Gustav Klimt træer – 2.klasse

Klimt 2kl - FruBilledkunst (1) 2.klasse er blevet færdige med deres fine parafraser over Gustav Klimts billede: Livets træ. Jeg synes de blev så flotte, at jeg denne gang har valgt at bringe alle 24 billeder, selvom guldbunden er meget svær at fotografere på en smuk måde…Klimt 2kl - FruBilledkunst (2) Klimt 2kl - FruBilledkunst (3) Hvis du selv har lyst til at give dig i kast med Klimt-projektet, kan du finde fremgangsmåden her – og her er et par glimt fra processen.

Klimt 2kl - FruBilledkunst (4)Jeg havde glemt at tage tandstikker med, så vi brugte trykblyanter (med stiften oppe) og udfoldede clips til at skrabe mønstre med.

Normalt skriver jeg navnene med småt i højre hjørne, men denne gang skrev vi dem med sort tus, så de blev et del af dekorationen. Vi tilføjede et “…´s Klimt”  (f.eks. Tina´s Klimt) – altså Tinas parafrase af et Klimt-billede …
Klimt 2kl - FruBilledkunst (5)

Klimt træer undervejs

FruBilledkunst -Klimt undervejs (1) Så kom dagen endelig, hvor 2.klasse kunne komme i gang med deres træer. De har glædet sig til at se, hvad der skulle males på deres guldbund.

Vi blev næsten færdige – men her er lidt billeder fra processen…. Jeg glæder mig allerede til næste fredag 🙂FruBilledkunst -Klimt undervejs (2)Har du ikke set første indlæg om billederne, kan du finde dem her.

Her er de færdige billeder.

 

Gustav Klimt – livets træ

Gustav Klimt (1862-1918) var meget påvirket af jugendstilen, hvor naturens former bliver til dekorative stilliserede kurver og snirkler. Han var glad for at arbejde med guldbelagte flader.

Klimt parafrase - mit billede

2.klasse skal lave parafraser af “Livets træ” … så vi måtte i gang med guldbelægningen. Jeg fravalgte at købe guldkarton for at få en lidt mere vibrerende baggrund, hvor man kan se penslen strøg. Vi har malet på den ru side at et stykke falsæskekarton.

Et praktisk tip: Jeg gik rundt med malingen og hældte en klat maling op på hvert kartonstykke. Når de skulle bruge mere maling markerede de, og jeg kom og gav dem lidt mere “sennep”, som de kaldte det.

Af rengøringshensyn fik børnene besked på at holde en hvid kant på ca. 1/2 cm hele vejen rundt (som de fleste overholdt). Vær opmærksom på, at penslerne skal rengøres grundigt bagefter.

Klimt parafrase - baggrund

Næste gang skal vi i gang med at tegne træet op. Her er lidt detaljer.

Klimt parafrase - detaljer

Klimt er forresten en af de dyre drenge! I 2006 var et af hans malerier (Portræt af Adele Bloch-Bauer) verdens dyreste.

Rammen er bragt med tilladelse fra Eli Wilner og Company

Efterårstræer

Photo 26-11-12 12.53.30På forskellige billedkunst-blogs har jeg set mange spændende birketræs-billeder, så jeg måtte bare prøve. Se f.eks. her her og her.

Her er min version, som jeg vil lave med med 2.klasse. Vi skal arbejde med akvarel på akvarelpapir.

tutorial birk1. Sæt malertape på et akvarel-papir. Drej det gerne lidt, så alle stammerne ikke bliver lineal-lige. Jeg klippede et par af strimlerne lidt op for at lave forgreninger.
Hvis jeg havde haft tape i forskellig bredde, ville jeg meget gerne have brugt det – men det var altså ikke på lager i dag.

2. Mal den nederste halvdel med brune, gule og røde akvarel-farver og den øverste halvdel med blå-grå nuancer. Lad det tørre.

3. Dup ovenpå bunden med brune, grønne, gule, orange og røde nuancer.
Mal grønne buske i baggrunden.

4. Tag tapen forsigtigt af.

5. Bland en tynd blå-grå farve og mal skygge på den ene side af stammerne.

6. Tilføj nogle grene og nogle stammer i baggrunden med blå-grå farver.

7. Skift til en tynd pensel og lav spor i barken med en okker-farve.
Det skal være små linjer, der buer en lille smule. De skal ikke gå hele vejen over.

8. Suppler med grå-sorte linjer.
Giv også de grenene en tynd skygge-streg,

Se 2.klasses birketræer her.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...