Op art "hvidløg" – eller er det frodige hosta?

Så blev det tid til hvidløgs-op-art billederne for min skønne 4.klasse. Det var et fantastisk modul. Alle børnene arbejdede godt, og billederne blev særdeles vellykkede.

På de nederste billeder, har børnene lavet en anden version end den jeg har blogget om – men hvor det minder mig om smukke frodige hosta-blade.

Vi brugte tusser til at tegne op med, og bløde blyanter til at lægge skyggerne.
Nogle børn valgte at tegne helt ud til kanterne, andre holdt en hvid kant rundt (som det midterste billede). Det giver lidt forskelligt udtryk, men begge dele ser godt ud, synes jeg.

4. klasse

 

Op Art – 4.del: hvidløgsfed

Som opfølgning på de tidligere op art billeder: Introduktion og kegler, kugler og tornadoer, planlægger jeg at lave disse “hvidløgs-billeder”
Arbejdsgang:
  1. Afsæt nogle prikker rundt om på papiret
  2. Tegn en streg mellem to af dem
  3. Tegn 2-5 buer på hver side af den første streg
  4. Tegn en ny streg mellem to prikker og tegn buer på begge sider.
  5. Fortsæt på samme måde
  6. Ind imellem må man “tegne i luften” for at få de underliggende “hvidløg” tegnet.
  7. Understreg evt. effekten ved at farbe felterne mørke nær prikkerne.
op art hvidløg - www.FruBilledkunst.dk
Inspirationen til det, fandt jeg her.
Se også de næste dele af op art forløbet: hånd under streger og terninger / færdige terninger.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...