Pandaer, vaskebjørne, kameler og katte

Når jeg sidder ved køkkenbordet og skriver mine bøger, prøver jeg altid at få alt med. Jeg synes, at det er en spændende udfordring, at prøve, at sætte ord på det, jeg gør, men det er altid med en lille bæven, at jeg udgiver bøgerne.

Derfor er jeg rigtig glad, når jeg får hilsner om at det lykkes. Da jeg holdt kursus på CFU i Odense, var jeg så heldig at møde Ulla Ellyton fra Thurø Skole. Hun havde taget nogle billeder med til mig, af børnenes arbejder – det var rigtig sjovt at se. Jeg har fået lov til at vise dem til jer 🙂

Scan_20160430 (2)Scan_20160430Her er først nogle skønne pandaer malet af 0.klasse.

Dernæst nogle fine vaskebjørne, lavet af 1.klasse.Scan_20160430 (3)

Scan_20160430 (4)Scan_20160430 (5)Jeg kan desværre ikke huske, hvilket klassetrin, der har lavet disse fine kameler med masser af personlighed 🙂

Scan_20160430 (7)Da min 1.klasse lavede et Rosina Wachtmeister-forløb, brugte vi akvarel. Her er de malet med tusser. Det er et stort arbejde, at farvelægge et helt A4-ark uden at komme til at sjuske, men din 1.klasse har gjort et fantastisk arbejde, Ulla.Scan_20160430 (8)
Scan_20160430 (6)Endnu en gang: Tak for billederne Ulla og tak for din dejlige respons 🙂

Katte i 2.klasse

www.FruBilledkunst.dk - cat 1st gradeSidste år malede klassen katte inspireret af Rosina Wachtmeister. Denne gang kunne jeg godt tænke mig, at de lavede nogle mere naturalistiske billeder.

Først guidede jeg børnene gennem optegningen af katten, og bagefter fik de lov til at bestemme resten. www.FruBilledkunst.dk - cat 1st gradeSelve optegningen er lavet med blyant.

Bagefter er dyrene malet med Neocolor farver. Nogle af børnene har brugt en pensel med spidsen dyppet i vand til at gnide farverne sammen, men jeg råder dem altid til at gnide med fingrene i begyndelsen.

Vi havde billeder af katte og snakkede om, hvordan striberne forløber og at en hvid kat ikke er “papir-hvid”.

www.FruBilledkunst.dk - cat 1st grade

Jeg havde egentlig tænkt, at baggrunden også skulle males med Neocolor … men nogle af billederne var så fine og poetiske, at jeg blev bange for at en kraftig baggrund ville “slå maleriet ihjel” … så derfor kom PanPastel endnu en gang frem. Jeg krævede, at de mindst brugte to forskellige farver, og bad dem om at tænke over at male, så “øjet ikke keder sig” – altså, så fladerne ikke bliver for ensartede.www.FruBilledkunst.dk - cat 1st grade

 

Rosina Wachtmeister-inspirerede katte – undervejs

FruBilledkunst - Wachtmeister katte - undervejs1.klasse læser Mis med med blå øjne, så derfor skal vi også arbejde med kattetegning i billedkunst. Jeg har valgt kunstneren Rosina Wachtmeister som inspirations-kilde.

Vi har set på hendes billeder og talt om hendes malemåde:

  • de måneformede katteansigter
  • store øjne
  • delte ansigter – ofte med en lys og en mørk side
  • solen tegnes på samme måde
  • det er ofte flere katte på samme billede
  • kattene er mønstrede
  • i baggrunden er der ofte blomster eller snirkler

Bagefter havde jeg lavet nogle øveark, som børnene udfyldte.

Jeg vender tilbage, når vi er nået længere.

 

Warhols katte – 1.del

Pop kunstneren Andy Warhol elskede katte. Jeg har læst mig til, at han på et tidspunkt havde 25 katte – og de hed alle sammen Sam! I 1954 udgav han en lille bog: “25 Cats name Sam and One Blue Pussy.” Han tegnede tegningerne, hans mor skrev teksterne (og lavede stavefejlen i titlen) og bagefter fik de bogen trykt i et ganske lille oplag (under 190 stk), som blev givet væk som gaver.

Mit værkstedshold (0.-2. klasse) har arbejdet med to af billederne.
Vi brugte Mona Brookes metode, med at nedbryde en tegning til små adskilte linjer (Jeg har planer om at beskrive metoden senere). Jeg tegnede for på tavlen, og børnene tegnede op med en akvarelblyant.

Da kattene var tegnet op, så vi på flere af Warhols kattebilleder og talte om farverne på kattene: orange, grøn, lille, blå …. Så farvelagde de deres katte med flydende akvaret (Ecoline). Farvevalget var helt frit.

.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...