Sølvfugle – en ny slags skulptur

Sølvfugle - skulpturprojekt i 5.klasse - www.FruBilledkunst.dkHvis du har fulgt min blog gennem en tid ved du, at jeg ikke er særlig begejstret for papmaché. Til gengæld er jeg altid nysgerrig efter at lære nye ting….

Da jeg holdt kursus på CFU i foråret, kom en af mine søde kursister hen og fortalte mig om skulpturer lavet af sølvpapir. Metoden var godt nok lidt anderledes end den vi har brugt til fuglene, men den ledte mig på sporet af at bruge sølvpapir til skulpturer.

Sølvfugle lavet af 5.klasse - www.FruBilledkunst.dk

Forløbet er brugt i en skøn 5.klasse.

Vi begyndte med at studere fugle. Vi tog 5 fugle ind i billedkunst og børnene tegnede efter dem. Jeg gav dem instruktion i, at se efter formerne – hvilken størrelse har hovedet i forhold til kroppen? Hvor sidder hovedet på kroppen? Hvor lang er halen egentlig? Hvor lange er benene og hvilken form har de?Sølvfugle lavet af 5.klasse - www.FruBilledkunst.dkDerefter gik børnene i gang med at bygge deres fugle op. Egentlig kunne vi nok have nøjes med sølvpapir og tape, men jeg valgte at give børnene et flamingoæg til at bygge formen op omkring. Benene er lavet af bonsaitråd.

Sølvfugle lavet af 5.klasse - www.FruBilledkunst.dkDet er første gang jeg prøver teknikken, så jeg og min praktikant eksperimenterede for et par uger siden. Kender I det …. Man laver noget, og synes at det da er OK …. Men da jeg vendte tilbage til vores prøve-fugle, blev jeg overrasket over, hvor flotte de egentlig var – selv med skævheder og personligheder …. Tapen ovenpå staniolen er med til at give skulpturerne et helt andet udtryk.
Sølvfugle lavet af 5.klasse - close up - www.FruBilledkunst.dkJeg havde egentlig tænkt, at eleverne skulle sætte grenene ind i svæverammerne selv, men det var lidt sværere end jeg havde tænkt – især med det værktøj, vi havde i billedkunst. Heldigvis har vi en sød pedel, der tilbød at gøre det for os 🙂Sølvfugle lavet af 5.klasse - www.FruBilledkunst.dkImidlertid er fuglene “kun” oplægget til det næste projekt, som jeg glæder mig meget til … og heller ikke har prøvet før  😆

Følg med her på bloggen 🙂Sølvfugle lavet af 5.klasse - www.FruBilledkunst.dk

 

Full-size tapefigurer – 4.klasse

www.FruBilledkunst.dk - tape sculpture 4th gradeSom jeg tidligere har nævnt, har 4.klasse været i gang med store tapefigurer. Klassen var delt i 4 hold, der hver skulle lave en figur. Børnene bestemte selv, hvordan figurerne skulle ligge/stå og hvad der skulle være omkring dem.

www.FruBilledkunst.dk - tape sculpture 4th gradeDet var en fornøjelse at arbejde med børnene og se, hvordan de inspirerede hinanden. Hvem siger forresten, at man skal læse i en bog? – Denne figur læser på computeren, mens han hører musik 🙂

www.FruBilledkunst.dk - tape sculpture 4th gradeDenne figur skulle oprindeligt have siddet på tapeskamlen, men den blev desværre ikke stabil nok, så skamlen blev forvandlet til et lille bord. Figuren sidder med et maleri, og der er en lille palet på bordet.

www.FruBilledkunst.dk - tape sculpture 4th grade

Se elevernes tidligere tapeskulpturer her 🙂

Billedkunst i 4.klasse – tapeskulpturer

www.FruBilledkunst.dk - tapeskulptur i 4.klasse

Jeg har været heldig at få to billedkunsttimer mere på mit skema – oven i købet med mine “gamle” elever, der nu er blevet 4.klasse 🙂

Jeg er for tiden meget optaget af mulighederne i tapeskulpturer, så det er en god udfordring for børnene. Vi udvikler og eksperimenter sammen – det er et vidunderligt pingpong. www.FruBilledkunst.dk - tapeskulptur i 4.klasse

Jeg gav dem nogenlunde samme oplæg, som jeg gav 2.klasse – altså at de med deres hånd, skulle vise noget om dem selv….. Og så kom spørgsmålene. Kan man lave en bold? Hvad med en iphone? En skål? …. Vi prøvede os frem, men det var med bankende hjerte, at jeg stod med den lille kniv og skulle skære telefonerne fri af tapen. Det blev rigtig godt, og der kom ikke en ridse på nogen af dem ….. Men jeg vil nok foreslå at man prøver sig frem med nogle mindre værdifulde ting. At skulle befri bolden, var heller ikke helt let, men det lykkedes 🙂 www.FruBilledkunst.dk - tapeskulptur i 4.klasse

Nogle af børnene lavede skulpturer sammen – f.eks. de to hænder, der former et hjerte.www.FruBilledkunst.dk - tapeskulptur i 4.klasse

Opfindsomheden var stor. Se f.eks. skulpturen nedenunder, der er sammensat af en hånd, en DSI og en lille bil.WWW.FruBilledkunst.dk - tapeskulptur 4klasse

 

 

 

 

 

 

 

 

Tapeskulpturer – i stor størrelse

For en tid siden lavede 2.klasse skulpturer af deres hænder, og dér lovede jeg at vende tilbage med et større projekt. Her er det! Tapeskulpturer i stor størrelse! Tape-skulptur - www.FruBilledkunst.dk

Børnene har været delt i to grupper – et drengehold og et pigehold. Hver gruppe skulle fremstille en skulptur af et læsende barn, som skulle udstilles på skolebiblioteket.Tape-skulptur - www.FeuBilledkunst.dk Læs resten

Skulpturer af tape – billedkunstprojekt i 2.klasse

FruBilledkunst.dk - hånd af tape2.klasse er blevet færdige med deres skulpturer. Oplægget var, at de skulle lave en hånd, der skulle vise noget om dem. Det kunne være et håndtegn (f.eks. V-tegnet, som ses på billede 2, eller rock-tegnet fra øverste billede). Jeg havde også taget en kopi af det internationale håndalfabet med, som de kunne lade sig inspirere af (det nederste billede til venstre, viser et “o”). Desuden havde jeg taget mine egne to skulpturer med: en hånd, der holder en tegneblyant, og en hånd, der viser et K – første bogstav i mit efternavn.

Børnene arbejdede to og to, da det er lidt vanskeligt, at lave skulpturen på sig selv. Gangen efter, byttede de roller, så begge elever prøvede at være både “model” og “skulptør”.

Jeg har vilde planer for det næste projekt – har aldrig set det gennemført med indskolingselever før…!? Men vi går i gang med et STORT tape-skulptur-projekt. Jeg er spændt – jeg vender tilbage med mere 🙂

Tape-skulptur … forberedelse

Billede 06-01-2016 15.54.47

Jeg har mange gange været fascineret af tapeskulpturer, når jeg har set dem på nettet … De har yderligere den fordel, at de kan laves ret store og “lette” i udtrykket, hvilket jo er ret svært med både ler og papmaché, så derfor er jeg gået i gang med at studere teknikken.

Jeg glæder mig til at vise mere, når børnene går i gang med projektet om ikke så lang tid 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...