Flere farverige vovser

FruBilledkunst - Heather Galler style - 4kl (1)Så blev det igen onsdag 🙂 , og 4. klasse afsluttede deres hundebilleder i Heather Galler stil (se de første billeder  her).

FruBilledkunst - Heather Galler style - 4kl (2)Jeg havde igen taget mine egne PanPastel med – og de er altså fantastiske til baggrunde. Sidste gang var det kun et par grønne og blå jeg havde med. Denne gang røg der også to røde og en gul med.

FruBilledkunst - Heather Galler style - 4kl (3)

(1.klasse har også billedkunst om onsdagen, så de fik også lov til at prøve farverne – jeg glæder mig så meget til at vise deres smukke panda-billeder frem … ). 

FruBilledkunst - Heather Galler style - 4kl (4)

 

Kamel foran tæppe … og nyt lille forlag

20130325-201135.jpg

2.klasse har færdiggjort endnu en række fine billeder – denne gang med kameler som motivet.Projektet har været rigtig sjovt – dels fordi succesraten var meget, meget høj, dels fordi der var masser af plads til at personliggøre billedet ved at vælge tæppemønstre.

20130325-201147.jpg

Selve optegningen gennemgik jeg som guidet tegning, og bagefter skulle børnene  designe deres tæpper. Det var en rigtig hyggelig opgave!. Vi snakkede om, at det var vigtigt at tegne mønstrene tæt på hinanden, så tæppet blev spændende at se på. Vi talte også om, at farver oftest går igen i mønstre. Har man valgt en grøn stribe for oven på sit tæppe, er det en god idé at bruge den grønne farve igen længere nede på tæppet. Tæpperne er farvet med Lyra Super Ferby farveblyanter.

Kamelerne er malet med pastelkridt, som jeg er vild med for tiden. Det giver en dejlig tæt overflade, og mulighed for at arbejde med glidende nuancer

20130325-201156.jpg

Kameler forside

Jeg har samlet alt til projektet i en lille bog – trin-for-trin vejledning, flere tips til processen, forskellige drejninger af forløbet og en masse kopisider.          37 sider er det blevet til.

Jeg sælger bogen som e-bog – altså som et samlet pdf-dokument, man kan downloade og printe (til egen undervisning).

Der er stof til mindst 6 lektioner for 15 kroner (altså ca. 2,50 kr pr. lektion 🙂 )

Bogen købes via Saxo – klik her

Se billeder fra forløbet her

Doodle silhuetter – 4.klasse

 

FruBilledkunst Doodle (5)De fleste i 4.klasse er efterhånden færdige med deres doodle-silhuetter, så jeg har glædet mig til at vise deres fine billeder frem – hvis I har læst med på min blog før, vil I nok kunne genkende elementer fra op art forløbet i “doolerierne”.

FruBilledkunst Doodle (1) FruBilledkunst Doodle (2)

doodle step (1)

Jeg bloggede for nylig om fremgangsmåden vi har brugt.

Fik du ikke set indlægget, kan du finde det her.

FruBilledkunst Doodle (4)FruBilledkunst Doodle (3)FruBilledkunst Doodle (6)Har du prøvet at doodle med dine elever?

 

Silhuet-doodle undervejs

doodle step (1)4.klasse er gået i gang med at “doodle” – altså krusedulle/mønster-tegning. Jeg har fundet nogle forskellige billeder på nettet (søg på “zentangle”, “tangle” eller “doodle”).

Sidste uge tegnede vi små mønster-lapper til vores egen bog. Jeg havde skåret små lapper papir i A7 (altså et stykke A4 papir foldet 3 gange, så der bliver 8 felter). Børnene skulle lave mindst 4 forskellige lapper og lime dem ind i deres bog. Der måtte kun være ét mønster på hver lap.

Til timen i dag, havde jeg forberedt en masse forskellige silhuetter og printet dem på hvidt A5 karton. Børnene skulle vælge et ark og tegne en ramme ganske let rundt om billedet – formen bestemte de selv. Jeg ville nemlig gerne have en lille hvid kant – det synes jeg ofte giver en smuk lethed til et billede.

Derefter gik de i gang med “doodle” rundt om figuren.Vi talte om, at der skulle nogenlunde lige meget hvidt og sort på billedet, så meget luftige mønstre dur ikke. Nogen valgte at begynde i den ene side og arbejde sig igennem motivet. Andre startede flere steder og flettede motiverne sammen undervejs.Læsere der har fulgt min blog gennem en tid, vil nok genkende f.eks. “hvidløgs-mønsteret” fra op art forløbet.doodle step (2)Jeg vender snart tilbage med flere dejlige billeder fra min skønne 4.klasse.

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...