Nyt hæfte om arkitektur

Måske har du fulgt med i de sidste dele af arkitekturforløbet, hvor 5.klasserne har lavet smukke linoleumssnit og derefter fine relieffer af deres huse. Dette hæfte har jeg beskrevet alle projekterne grundigt, så de er lette at gå til. Desuden har jeg proppet hæftet med praktiske tips – bl.a. om at skære linoleumspladerne til, “avistricket”, og om hvordan man hurtigt kommer i gang med at lave reliefferne mm.

Hæftet er en efterfølger til “Arkitektur – Byhuse”. I det gennemgår jeg, hvordan man smertefrit kan komme igennem optegningen af husere uden at skulle lave en masse forholdsregning. Man kan dog godt bruge “Byhuse i grafik og ler” uden forgængeren, selvom det er en fordel at bruge dem sammen. Jeg giver i hæftet fif til en alternativ optegning.

Du kan købe hæftet som PDF-fil gennem Saxo, og efter et øjeblik se det på din tablet/iPad/computer og/eller printe det. 🙂

Bybilleder – arkitektur og grafik i billedkunst

arkitektur og grafik på www.FruBilledkunst.dk5.klasse har arbjedet videre med deres arkitektur-emne. Først tegnede vi byhuse, så videreudviklede de dem til rummelige collager. Derefter har de omsat tegningerne til linoleumssnit.

linoleumssnit - billedkunst i 5.klasseDa eleverne havde færdiggjort deres snit, brugte vi en gang på at lave tryk af deres egne huse. De lærte en hel del om teknik – f.eks. om mængden af tryksværte. For lidt sværte giver meget lyse tryk, for meget gør, at nogle af de hvide linjer forsvinder…

bybilleder - linoleumssnit - billedkunst i 5.klasseVi har ikke en trykpresse i billedkunstlokalet, men laver vores tryk ved at gnide med en ske oven på papiret.

Vi lavede tryk på både imiteret japanpapir og på kopipapir. Der er fordele og ulemper ved begge typer. Japanpapir en halv-gennemsigtigt, så man kan se, om der er områder, der ikke er mørke nok. Nogle gange kan tryk reddes ved at gnide lidt hårdere. Desværre er japanpapiret ikke så stærkt, så man kan komme til at gnide hul i trykket.

Kopipapiret er stærkere og kan tåle en hårdere behandling med skeen, men til gengæld kan man ikke følge processen, og har man først løftet papiret væk fra trykpladen, kan det ikke genplaceres.linoleumssnit - billedkunst i 5.klasse“Sammen kan vi mere” hedder et fint slogan, så næste billedkunsttime blev brugt på at lave fællesbilleder. Alle lagde deres linoleumshus i en fælles “bank” man kunne låne af. Det kom der disse skønne billeder ud af 🙂

Jeg er stolt af jer 5.klasser!bybilleder i linoleum

Byhuse i linoleum

Linoleumssnit af byhuse - undervisning i billedkunst 5.klasse

Næste projekt i det store arkitekturemne 🙂

Først tegnede eleverne byhuse, og så lavede de deres huse om til rummelige collager. Nu er turen kommet til at omsætte tegningerne til linoleumssnit.

Vi brugte carbon-papir til at overføre tegningerne til pladerne, og efter instruktion i, hvordan man snitter i linoleum, gik børnene i gang. Undervejs har de taget en masse gnidetryk for at tjekke detaljerne. Da jeg gik rundt mellem eleverne sagde de skiftevis “Det er sjovt” og “det er svært” 🙂

Næste gang regner jeg med, at pladerne bliver færdige – jeg glæder mig!

 

Flerfarvet tryk – linoleum 3.del

www.FruBilledkunst.dk linol printHar du set de to foregående indlæg om linoleumstryk?

I første del tegnede vi op og snittede. Læs indlægget for at få flere tips.

Anden del handlede om at lave sorte tryk. Jeg opfordrer altid børnene til at lave 5-10 tryk, så de også har lidt de kan bytte med hinanden … “så vi alle kan blive millionærere, når en af os er blevet en kendt kunstner 😉 ”

Rødblå tryk - www.FruBilledkunst.dkLæg en halv stribe af hver farve og kør valsen frem og tilbage indtil farverne har bredt sig og har dannet en blandingsfarve i midten. På billedet er der for meget sværte :-(, så jeg var nødt til at trække det overskydende op i den ene ende af bakken.

Læg pladen på avis og kør farven på med valsen. Hvis man tager flere tryk, er det vigtigt, at det er samme ende der er f.eks. rød hver gang, så man ikke får griset sin røde farve på bakken til. Læg mærke til, hvordan vi bruger en halv avis – det gør det let at bladre om til en ren side hver gang.

“Flyt pladen til en ren avisside” (gentag denne sætning til klassen ca. hver 3. minut 🙂 ) og læg et stykke imiteret japanpapir over.

Gnid trykket frem med en ske, og læg det til tørre på et rent stykke avis.

TofarvetVask og tør pladen – og prøv en ny kombination. De er smukke alle sammen!

Photo 08-09-13 17.14.33Da pladerne skulle stilles til tørre efter timen, fandt jeg ud af hvorfor jeg har gemt denne cd-holder fra Ikea så længe. Den er perfekt til formålet – når man sætter to linol-plader i hvert hul, holder de hinanden næsten plane (De plejer altid at bue, når man har vasket dem).

Photo 30-08-13 14.28.22

Sommerfugle i linoleum – del 2

Læs første del her, hvor vi skar linoleumplader ud, tegnede motivet op, snittede og lavede gnidetryk.

www.FruBilledkunst.dk linol trykTiden var kommet til at få tryksværten frem. Jeg har nogle bakker, vi ruller sværten ud på. Jeg ruller altid den første ud, så børnene kan køre hvordan sværten skal “sige” – altså lidt ligesom “slikmorgenmad”, når man hælder mælk på. Hvis der er for meget sværte, flyder den ned i hullerne og giver ikke så rene tryk. Er der for lidt, giver det blege tryk.

Bagefter viser jeg børnene hvordan linoleums-pladen skinner, når der er sværte over det hele (altså der hvor det skal være). Husk at have lidt avispapir uden.

FLYT pladen til et rent stykke avis. Jeg vælger at lade eleverne lave tryk på imiteret japanpapir, fordi det er nemt at se, hvor sværten er trukket igennem. Jeg har ikke en tryk-valse, men foretrækker egentlig også den simple metode, hvor man gnider med en ske. Det giver ingen ventekø og man kan følge “trylleriet” undervejs – prøv at se fotoet, hvor vaskebjørnene er ved at blive trykt. Det er da fascinerende!

Vaskebjørnen er forresten et ekstraarbejde. Jeg havde nogle hæfter i tasken og et par hurtige elever, der trængte til en ny udfordring! De er lavet i størrelse 15 x 20 cm.www.FruBilledkunst.dkHer er et par eksempler fra 5.klasses sommerfugle. Jeg beder dem altid om at lave et til mig, så jeg efterhånden får flere og flere eksempler at vise fremtidige elever! 🙂

 

Sommerfugle i linoleum – 1.del

Før timen havde jeg skåret linoleum i passende stykker. Jeg skærer dem til på skæremaskinen. (Foto 1) Til dette projekt har jeg valgt ca. 15 x 10 cm. Jeg skar også nogle 15 x 20 cm til ekstraarbejde til de hurtigste – mere derom i næste blogindlæg.

Desuden havde jeg fundet både fotos af sommerfugle og et fint eksempel på et linoleumtryk af sommerfugle.

Jeg gav først børnene et stykke papir i samme format som sommerfuglen. De foldede det på midten og tegnede en halv sommerfugl. De fik besked på, at dyret skulle fylde det meste af papiret. Bagefter tegnede de fuglen over på linoleums-stykket.

Photo 30-08-13 20.12.43

Bagefter tegnede de en kant hele vejen rundt. Hvis man holder blyanten som billedet (foto 3) viser og lader ringfingeren glide langs kanten af pladen, kan man tegne fine lige streger uden at bruge lineal. (Bare et lille tip til læreren, fordi det er så meget hurtigere!)

Bagefter tegnes det indre i sommerfuglen. Jeg lader børnene tegne med blyant først, så de kan justere efterhånden. Bagefter males op med sprittus.

Jeg gennemgik de forskellige typer knive: det smalle og det brede u og det smalle og det brede v. Så gik børnene i gang med at snitte, mens jeg gik rundt og gentog mig selv: “Fingrene bag kniven!” 🙂

Det er også vigtigt at få gennemgået, hvordan man skifter knive op en sikker måde:www.FruBilledkunst.dk linoleumsknive

Undervejs tog vi gnidetryk med gamle filiafarver, der kun har overlevet i “mit” lokale af den ene grund… Man lægger et stykke kopipapir over pladen og gnider hårdt med siden af farven. På den måde kan man se, hvor det fungerer godt, og hvor man lige skal rette lidt til. Gnidetrykkene gemmer vi. Det er sjovt at sætte dem i “min egen bog” så man kan følge udviklingen.

www.FruBilledkunst.dk linoleum

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...