Stik mig en hund … forberedelse :-)

Vinterferien har været fyldt med forberedelse til bl.a. billedkunst. Når man underviser i kreative fag, er det rart at bruge ferierne til at forberede nogle forløb, så man kun skal tilrette dem i dagligdagen.

Min hund - Cheng style

Jeg har bl.a. været i gange med et hundeforløb, jeg vil bruge i 4.klasse. Vi skal tegne hunde på flere forskellige måder, bl.a. inspireret af kunstnere som Linda Cheng og Heather Galler. Til sidst skal vi lave nogle mere realistiske hunde med pastel-farver

Min hund - Galler styleNogle gange er jeg så heldig, at jeg kan få selskab med forberedelsen. I søndags kom et par af mine veninder, og efter en kop te, satte vi os og malede. Mine piger satte sig også hen til bordet, så hele huset summede af kreativitet.

Joans hund

Annettes hundVi har malet grunden med PanPastel og derefter tegnet ovenpå med pastelkridt for at få det pelsede udseende.

Sharons hundPriskillas hund

Jeg glæder mig meget til at prøve det med min dejlige 4.klasse. Jeg vender tilbage undervejs, så I kan se med 🙂

Min hundKender I forresten andre interessante kunstnere, som arbejder med hunde-motivet?

Rammerne er bragt med tilladelse fra Eli Wilner & Company.

 

 

Snemænd i pastel

Snemand5Snemand22.klasse har tegnet snemænd. Vi så på dette billede og jeg tegnede for. Til sidst valgte børnene selv, hvordan deres snemand skulle pyntes.

Snemand1

Snemand TK

Snemand4Vi har arbejdet på blåt karton og malet med pastelkridt. Efter timen har jeg fikseret tegningerne. Vi brugte et modul – altså ca. 1½ time på arbejdet (og oprydningen, der jo tager lidt tid pga. pastel-støvet).

Snemænd 3Snemænd 1 Snemænd 2Nogle af børnene fra 2.klasse deltager også på værkstedsholdet, hvor vi også laver snemænd – jeg synes simpelthen, at det var så dejligt et projekt, at jeg ville lave det begge steder. Børnene fik lov til at male sjove snemænd eller male et skilt til vores birketræsudstilling. Her kommer et fint billede af en gyngende snemand:

Snemand gyngeDe fine rammer jeg har sat snemændene ind i, er bragt med tilladelse fra Eli Wilner & Compagny. Jeg har en fin lille app fra dem på min iPad, hvor man kan vælge mellem mange fantastiske rammer – og det giver altså billederne det lidt ekstra. Jeg håber samtidig at kunne inspirere forældre til at indramme børnenes skønne billeder 🙂

Se også 5.klasses snemænd – her.

 

 

Kaktus i pastel

pastel kaktus 1Værkstedsholdet (0.-2. klasse) har arbejdet videre med kaktusserne. Hvis du ikke så sidste indlæg, hvor børnene arbejdede med blyant og grafit-stift, kan du se det her.

Vi har arbejdet med pastelkridt (soft pastel) på sort karduspapir, og brugt 2 gange på det (i alt godt en klokketime) på det.

Photo 17-01-13 17.19.48Pastelkridtene er en blanding af nogle billige æsker fra Bilka og nogle af lidt bedre kvalitet af mærket Gallery.Pastel kaktus 3

kaktus pastel 4Arbejdsgang:

Vi repeterede fakta om kaktusser (størrelse, vægt og strukturen). Jeg havde fundet nogle fotos fra nettet, som vi så på.

Bagefter fik børnene et ekstra ark kardus for at øve sig i smukke farveblandinger til baggrunden. Vi talte om de smukke farver en aftenhimmel har, men de fik helt frie hænder.

Når de var tilfredse, fik de et rent stykke sort kardus. De tegnede kaktussen og horisontlinjen op. Jeg bad dem om at begynde med himlen, derefter jorden og til sidst kaktussen. For nogle af de mindste som ikke har haft billedkunst før, var det en overraskelse, at himlen når helt ned til jorden. Vi måtte se på billeder og ud af vinduet for at “bevise” at himlen ikke bare er en blå strimmel øverst på billedet 🙂

Vi har snakket om at gøre områderne “spændende for øjnene” ved ikke at have for store ensfarve flader. Nogle af områderne skulle males på af flere gange for at få farverne til at “stråle”.

Kaktus step

Efter børnene var gået, har jeg fixeret billederne (Fixativ er lidt ligesom hårlak. Det sprayes over billederne, og hjælper farverne til ikke at smitte så meget af. Har man ikke så mange penge på budgettet, kan en almindelig hårlak bruges, men fixativ er det bedste løsning).

 

 

 

Kaktus i PanPastel og pastelkridt

Billede

20121230-164902.jpg

Hvor er det dejligt med juleferie, så man har mere tid til at gøre ting sammen. I går satte jeg mig sammen med mine børn for at arbejde med de skønne PanPastel. Jeg ville gerne have afprøvet, hvordan de virkede på sort papir (kardus). Vi fandt en blog, som vi lod os inspirere af.

20121230-164919.jpg

Først så vi på nogle fotos af kaktuser og talte om skygge- og lysside.

Så gik vi i gang: tegnede kaktusen let op og begyndte at farve baggrunden. Vi gav den fuld gas om baggrunden og brugte lige de farver vi havde lyst til. PanPastel er dejlig nemt og hurtigt at blande, så uanset hvor meget tålmodighed man har, kan man få fyldt baggrunden med smukke farveblandinger. Bagefter malede vi jorden – igen helt frit.

Da vi havde malet kaktusen op og lagt lidt lys og skygge på, fandt vi kridtene til at tegne streger og torne.

20121230-164926.jpg

 20121230-164911.jpg

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...