Årsplan i billedkunst for 3.klasse

Her er mit forslag til en årsplan i billedkunst for 3.klasse. Jeg har kun sat 6 forløb ind, så du har mulighed for at supplere med andre idéer, hvis du har noget, du bare MÅ lave med eleverne.

Collager inspireret af Picasso og Braque

Det var de to herrer, der opfandt collagen, så hvad er mere relevant end at gå dertil, hvor det hele startede.

Børnene skal starte med at lave iagttagelses-tegninger af guitarer.

De skal også analysere nogle af de originale guitar-collager, og derefter skal de selv i gang.

Du kan læse om forløbet her og her, og finde undervisningsmaterialer her. I hæftet får du desuden masser af collageark i de rigtige farver – lige til at printe, så du ikke skal have besvær med at lede efter det.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan forklare, hvad en collage er
  • Jeg kan genkende kubistiske elementer i Picasso og Braques collager
  • Jeg kan lave en collage

Plakatforløb inspireret af Per Arnoldi

Dette forløb nævnte jeg også under 2.klasse, da jeg er i gang med det nu, men ikke får det færdigt til ferien. Jeg vil denne gang lave en drejning på det, så vi arbejder med det digitalt. Jeg skal nok skrive mere om det på bloggen, så du får noget mere at holde dig til, hvis du skriver det på din årsplan.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Per Arnoldis plakater
  • Jeg kan fortælle om nogle fællestræk ved Arnoldis plakater
  • Jeg kan forklare forskellige formål med en plakat
  • Jeg kan fortælle om billedsymboler, og hvordan man udvikler dem.

Portrætforløb

Det er altid skønt at male portrætter med børn! Det er også en god anledning til at tale om det smukke, der er i ethvert menneske.

Jeg kan godt lide at kopiere børnenes tegninger, når de har fået tegnet portrætterne, og derefter lade dem male dem med forskellige materialer.

Du kan læse om forløbet flere steder har på bloggen, for det er et forløb, jeg elsker. Du finder det bl.a. her og du kan finde undervisningsmaterialet her (optegningen gjort enklere) og her (om at bruge forskellige materialer til farvelægningen.)

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan fortælle om ansigtets proportioner
  • Jeg kan tegne og male et selvportræt
  • Jeg kan nævne fordele og ulemper ved at bruge Neocolor i forhold til pastel

Snirkelkrukker

www.FruBilledkunst.dk - coil pots 5th gradeEt fantastisk forløb! Lad fantasien få frit løb, eller læg et tema ind over. Der er f.eks. mange gode havdyr-eksempler på nettet, hvis du søger på crazy coil pot.

Du finder en detaljeret vejledning her på min blog.

Jeg vil gerne være helt ærlig – det er svært at finde FFMer, der argumenterer for projektet. Ikke desto mindre synes jeg at froløbet er meget velegnet, for selve designprocessen er vigtig – både hvis man planlægger først med en tegnet skitse, og hvis man “leger” sig frem.

Hvis I tager fotos af krukkerne, kan I lave en digital udstilling – gerne med tekst eller speak til ….

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave en snirkelkrukke
  • Jeg ved, hvordan man sammenføjer lerelementer
  • Evt. Jeg kan lave en digital udstilling

Hollandske tulipanmarker

I dette forløb kommer I  både omkring perspektivtegning, maleri og lidt kunsthistorie … og får de skønneste malerier.

Du finder undervisningsmaterialet her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et billede med et forsvindingspunkt
  • Jeg kan blande farver
  • Jeg kender forskellige maleteknikker (vådt i vådt, duppe …)

Land Art

Lav et oplæg om Land Art og hiv ungerne med udenfor. Et kort, men sjovt forløb om forgængelig kunst.

Husk at fotografere værkerne.

Du kan læse om vores forløb her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan nævne eksempler på forgængelig kunst
  • Jeg kan lave land art – kunst

Det var mit forslag til årsplanen. Neden for finder du et par idéer, du kan supplere med, hvis du har lyst. Der er mange flere idéer på bloggen.

Du kan øverst søge på klassetrinnet, men de fleste forløb kan sagtens laves på andre klassetrin end jeg har lavet dem på ….

Snemænd i pastel

Fint lille vinterforløb, hvor børnene maler med pastel.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan male en snemand i et landskab
  • Jeg kan lægge skygger på tegningen

Hunder i farver

Mal skønne kulørte hundebilleder inspireret af NewYork-kunstneren Linda Cheng.

Undervisningsmateriale til hunde i farver

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Linda Chengs malestil og fortælle om nogle karakteristika
  • Jeg kan male et kulørt hundebillede

Pingviner

Et meget populært projekt!

Mal pingvinbilleder med Neocolor.

Undervisningshæfte

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et harmonisk pingvinbillede
  • Jeg kan lægge skygge på tegningen

 

Billedkunst for friske drenge … og piger

Min mor elsker at fortælle om en episode fra min barndom … Det var op til jul, og legetøjsbutikkens vinduer strålede om kap med mine barneøjne. Der var dukkehus, dukker, spil, tusser … – alt hvad en lille pige kunne ønske sig.

Ved siden af stod min lillesøster, som vel har været 5-6 år på det tidspunkt. Hun var knapt så begejstret. Hun kunne overhovedet ikke finde noget “rigtigt” legetøj …. før hun til sidst fandt en lille pose grønne plastiksoldater i det ene hjørne…. DET var rigtigt legetøj!

Jeg er sikker på, at dette tegne-projekt ville have fanget hende.

Jeg havde for længe siden lovet en sød fyr fra 3.klasse, at jeg på et tidspunkt ville lave noget med “skydere” – og NU skulle det være.

Jeg havde forberedt et inspirationsark med billeder af skydere fundet på nettet og fortalte klassen om projektet ugen forinden. Jeg bad dem tage skydere med til timen, hvis de havde nogle.

En af drengene elsker at lege røver-lege, så han tog hele sin kasse med hjemmefra og gav de andre lov til at låne.

Skyderne skulle tegnes med blyant på kardus. Undervejs talte vi om, at man kunne farve nogle områder af skyderne for at få dem til at træde tydeligere frem.

Jeg havde printet baggrunde i A3 med træstruktur for at få lidt western-stemning til tegningerne. Tegningerne er klippet ud og limet på med limstift.

Nogle af børnene skulle have lidt hjælp med at klippe – især der, hvor fingerhullet er helt lukket.

Det blev en festlig time, og jeg kunne sagtens have strakt den over en gang mere, for der var fuld koncentration fra alle ungerne – både piger og drenge.

Har du nogle specielle billedkunstprojekter, hvor du har tænkt ekstra på drengene?

Kreative hilsner fra

 

 

 

PS Like eller del gerne mine indlæg på Facebook – på den måde kan du både hjælpe dine kollegaer og dig selv, for hvis du reagerer på mine opslag, er der større chance for at indlæggene fra FruBilledkunst ved med at dukke op i den nyhedsstrøm:-)

PPS Du kan naturligvis også gemme linket på Pinterest, Twitter eller lignende. Måske læste du det indlæg, jeg skrev i frustration, fordi jeg ikke kunne genfinde min inspiration til netop dette projekt …

Græsvase-parafraser – lervaser i 3.klasse

Måske kender du ikke Claydies, men du kender sikkert mindst én af deres succeser:Måske har du også set deres græsvaser i butikkerne?

Designduoen Claydies består af Karen Kjældgård-Larsen og Tine Broksø. De laver nogle skønne, skøre ting med masser af humor. Besøg deres hjemmeside: www.claydies.dk – min 3.klasse elskede den! Ovenstående billeder er bragt med tilladelse fra Claydies (foto Morganmorell) 🙂

Derefter fik vi en snak om copyrights. Der stod græsvaser på programmet, men det er jo ikke tilladt at lave kopiere andres vaser, så der skulle et personligt twist på. Børnene tegnede skitser i deres bøger. Udgangspunktet var ting, man kunne møde i grøftekanten – som jo er Claydies inspiration. Der blev tegnet løs. Jeg krævede, at børnene skulle tegne mindst 3 forskellige skitser, for at presse dem til at tænke ud af boksen. Undervejs talte vi lidt om, hvad der kan lade sig gøre i ler. Der var f.eks. nogle piger, der meget gerne ville lave store blomster på en tynd stængel – hvilket er umuligt meget svært.

Næste billedkunsttime gik vi i gang. Jeg havde delt børnene op i makkerpar og bestem, hvem der var times boss, og hvem der var hjælperen. Gangen efter byttede de roller.

Jeg bruger næsten altid hvidler, når jeg laver lerprojekter i billedkunst. Det skyldes først og fremmest en praktisk ting: det er hurtigere at rydde op efter hvidler (eller også ses skidtet bare ikke så meget 🙂 )

Jeg gav hver gruppe en skive ler skåret med lermaskinen. Den skulle sætte sammen til et rør. Lermaskinen har jeg tidligere skrevet om – hvis du ikke har set indlægget, kan du finde det her.lermaskine www.FruBilledkunst.dkJeg viste børnene, hvordan man laver en bund:

  1. Man skal bruge en ekstra klump ler (på størrelse med en stor mandarin)
  2. Man klapper klumpen flad, til den har nogenlunde samme tykkelse som vasen. Husk at vende pladen efter en 3-4 klap, så den ikke sidder fast i bordet
  3. Sæt lerrøret på pladen. Prøv at rokke/dreje den lidt, så den kommer til at sidde godt fast. Fordi leret endnu er helt frisk og fugtigt fra posen, behøver man ikke at smøre slikker på – men det skader ikke 🙂
  4. Skær pladen til, så den passer med lerrøret.
  5. Løft forsigtigt vasen og bunden og “ælt” dem sammen ved at “ae” fast med en finger på sammensætningen.

Nogle af børnene fik lavet bunden lidt større, da de skulle ælte delene sammen. Det gør ikke noget. For det første er Claydies stil ikke “det perfekte” – nærmere det charmerende skæve, for det andet bliver grundvasen jo skjult.

Man kan også sætte flere rør sammen, hvis man har lyst (og tid).

græsvaser tutorial www.FruBilledkunst.dkNu kom den kreative proces. Vaserne skulle “beklædes” med elementer. Her er det rigtig godt at have en hjælper, for der skal trilles mange pølser/kugler etc. til en vase! Tingene bliver sat fast med lidt slikker. HUSK at minde børnene om at “rokke” tingene på plads – lidt ligesom en rokketand.

En af drengene havde lavet en meget smuk vase, men da den var blevet tør, ville jeg løfte den for at ridse navn i bunden på den. Straks faldt ALLE tingene af – han havde ikke fået brugt slikker og havde helt glemt at “rokke”. 🙁 Heldigvis kunne han nå at lave ny vase gangen efter, og den holdt – lesson learned!

Nogle børn har MEGET varme fingre, og for dem er det svært at arbejde med leret uden at det sprækker hele tiden. Jeg går altid rundt med en fugtig klud. Hvis jeg kan se, at leret driller, beder jeg dem om at tørre fingrene i kluden, så de bliver lidt fugtige.

Til sidst lagde børnene en papirstrimmel med deres navne i vaserne. Jeg villle ikke risikere, at de fik prikket hul i bunden af vaserne, når de skrev deres navn, så det gjorde jeg senere, da leret var blevet mere tørt.

Følg med her på bloggen – i morgen viser jeg børnenes resultater 🙂

 

Hjælp til forberedelsen – arkitekturhæfte

arkitektur-byhuse-forsideSå er arkitekturhæftet blevet færdigt 🙂 Med det i hånden sparer du mange forberedelsestimer! Der er en indledende virtuel byvandring (som også kan bruges som eksemplarisk forløb, hvis I selv vil ud at gå), der er basis-skabeloner/målskabeloner, der hjælper børnene i gang med at tegne huse uden at skulle lave en masse forholdsregning, der er arbejdsark til at bruge målskabelonerne på en kreativ måde, Der er også tips og tricks til at strukturere forløbet.

Efter eleverne har lavet den første tegning, kan den (eller en kopi) arbejdes videre til en rummelig collage (eller en assemblage).

I hæftet finder du vejledning og eksempler afprøvet i almindelige folkeskoleklasser (3. og 5. klasse).

60 siders PDF-fil – lige til at printe ud eller se på din iPad/tablet/computer. Du køber den hos www.Saxo.com – Klik på den blå linje, så bliver du linket direkte til Saxos side.

Byhuse – 3. og 5. klasse

arkitektur i billedkunst - www.FruBilledkunst.dkSå er elevernes huse blevet færdige, og jeg har glædet mig til at vise jer dem. arkitektur i billedkunst - www.FruBilledkunst.dkHvis du ikke har læst første indlæg om forløbet, kan du finde det her. Børnene har været meget aktive og kreative. Det var sjovt at se, hvordan de inspirerede hinanden. Jeg fortæller altid, at det er en ÆRE, hvis nogen låner en af ens idéer – det er en ros til personen, at han/hun har fundet på noget, der er så godt, at det er værd at lave noget magen til. På den måde har vi fået ordene “aber efter” ud af lokalet.arkitektur i billedkunst - www.FruBilledkunst.dk

Efter børnene havde tegnet husene op og fyldt dem med detaljer, er de malet med farveblyanter. Vi har brugt Lyra Super Ferby og Faber-Castels tykke vandopløslige farveblyanter. Jeg beder altid børnene om at have mindst to lag farve over det hele. Det giver en dybere og meget mere interessant farve.arkitektur i billedkunst - www.FruBilledkunst.dkDe børn, der valgte de vandopløslige farveblyanter, fik en lidt fugtig serviet, til at “trække farven ud”.

arkitektur i billedkunst - www.FruBilledkunst.dkVi talte også en del om, at vinduerne fungerer som spejle. Ofte er det himlen, der spejles, så derfor bliver de forskellige nuancer af blå.arkitektur i billedkunst - www.FruBilledkunst.dkJeg har flere arkitektur-idéer i ærmet, så da børnene havde malet deres hus færdigt, kopierede jeg tegningerne, så vi kan arbejde videre med kopierne uden at originalerne kommer noget til.arkitektur i billedkunst - www.FruBilledkunst.dk

Forenklede fælles mål – 3.-5. klasse – fase 1skaermbillede-2016-09-21-kl-18-08-56Det har undervejs været en fornøjelse at høre eleverne bruge arkitektur-ordene … “Jeg vil lige tegne en fransk altan” …. “Synes du, at der skal være et facadebånd der?” etc.

Jeg blev stoppet af en mor den ene morgen. Hun fortalte, at datteren var begyndt at  kommentere husfacader, når de var ude på tur – “Se, der er en kvist” – “Se, det hus har trappetag”.

Det er et dejligt lille bevis på, at man får øjnene op for sin omverden, når man har billedkunst 🙂 …. Billedkunst er et af skolens vigtigste fag!arkitektur i billedkunst - www.FruBilledkunst.dkFølg med her på bloggen, hvor jeg snart vil vise næste skridt i vores arkitekturforløb 🙂

Arkitekturforløb undervejs

arkitektur i billedkunst - www.FruBilledkunst.dkBørnene er nu kommet godt i gang med arkitekturforløbet. Den første gang var primært teori. Vi talte om nogle fagord (f.eks. kvist, sokkel, facadebånd etc.) og bagefter så vi på huse. Det ville have været fint med en gåtur i København, men vi sparede togudgiften og tog turen på google maps street view 😉

Jeg havde egentlig “frygtet” opstarten. Der er så meget, jeg gerne ville lære ungerne, men hvor længe kunne de holde til at sidde – kunne jeg fastholde deres interesse?

Det viste sig, at min bekymring var helt overflødig. Børnene var engagerede og markerede meget undervejs. Højdepunktet var dog, da vi sluttede hus-runden af med at se på nogle af deres egne huse. De havde nu fået mange flere ord til at beskrive detaljerne.

Et par af eleverne var syge, og det er jo altid ærgerligt…. Jeg blev imidlertid rigtig glad, da en kollega fortalte mig, at hun et par dage senere havde hørt, at klassekammeraterne ivrigt havde forklaret dem om det de havde lært! Så det, jeg havde tænkt som lidt tørt stof, var det absolut ikke for dem 🙂

arkitektur i billedkunst 3klasse - www.FruBilledkunst.dkBagefter gik børnene i gang med at tegne byhuse. Jeg har lagt nogle faste rammer, de skal arbejde inden for, da vi skal bruge tegningerne også til det næste projekt.

Normalt kræver hustegning jo en masse måleri og forholdsregning (som selvfølgelig også er sjovt 😆 ), men for at hjælpe børnene uden om det, havde jeg lavet nogle grund-skabeloner. Der var mange forskellige, og de kunne tilrettes på mange forskellige måder, hvilket nok kan ses på billederne.

Jeg håber på, at optegningen og farvelægningen bliver færdig i næste uge, så jeg kan fortælle mere om projektet 🙂

 

Nyt inspirationshæfte – Tapeskulptur

tapeskulpturJeg har efterhånden fået en del spørgsmål om mine tapeskulpturer, så nu har jeg samlet mine erfaringer, tips og tricks samt et fotogalleri – alt dette skulle gerne gøre det lettere for dig at komme i gang med tapeskulpturer.

Projekterne har været gennemført i 2. og 4. klasse, men er mest velegnet til 3.klasse, mellemtrinnet og udskolingen.

Hæftet kan købes som e-bog gennem www.saxo.com for kun 29kr. For de penge sparer du en del planlægningstid, og samtidig støtter du bloggen 🙂

Sommermaleri – guldsmede ved mosen

Billedkunst 3.kl - www.FruBilledkunst.dk3.klasse er blevet færdige med deres sidste maleri før ferien … Måske læste du om første del af projektet – ellers kan du læse om det her …Billedkunst 3.klasse - www.FruBilledkunst.dkBaggrunden er malet med pastelkridt – en slags farvekridt, der minder lidt om tavlekridt. De kaldes også “soft pastels”. De er dejlige at arbejde med og giver de smukkeste nuancer, når man blander dem forsigtigt.Billedkunst 3.kl - www.FruBilledkunst.dkInsekterne er malet med Neocolor på sort baggrund. Man kunne også have valgt at male dem med pastelkridt, men Neocolor er lettere at styre. Insekterne er klippet ud ud og limet på baggrunden.Billedkunst 3.klasse - www.FruBilledkunst.dk

Til sidst har jeg lamineret billederne, for at beskytte dem.

De smukke digitale rammer er bragt ned tilladelse fra Eli Wilner & co.Guldsmede i mosen - www.FruBilledkunst.dk

Se det summer … Lille sommermaleri

Billedkunst projekt - guldsmede ved mosen - www.FruBilledkunst.dk

3.klasse er i gang med deres sidste projekt før ferien. Vi skal male skønne sommerbilleder af guldsmede.

Først malede vi insekterne. Jeg havde fundet nogle billeder af guldsmede på nettet, som børnene kiggede efter. Insekterne blev malet med Neocolor på sort kardus.Billedkunst projekt - guldsmede ved mosen - www.FruBilledkunst.dk

 

Før vi går i gang med selve billedet, har børnene øvet sig på at male baggrunden. De har malet 3 små billeder: et med græsser, et med dunhammer og et med blomster. De små billeder har de limet ind i “deres egen bog”.Billedkunst projekt - guldsmede ved mosen - www.FruBilledkunst.dk

Næste gang skal vi i gang med de “rigtige” billeder – følg med her eller på facebook. Du kan også tilmelde dig maillisten (på PC findes den i højre side et lille stykke nede. Sidder du med en tablet, skal du heeeelt ned i bunden for at finde tilmeldingen).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...