtige at rydde op efter, og med alle de nye farver, er det langt lettere at blande nogle realistiske nuancer 🙂FruBilledkunst - violette skyer

Jeg har arbejdet på forskellige papirtyper – både godt tegnepapir og egentligt pastelpapir. Begge dele er meget spændende, men jeg er – lige nu – mest glad for at male på tegnepapiret.FruBilledkunst - solnedgang over marken

Papiret har en lidt ru overflade, og jeg er ikke så begejstret for for meget “snevejr” – altså små pletter, hvor man kan se ned til papiret. Lidt kan være godt og give en lethed i billede, men hvis det dominerer billedet, synes jeg maleriet kommer til at se ufærdigt ud. På den anden side ville jeg heller ikke glitte billederne helt ved at male meget hårdt, så jeg på en del billeder valgte at lave en let undermaling med siden af Neocolor-farver. Derefter opløste jeg farven med en hårdtopvredet vatrondel, og lod det tørre.

Så var det bare at “lege” løs. Det meste af tiden har jeg igen malet med siden af kridtene – flere lette lag oven på hinanden.
Jeg har knækket det sidste led af farverne og pillet papiret af. Det føles stadig som lidt af en forbrydelse at knække en ny fin farve, men det er nu engang sådan, det er bedst at arbejde med dem.FruBilledkunst - Solopgang - procesbilleder

Til sidst har jeg tilføjet nogle detaljer med spidsen af farverne- græs, blomster etc.

Når man maler landskaber, er det for alvor godt at have fået flere nuancer. Hvis der ikke har været råd til hele den store æske, vil jeg foreslå, at du supplerer med:
Til himmelen
– Light cobalt blue (hue)
– Blue jeans
Til de mørke områder
– Aubergine
– Indigo blue
Til korn, græs …
– Light lemon yellow
– Orangish yellow
Til buske, træer, græs …
– Olive
– Olive black
– Moss green
– Chromium oxid green
…. Til en begyndelse …. Man kan jo altid bruge flere 🙂
Farverne kan bl.a. fås hos www.creas.dk.

Er der andre, der har lyst til at vise deres sommerbilleder frem?

Otto er et næsehorn

Ole Lund Kirkeards bøger er altid et hit. 2.klasse har arbejdet med “Otto er et næsehorn” – et simpelt og hurtigt billedkunstprojekt.

Jeg har guidet dem gennem optegningen af næsehornet – her tegnede de på gråt karton.www.FruBilledkunst.dk - Otto er et næsehorn

I billedkunst ligger der adskillige tapetbøger, som jeg egentlig sjældent bruger til noget – men nu blev de hentet frem. Børnene valgte et stykke tapet og klippede det til. Stykket blev limet på et stykke ferskenfarvet karton, dyret ovenpå – og så var det i gang med at tegne paneler og gulvbrædder. (Det blev også til en lille snak om perspektiv.)

www.FruBilledkunst.dk - Otto er et næsehorn
Til sidst havde de mulighed for at tegne detaljer på: billeder på væggen, hvide horn osv. (Læg i øvrigt mærke til den blå hund på det ene billede – en lille hilsen til et tidligere projekt 🙂 )

Forslag til trin i guidet tegning:www.FruBilledkunst.dk - Otto er et næsehorn - trin-for-trin

Silhuet-doodle undervejs

doodle step (1)4.klasse er gået i gang med at “doodle” – altså krusedulle/mønster-tegning. Jeg har fundet nogle forskellige billeder på nettet (søg på “zentangle”, “tangle” eller “doodle”).

Sidste uge tegnede vi små mønster-lapper til vores egen bog. Jeg havde skåret små lapper papir i A7 (altså et stykke A4 papir foldet 3 gange, så der bliver 8 felter). Børnene skulle lave mindst 4 forskellige lapper og lime dem ind i deres bog. Der måtte kun være ét mønster på hver lap.

Til timen i dag, havde jeg forberedt en masse forskellige silhuetter og printet dem på hvidt A5 karton. Børnene skulle vælge et ark og tegne en ramme ganske let rundt om billedet – formen bestemte de selv. Jeg ville nemlig gerne have en lille hvid kant – det synes jeg ofte giver en smuk lethed til et billede.

Derefter gik de i gang med “doodle” rundt om figuren.Vi talte om, at der skulle nogenlunde lige meget hvidt og sort på billedet, så meget luftige mønstre dur ikke. Nogen valgte at begynde i den ene side og arbejde sig igennem motivet. Andre startede flere steder og flettede motiverne sammen undervejs.Læsere der har fulgt min blog gennem en tid, vil nok genkende f.eks. “hvidløgs-mønsteret” fra op art forløbet.doodle step (2)Jeg vender snart tilbage med flere dejlige billeder fra min skønne 4.klasse.

 

 

Dessertglas … mere inspiration fra Thiebaud

1.klasse er i gang med at tegne dessertglas inspireret af Thiebaud. Jeg guider dem igennem 1-2 glas, men de bestemmer helt selv, hvad der skal i glassene – og det går de højt op i.
Denne gang har jeg valgt at arbejde med en fed oliepastel – desværre ikke af så høj kvalitet som jeg kunne ønske – men man må jo sno sig 🙂
Men billederne bliver gode! Motivet er dejligt og børnene arbejder godt. Det er skønt at undervise i billedkunst!
Jeg bringer her trin for trin vejledning til det et glas og en forsimplet tegning af nogle flere glas. Hvis man har en interaktiv tavle til rådighed, kan man evt. sætte begge billeder op – gerne sammen med nogle fotos af desserter og måske nogle Thiebaud dessertglas – og lade eleverne arbejde løs.

FruBilledkunst - dessertglas - tutorial

 Når jeg i mine vejledninger tegner et mellemrum mellem de forskellige streger, er det selvfølgelig ikke fordi der skal være det i det færdige billede. Jeg følger Mona Brookes metode, hvor hun deler komplicerede motiver op i 5 simple former (se evt. her og  her). Ved at lave mellemrummet, bliver motivet lettere at opdele.
FruBilledkunst - forskellige dessertglas

Se billeder fra 1.klasses arbejde med dessertglas 🙂

Isvafler … med inspiration fra Wayne Thiebaud

1.klasse har været i gang med at male isvafler! Vi så på billeder af Wayne Thiebaud, hvor vi talte om farvevalget (lyse pastelfarver med MASSER af hvid blandet i), de geometriske former og de kulørte slagskygger.
Se nogle af Wayne Thiebauds lækre isvafler herher og her.
Igen faldt valget på neocolor-farverne. Jeg elsker den måde farverne kan gnides sammen! For de små børnefingres skyld, har jeg igen valgt det glatte falsæske-karton, så det ikke bliver så hårdt at gnide, når billedkunstlæreren for 5. gang siger, at et område skal arbejdes mere igennem …
Jeg startede med at gennemgå, hvordan holderen og vaflerne skulle tegnes. Jeg havde egentlig kun tænkt, at der skulle være 3-4 is på hvert billede, men børnene tegnede meget små buer. Til sidst bestemte vi, at en “vaffelbue” (nr. 2 på trin-for-trin figuren) skulle være en hånd bred – men da havde en del af børnene allerede tegnet op … men is kan man vel aldrig få for mange af …
FruBilledkunst - isvafler - tutorial
Jeg har nu beskåret og monteret billederne, og glæder mig til at få dem op på skolen – jeg synes det er skønne. Det er absolut en af de gange, jeg ville ønske at jeg havde kostbare guldrammer til min udstilling …

Tyggegummimaskiner … lidt mere Thiebaud (del 4)

Mit værkstedshold arbejder videre med inspiration fra Wayne Thiebauds billeder.

Sidste gang tegnede vi tyggegummi-maskinerne op. Jeg havde lavet en skabelon af cirklen, som børnene begyndte med at tegne op – derefter gik alt overraskende hurtigt. Vi talte om hvordan nogle af tyggegummi-kuglerne overlappede andre, og at der ikke måtte være store lufthuller imellem dem.

Da maskinen var tegnet op, talte vi igen om Thiebauds lyse farver … “husk at blande med hvid, hvid og mere hvid”. Vi talte også om at blande farverne på kuglerne (og evt. et lysglimt), så de blev spændende at se på.

FruBilledkunst - tyggegummimaskiner - tutorial
Se Thiebauds billeder her og her.
Se værkstedsholdets billeder her.

 

Cupcakes … inspiration fra Thiebaud (del 3)

2. klasse har været i gang med at male cupcakes.
Vi begyndte med at se nogle af Wayne Thiebauds billeder. Vi talte om hans lyse farver, om farveblandingerne og om skyggernes farve.
Derefter satte jeg trin for trin modellen op på den interaktive tavle. Ved siden af satte jeg billedet med variationerne i frostingen. Jeg havde fundet en stak fotos af cupcakes, som børnene også fik at kigge efter.
Det ville have været dejligt med den ægte vare at kigge efter – men så flittig var billedkunstlæreren altså ikke 😉
Derefter tegnede de deres kager op med farveblyant på falsæskekarton. Da optegningen var klaret, kom Neocolor-farverne frem.
Jeg ville gerne have dem til at blande farverne rigtig meget, så derfor valgte jeg den glittede (glatte) overflade.
Cupcakes div
FruBilledkunst - cupcake - tutorial
Se også mine andre indlæg om billeder med inspiration af Thiebaud ved at søge i stikordene

Lækre lagkager … inspiration fra Thiebaud

Så er jeg gået i gang med det store kage/dessert emne med inspiration fra bl.a. Wayne Thiebaud. Jeg har planlagt at alle mine elever skal arbejde med dette emne – men med forskellige billeder som udgangspunkt,

De første der er i gang er mit værkstedshold for 0.-2. klasse som jeg har ca. 35-40 minutter om ugen i en periode på 7-9 uger.

Vi har tegnet hele kager – og “Den store bagedyst” var jo som skabt til at indlede snakken om emnet. Derefter har vi set nogle af Thiebauds skønne kagebilleder.

Jeg fortalte dem, hvordan man tegner en kage og evt. et kagefad, og så var der relativt frit slag.

Jeg vender tilbage med billeder senere.

Se Wayne Thiebauds kager her.

Hvordan lærer man at tegne? (Del 5) – Ugler

FruBilledkunst - ugle (1)

Efter fugle-tegningerne er 2.klasse gået videre med at tegne ugler.

Materialer;
Vi har tegnet på A3 karton med Lyra Farveblyanter.
Nogle af børnene valgte at farve baggrunden med en flydende akvarel.

Forberedelse:
Denne gang har jeg dog givet børnene et foto at kigge efter (altså det, der ikke har været igennem photoshop) – samt denne forenkling jeg har lavet ud fra billedet.

Ligesom sidste gang, har jeg guidet dem gennem hele tegningen. Denne gang vil jeg ikke skrive alt ud, men se  princippet fra sidst, hvor alt brydes ned i de 5 elementer i formalfabetet. (Mona Brookes metode)
Mit foreslag til gennemgangen er her omsat til en trin-for-trin vejledningen:

FruBilledkunst - ugler - tutorial

Da uglerne var tegnet op, fik børnene frie hænder.

Jeg mindede dem igen om:

 

  • Tryk hårdt og bland farverne. Hav altid mindst 2 farver oven på hinanden. Sørg også for at bladene har forskellige farver. Bland den grønne med f.eks. blå/gul/orange/fersken/hvid … Denne gang fik børnene lov til at bruge tegnestubbe til at gnide farverne sammen.
  • Brug hvid eller fersken til at glitte farvene sammen.
  • Sørg for at hele billedet bliver spændende at se på. Fyld ud med blade og grene.

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...