Jeg haaaader at lede efter ting ….

Jeg haaaader at lede efter ting.

Strømper, der mangler deres makker for eksempel ….

Eller det papir, jeg havde liggende på bordet for “et øjeblik siden”….

Kender du det?

Jeg talte på et tidspunkt med en fyr, der var ansat ved AVform. Han fortalte mig, at lærere er et specielt folkefærd … (tja, det vidste jeg selvfølgelig godt 😉 )

Jo, forklarede han …. Når de sender inspirationskataloger ud til børnehaver, så kommer bestillingerne de følgende dage. Lærerne kan godt gå flere måneder, halve eller hele år, før de bestiller materialer til et projekt, de har set i kataloget.

Afsløret! Totalt afsløret! Sådan er jeg også. Nogle gange går jeg med en idé i flere år, før jeg fører den ud i livet… Ræk hånden op, hvis du også kender det…. Ok, tag den bare ned igen 🙂

De sidste par uger har jeg ledt og ledt …. og ledt igen. Jeg skal lave et tegneprojekt med “skydere” – bl.a. inspireret af et blogindlæg jeg så for …. tja … 1-2 år siden. Det var fantastisk!

Problemet er bare, at jeg ikke kan finde det igen. Anyone been there, done that? Tag bare hånden ned igen 🙂

Det, jeg burde have gjort, var naturligvis at pinne det, dele det på Facebook eller tweete det. Så havde det været så meget lettere. For mig selv! Og måske for andre! Lesson learned – hopefully 😉

Jeg har nu gjort det lettere for dig at dele idéerne fra min blog, så du ikke skal bruge så lang tid på at genfinde dem. Når du holder musen et øjeblik på billederne, dukker der deleknapper op. Du kan også dele indlægget ved at bruge knapperne i venstre side. Der har du også mulighed for at sende en mail med indlægget til en ven/kollega

Hvis du klikker på kronen nederst, kommer der mange flere delingsmuligheder til syne – bl.a. Evernote og PrintFriendly (hvis du vil have indlægget på papir)

Så slipper du for at spilde tiden, når du får brug for en af idéerne.

 

Sparring ønskes

Kære kreative netven

Jeg fik for nylig et rigtig godt spørgsmål fra Helle Gunnersen, som jeg håber, du vil hjælpe mig med at finde et svar på.

Hun skriver: “Jeg er lærer og fagudvalgsformand på en folkeskole. Flere kolleger er glade for dine e-bøger, og flere af os, har også selv købt dine bøger. Jeg vil meget gerne høre, hvad du tænker om rettigheder mht. dine e-bøger, hvis det er skolen, der køber e-bøgerne. Jeg ved, du skriver, at vi ikke bare kopiere til andre, men hvis skolen er køber, kan alle på skolen så bruge dine e-bøger?”

Når jeg skriver, at jeg beder dig om ikke at fildele/kopiere hæftet, er det fordi jeg har sat prisen på hæftet efter det – altså som en slags enkeltbruger-licens. Rigtig mange lærere køber jo ind imellem noget for at gøre deres undervisning bedre eller lettere. På den anden side er det jo rigtigt, som Helle Gunnersen senere skriver, at vi ikke bør have privatudgifter i forbindelse med vores job …. Det efterlader mig bare med et dilemma, for hvis mine hæfter ligger på skoleservere, kan det jo nemt printes ud til rigtig mange på tværs af afdelinger og gennem tiden … og det synes jeg ikke er helt fair.

Så hvad gør jeg? Det er her, jeg rigtig gerne vil bede om din respons! Jeg har tænkt på en løsning: Hvad nu, hvis jeg udgav alle hæfterne i to udgaver. En til 29 kr  til “enkelt-licens” og en til “afdelingslicens” til f.eks. 149 kr. Det svarer til cirka fem hæfter – og det kan man vel nemt forestille sig, at der bliver brugt …. Eller bliver det for dyrt til at billedkunstbudgetterne kan bære det? Skal jeg hellere tage 99 kr for “afdelingslicensen” – jeg vil jo hellere have, at mine bøger kan gøre en forskel ude på skolerne, end blive fravalgt p.g.a. prisen ….

Eller hvad tænker du? Har du et alternativt forslag?

Nu er det jo ikke fordi jeg skal leve fedt af mine bøger, men jeg bruger rigtig meget tid på at skrive dem og er gået ned i tid på skolen – bl.a. af den grund, så det skal jo også gerne hænge lidt sammen … Hmm.. hvad skal jeg gøre? Skriv meget gerne din kommentar her, eller send en mail til mig 🙂

Tak for din hjælp 🙂

Kærlig hilsen FruBilledkunst/Tina

Lav en kreativ blog – en absolut subjektiv “guide” – 2.del

I 1.del af min “guide” skrev jeg om formålet med at blogge og overvejelser om titlen på bloggen. Hvis du ikke fik læst den, finder du den her.www.FruBilledkunst.dk - lav en kreativ blog

Hvor skal I bo?

Der er mange forskellige steder, hvor man kan starte sin egen blog helt gratis. Hvis man virkelig vil satse meget på sin blog og bygge sit navn op, skal man nok købe sit eget domæne. Celia Schow fra www.lavenblog.dk er fortaler for det, men her tager jeg udgangspunkt i min egen rejse – at man bare vil prøve blogverdenen af. (Jeg har senere skiftet til eget domæne og bruger nu wordpress, men mange bloggere kan få deres behov opfyldt på de gratis platforme.)

Jeg oprettede min første blog hos blogger. Det er dejlig nemt og intuitivt. Gå ind på www.blogger.com, og klik på “Ny blog”.klik på ny blog

Skriv dit blognavn. Adressen kommer til at hedde .blogspot.com til “efternavn” – altså hvis din blog skal hedde “CreativeClara”, bliver adressen www.CreativeClara.blogspot.com. Blogger tjekker automatisk, om navnet er ledigt – ellers skal du en omgang i tænkeboksen igen 🙂opret en blog

Derefter kan du vælge en skabelon. Prøv dig frem – der er flere flotte. blog-skabelonDu kan personliggøre dem ved at skifte baggrund, lave eget sidehoved osv., og det synes jeg du skal gøre – i alt fald efter lidt tid, hvis du synes om at blogge. 

Man kan også oprette gratis blog hos blandt andet wordpress og bloggers delight, men jeg var ret glad for Bloggers overskuelighed.

Skriv, skriv, skriv

Når du har oprettet din blog, går du i gang med at lave indlæg. Gerne en håndfuld til at starte med. Hvis du udstiller dine egne billeder, skal du måske skrive lidt om tankerne bag eller lidt om teknikken. Hvis du skriver om undervisningsforløb, kan du tilføje didaktiske overvejelser.

Det er også vigtigt, at du skriver rimelig hyppigt, og hvad det vil sige, er meget individuelt, men en gang hver 3. måned gør det ikke, hvis du vil have læsere. Nogle bloggere skriver hver dag – det er alt for meget for mig. Jeg skriver som regel ca. 1 indlæg om ugen – i perioder 2 om ugen – og færre i ferierne … Det er passende for mig 🙂

Og tag smukke billeder

20140309-211000.jpg

Billeder sat op med FrameMagic

Fotografier er også en stor del af blogverdenen – men det er jo vores fordel som kreative mennesker 🙂 Når du har lavet et smukt stykke arbejde, fortjener det en smuk præsentation. Igen vil jeg understrege, at man sagtens kan finde mere kompetent vejledning på nettet – her er blot min fremgangsmåde.

Sørg for godt lys (gå hen til vinduet). Jeg plejer at lægge mine billeder fladt ned – enten på et bord eller på gulvet. Derefter bøjer jeg mig ind over billedet og prøver at tage fotografiet, så hjørnerne bliver så vinkelrette som muligt. Jeg bruger bare min telefon. De ældste billeder på bloggen er taget med en iPhone 3gs – nu har jeg en 4S’er. Man kan sagtens få finere kameraer, men jeg synes, at det fungerer tilfredsstillende.

Tegninger sat op med Pic Collage

 

Bagefter beskærer jeg billederne i en app. Jeg bruger for det meste Snapseed. Nogle gange justerer jeg også farverne – giver dem lidt mere lys og noget mætning, hvis de er blevet for blege.

 

 

 

Jeg kan godt lidt at sætte flere billeder op i en collage. Der findes uendelig mange forskellige apps til formålet – Jeg bruger et par forskellige, men FrameMagic og PicCollage er dem jeg oftest vælger. Det giver en mere varieret opsætning, end hvis man kun sætter enkelt-billeder op.

       

Jeg sætter (næsten) også altid mit blognavn ind på billederne, så det bliver på, hvis nogen kopierer billedet. Dels vil jeg gerne selv have credits, dels gør det det lettere at finde tilbage til indlægget.

Jeg har også været meget glad for de smukke rammer fra Eli Wilner, men deres app kan ikke fås mere. Hvis nogen kender en anden app med lige så smukke rammer, hører jeg gerne fra dem 🙂

Jeg sætter aldrig andres billeder på min blog uden at have fået tilladelse, og desuden linker jeg altid tilbage til kilden. Hvis jeg har fået idéen til et projekt et andet sted, prøver jeg også altid at linke, for at give credits videre – det er god blog-etik  🙂

Få nye venner – en blogliste

Det er en god idé at lave en blogliste i siden på din blog. Du går ind under layout, og klikker på “Tilføj en gadget”. tilføj en gadgetVælg “Blogliste” og skriv nogle af de blogs, du kan lide at læse. Måske er du heldig, at de linker tilbage til dig, og på den måde får du flere læsere.gadget - bloglisteDet kan i øvrigt være en god idé også at kigge på nogle af de andre gadgets – prøv dig frem, det er ganske let. Hvis du ikke kan li’ dem, kan de nemt slettes 🙂

Lav en kreativ blog – en absolut subjektiv “guide” – 1.del

www.FruBilledkunst.dk - lav en kreativ blogFor nylig talte jeg med en af  mine skønne “gamle” elever, der fortsat tegner på livet løs og laver nogle fine billeder. Jeg foreslog hende til at begynde at blogge, og hun er i gang med at tage udfordringen op, og i den forbindelse bad hun mig om at skrive lidt op, om hvordan man gør. Gennem tiden har jeg talt og skrevet med andre, som havde lyst til at komme i gang med at blogge, og gerne ville høre mine erfaringer, og derfor har jeg valgt at lave dette indlæg.

Først vil jeg gerne sige, at det er med lidt bæven, at jeg skrev “guide” i overskriften, for jeg er ingen tekniknørd – bare udstyret med masser af nysgerrighed. Jeg prøver mig frem, og hvis det virker, så er det godt, ellers prøver jeg noget andet. Jeg har heller ikke erfaring fra flere forskellige platforme – dette er altså kort og godt en beskrivelse af min egen rejse og nogle af de tanker, jeg har gjort mig langs den.

Jeg læste for nylig en god letlæst gratis! bog om lidt af det tekniske – du kan finde den på lavenblog.dk – der er i det hele taget masser af god information på den side 🙂

Formålet

For mig startede det hele for knap fire år siden, hvor jeg fik min iPad. Jeg er som sagt nysgerrig, og surfede noget rundt på nettet, og der fandt jeg efter lidt tid en masse inspirerende udenlandske billedkunst-blogge. Det syntes jeg var genialt. Jeg har tidligere gemt noter og fotograferet børnenes billeder og lagt dem i mapper på computeren. Ved at starte en blog, fik jeg “et stort USB-stik”, som ikke forsvandt, hvis computeren gik ned. Jeg kunne gemme mine ting og finde dem frem både hjemme og på skolen. Tilmed var der en fin søgefunktion, så det gik endnu lettere at finde, det jeg søgte. Hvis jeg samtidig kunne hjælpe andre, var det dejligt, men projektet var først og fremmest for min egen skyld 🙂

Men der er jo andre på nettet, og det bringer mig til næste formål med at blogge – nemlig at vise sine ting frem. Når man er kreativ som du er (ellers ville du sikkert ikke være her på min blog), så kender du det, at man gerne vil udstille sine ting, når de er færdige.

Jeg bliver så begejstret, når skolebørnene har tegnet nogle smukke tegninger eller jeg har siddet med mine egne farver, og syntes, at jeg har fået lavet noget, der fungerer. At kunne vise det frem på bloggen forlænger den gode følelse. Måske er man oven i købet så heldig at få noget respons på sine billeder/skriverier, og så er det bare dobbelt så godt:-)

Da jeg havde blogget lidt tid, opdagede jeg en anden fordel. Der er et citat der lyder (nogenlunde) sådan her:

Tankens klarhed øges af det skrevne.

Jeg fandt ud af, at jeg blev mere struktureret og skarpere i mine mål og fremgangsmåder, når jeg vidste, at jeg ville blogge om processen/resultaterne senere.

Hvis du blogger om dine egne billeder, er bloggen også en måde at få motivation til at komme i gang. Kunst er jo 95% arbejde og disciplin og 5% talent 🙂www.FruBilledkunst.dk - formålet med en blog

Hvad skal barnet hedde?

Men lad os komme i gang med det praktiske. Først skal du finde på et navn, og her er der et par ting, du bør overveje. Bloggen skal helst have et navn, der er let at huske. Jeg kan godt lide, at navnet siger lidt om hvad bloggen handler om …. Havde jeg kaldt bloggen “Tinas blog” , havde det sagt mindre om indholdet end “FruBilledkunst”. Jeg kunne også have valgt mit navn Tina Kejlberg og valgt: “Kejlbergs Kunst”. Der er et dejligt bogstavrim, men rigtig mange staver mit efternavn forkert. så jeg ville sandsynligvis miste nogle besøg. Derudover bestemte jeg mig for at undgå titler med æ, ø og å, fordi det altid skaber forvirring. I øvrigt bliver de heller ikke godkendt alle steder.

I mit næste indlæg vil jeg skrive lidt mere om det praktiske …. I mellemtiden kan du jo gå og tænke lidt over, om det ikke var noget for dig at blogge – det er super spændende!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...