Valørøvelser – farvelære i 2.klasse

Billedkunst er meget farveglæde og eksperimentering – krydret med teori ind imellem. Denne gang var teorien i forgrunden. 2.klasse skal lære noget om farvelære, og i dag er det valørfarver, der er på programmet.

Børnene har arbejdet i deres egne bøger.

Børnene skulle male 2-4 små billleder, hvor motivet var helt valgfrit – blot skulle hele billedet males med en valørskala, malet med sort, hvid og en  kulør.

Her er et glimt fra et par af børnenes bøger.Senere skal børnene bruge deres erfaringer til at male en tegning med en valørskala – følg med her på bloggen …

God malelyst

 

 

Fuglemaleri

www.FruBilledkunst.dk - fuglemaleriGrundet logistik kunne 2.klasse ikke komme op i billedkunstlokalet sidste år, så nu skulle det være. Det var således deres første erfaring med “rigtig” maling. I første klasse har de arbejdet med (vandopløselig) Neocolor II og akvarel … men det er bare noget helt andet at blande dækfarve!

www.FruBilledkunst.dk - fuglemaleri

Den første gang fik børnene kun blå og hvid maling. Som palet brugte vi (som altid) islåg med madpapir på. Børnene blev instrueret i at tage en klat hvid (på størrelse med en 5-krone) og en klat blå (på størrelse med en 2-krone). De fleste børn får maler som regel himlen for mørk, så derfor begyndte vi med at male lærredet hvidt. Derefter kan man dyppe spidsen af penslen i den blå og langsomt gøre himlen mere blå – det er langt lettere end at forsøge at lysne en massiv blå baggrund.

www.FruBilledkunst.dk - fuglemaleriBagefter tegnede børnene fuglene op med farveblyant. Jeg havde lavet en vejledning, som de fulgte. De kunne selv bestemme hvor mange fugle, der skulle være på billedet, og om der skulle være blomster, bær eller kun blade på grenene.

www.FruBilledkunst.dk - fuglemaleri

Anden gang malede de motivet op. Jeg køber kun grundfarvene, så der skal blandes en hel del. Det giver en god snak blandt børnene 🙂

Til sidst har vi frisket nogle af detaljerne op med pastelkridt. Det er egentlig ikke en “rigtig” måde at gøre tingene på, men jeg bruger fixativ ovenpå, så pastelkridtet holder lidt bedre. Pastellerne får maleriet til at “lyse” på en virkelig smuk måde, og giver fuglene et smukt iriserende skær.

 

Flere smukke antiloper – 3. og 6. klasse

www.FruBilledkunst.dk - antilope 3Måske så du mit forrige indlæg, hvor jeg viste de første antilopebilleder …Jeg har guidet børnene igennem optegningen. Som jeg nævnte i indlægget, gav jeg børnene frit valg om de ville male dyrene i nogenlunde naturalistiske farver eller en mere fri fortolkning. Dyrene er malet med Neocolor, og baggrundene med PanPastel.

www.Frubilledkunst.dk  - great kudu art lesson20130531-230613.jpg

Jeg gav børnene et kort oplæg (brush up) om nabofarver – altså det, at man vælger en farve fra farvecirklen, og bruger den + de to “naboer – d.v.s. ½ farvecirkel. Det kan f.eks. være grøn, blå, lilla…. eller blå, lilla, rød.

www.Frubilledkunst.dk  - great kudu art lessonwww.Frubilledkunst.dk  - great kudu art lesson

Jeg laver ofte nogle små tegneguides til eleverne, og flere af dem valgte at tegne en kudu mere. Når børnene først én gang har fulgt en guidet tegning, er det som regel nemt for dem at få tegnet flere dyr på tegningen. Kuduhunner (hmmm … jeg ved ikke lige, hvad de hedder) ligner de voksne en hel del, hvis man undlader hornene, så det var en oplagt mulighed at tegne et par.www.FruBilledkunst.dk - antiloper kudu

Jeg synes billederne er blevet så skønne, så I får lige et par mere 🙂 www.Frubilledkunst.dk  - great kudu art lessonwww.Frubilledkunst.dk  - great kudu art lesson

 

Farvelære – primærfarverne

www.FruBilledkunst.dk - toucans only paintet in red, blue and yellow

Nogle gange er det godt at fokusere hel tæt. Lige for tiden arbejder jeg med farvelære i et par af mine klasser. Denne lektion var fokus at blande farver ud fra primærfarverne gul, rød og blå med tilføjelse af hvid og sort.

Jeg valgte at give børnene en kopieret tegning, så de kun skulle tænke på at blande farver – egentlig er det jo blot en øvelse, men det gør jo ikke noget, at det ser godt ud samtidig 🙂www.FruBilledkunst.dk - toucans only paintet in red, blue and yellow

 

Børnene greb opgaven meget forskelligt an. Jeg havde med vilje givet dem en lys kopi for at give dem muligheden for få optegningen til at forsvinde.Nogle valgte at tegne stregerne tydeligt op først. Alle blandede på livet løs og blev begejstret over nye nuancer de havde opdaget. Nogle holdt sig til realistiske farver, mens andre valgte en friere modig koloristisk vej.

Godt arbejde 3.klasse!www.FruBilledkunst.dk - toucans only paintet in red, blue and yellow

 

 

Farvelære i 1.klasse – is

www.FruBilledkunst.dk - is farvelære1.klasse er i gang med et forløb om farvelære. I dag var udfordringen at blande meget meget lyse nuancer. Fordi fokus var på farveblandinger og ikke på tegning, valgte jeg at give dem kopi at male på. Vi fik snakket rigtig meget om hvordan man blander farver, og alle børnene endte med nogle dejlige billeder. Nogle af dem nåede endda omkring at lys- og skyggesiden skulle have forskellig valør.

Det er jo skønt, når en øvelse kan ende med et smukt produkt 🙂

Farver og følelser

www.FruBilledkunst.dk - følelser og farver - hidsighedI 3.klasse har vi talt om følelser og farver. Jeg begyndte med at fortælle dem om  hvordan farver påvirker os – f.eks. føles et orange rum varmere end et blåt rum, selvom temperaturen er den samme. Derefter talte vi om uniformsfarver …. Ville en politibetjent i gul uniform se lige så troværdig ud? Eller en læge med lyserød kittel?

www.FruBilledkunst.dk - følelser og farverBagefter talte vi om lyd og farver. Hvordan ser en “zippedip” og en “obalua” ud? Begge dele er vrøvleord, men det viste sig ret hurtigt, at alle børnene ville tegne zippedip’en som en kantet, spids figur i gul/orange farver. Obalua’en skulle være større og rund. De fleste ville farve den blå/grønne farver.

www.FruBilledkunst.dk - følelser og farver Så kom vi til billedarbejdet. Jeg havde kopieret nogle rammer og skrevet “Fred”, “Hidsighed”, “Glæde”, “Ked af det – på den stille måde”, “Ensomhed” etc. under.

Børnene skulle nu tegne en illustration til hver følelse. Jeg understregede, at de skulle undgå smiley’er, hjerter og andre symboler – men tegne det, de syntes passede til.www.FruBilledkunst.dk - følelser og farver Til sidst tog vi en runde, hvor børnene knyttede nogle kommentarer til deres billeder. Der var tænkt mange dybe og gode tanker.

En havde tegnet nogle mørke streger i kærligheds-billedet. Han forklarede, at man lettere kunne blive ked at det, hvis en man elskede sårede én.

www.FruBilledkunst.dk - følelser og farverEleven, der har tegnet det grønne håb-billede nedenunder, forklarede, at det mørkegrønne, var de svære omstændigheder, mens det lyse var håbet, der var ovenover.

www.FruBilledkunst.dk - følelser og farver Vi fik også en god snak om “nervøsitet”. For kort tid siden havde vi skolekoncert, hvor klassen optrådte. Inden vi skulle på scenen, var mange af børnene lidt nervøse – men på den gode forventningsfulde måde. Nervøsitet kan også være angst for at noget skidt man har lavet bliver opdaget. Farvevalget afspejlede meget de forskellige nuancer af følelsen.www.FruBilledkunst.dk - følelser og farver

 

Nye landskaber – 2.klasse

FruBilledkunst.dk - land scapes 2nd grade

Nogle forløb er bare så gode, at man vender tilbage til dem igen og igen. Sådan har jeg det med Hanne Bach parafraserneFruBilledkunst.dk - land scapes 2nd grade

Man kan ikke gøre noget “forkert” og der er plads til alle de indfald man får undervejs. Samtidig er projektet godt til at lære børnene noget om at blande farver – hvordan kan man få bakkerne til at se forskellige ud, når der kun er én grøn i æsken? FruBilledkunst.dk - land scapes 2nd grade

 Jeg elsker at se ungernes begejstring, når de har fundet en smuk farveblanding – hvor er det dejligt at undervise i billedkunst!FruBilledkunst.dk - land scapes 2nd gradeFruBilledkunst.dk - land scapes 2nd grade

Elegante elefanter behøver ikke være grå

 

www.FruBilledkunst.dk - elephant value painting - 2nd grade For kort tid siden var 2.klasse på ekskursion til Zoologisk Have. Vi var så heldige at få en time hos skoletjenesten, hvor vi lærte en masse om elefanter, så det var oplagt at tegne dem efterfølgende i billedkunst.www.FruBilledkunst.dk - elephant value painting - 2nd gradeJeg guidede børnene gennem en optegning af elefanten. Bagefter så vi en lille kort video fra youtube med gode idéer til baggrunden. Vi så videoen et par gange igennem og satte den så på pause ved ca. 0:56, så børnene havde noget at se på mens de tegnede. (Men man kunne lige så godt have tegnet nogle af idéerne over på en plakat. Det havde oven i købet haft den fordel, at man kunne trække den frem ved senere lejlighed…)www.FruBilledkunst.dk - elephant value painting - 2nd grade

Jeg ville imidlertid også gerne bruge projektet til at lære eleverne noget farvelære. Jeg har derfor kopieret deres tegninger i to ekstra eksemplarer. (Jeg lagde en stak hvid kardus i kopimaskinen i et ubevogtet øjeblik 😉  ) www.FruBilledkunst.dk - elephant value painting - 2nd gradeFørste udfordring ses her: et valørmaleri. Børnene måtte selv vælge én farve + sort og hvid. Med de ganske få farver skulle de opleve at en elefant sagtens kunne være andet end grå. Vi så nogle af Uffe Christoffersens tigere som inspiration. Vi talte om, hvordan kunstneren fik helt andre ting frem ved at bruge andre nuancer end dem man plejer.www.FruBilledkunst.dk - value painting of an elephant - 2nd gradeNår jeg skriver, at de kun måtte få én farve er det ikke helt sandt. Vi har f.eks. 2-3 forskellige røde farver i æsken efterhånden, så hvis man valgte “rød” fik man lov til at bruge alle de røde nuancer man kunne finde.www.FruBilledkunst.dk - value painting of an elephant - 2nd grade

I starten synes børnene det var meget svært, men da de havde arbejdet lidt, fik de lov til at sætte sig sammen i farvegrupper for at inspirere hinanden. Med Picassos berømte citat; “Gode kunstnere kopierer, de virkelig gode stjæler” har jeg lært dem, at det er en ære, hvis andre bruger ens idéer – det er det samme som at rose en person for at vedkommende er god til at finde på!

 

Vi lavede også et par få undtagelser fra valørreglen – ingen regel uden undtagelser 😉
www.FruBilledkunst.dk - value painting of an elephant - 2nd gradeDa vi var færdige var børnene meget stolte (og med god grund synes læreren …).

Vi evaluerede og de var enige om at de har nu lært, at man ikke nødvendigvis behøver at male tingene den farve, man umiddelbart synes er den “rigtige”.www.FruBilledkunst.dk - value painting of an elephant - 2nd gradeFølg med på bloggen og se børnenes næste farveudfordring ….  🙂 www.FruBilledkunst.dk - elephant value painting - 2nd grade

Tigere – 3.del – Uffe Christoffersen

Se også 1.del: optegning af tigere og 2.del: farvelægning og baggrund.

Efter at have set på en masse af Uffe Christoffersens tigerbilleder skulle børnene selv i gang med at male mere ekspressive tigerbilleder. På nettet fandt jeg nogle tigertegninger og bad børnene at farvelægge dem. Af hensyn til copyrights kan jeg desværre ikke vise dem her, da jeg ikke har søgt om tilladelse.

Primærfarver
På det første billede måtte børnene kun bruge primærfarverne rød, gul og blå. De måtte gerne blandes.

Lukket nabo-skala
Det andet billede skulle farvelægges med en lukket nabofarve skala – dvs. to primærfarver og deres blanding. På tavlen skrev jeg:
gul/orange/rød
rød/lilla/blå
blå/grøn/gul
så det var nemt for børnene at se, hvad de kunne vælge imellem.

Åben nabo-skala
Det tredje billede skulle være i en åben naboskala – én primærfarve og dens to naboer:
orange/rød/lilla
lilla/blå/grøn
grøn/gul/orange

Valørbilleder
Det sidste billede skulle males med én farve, der blev lysnet med hvid og mørknet med sort. Børnene erfarede hurtigt, at det var noget lettere med f.eks. blå end gul.

Det var et meget spændende forløb, og børnene fik virkelig øjnene op for, at man sagtens kan male f.eks. dyr i andre farver end dem, man normalt ville vælge. Næste gang jeg laver forløbet, vil jeg overveje at tage farvelære-delen før farvelægningen af deres egne tigere for at se, om nogle af børnene måske vil springe ud i mere kulørte tigere.

Tigere – 2.del – farvelægning og baggrund

Se også 1.del: optegning.

Opvarmningsark

Jeg kopierer børnenes blyantstegningerne på et nyt stykke A3 kardus.
Det gør jeg af to grunde: for det første får man to gode billeder med hjem og for det andet har man mulighed for at begynde forfra, hvis man bliver ked af et eller andet undervejs.

Inden de gik i gang fik de et opvarmningsark med træning af detaljer og idéer til baggrunden. (Også en Mona Brookes idé)

Vi snakkede også om at lægge farvestrøgene i den retning, man ville “ae tigeren”.

Billederne er farvet med neocolor og dem der ville, fik en baggrund af flydende akvarel (ecoline).

2.klasse – tigere i neocolor og flydende akvarel

Se også 3.del om tigere og farvelære

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...