Spring til indhold

Snirkelkrukker – en hilsen :-)

Jane Susannes snirkelkrukkerJane Susannes snirkelkrukkerFor kort tid siden fik jeg en dejlig hilsen fra Jane Susanne Andersen, der har lavet snirkelkrukker med Billedskolen i Ulstrup. De er blevet rigtig fine, og jeg har fået lov til at bringe dem her på bloggen 🙂

Øverst på hendes blog står, at at hun selv er billedkunstner. Jeg er en nysgerrig sjæl, så jeg googlede Jane Susanne og fandt hendes egen side. Der er mange spændende billeder!

Her er min beskrivelse af, hvordan man laver snirkelkrukker.

Gynge - Jane Susanne AndersenSærlig begejstret er jeg over hendes portrætter og  gyngemalerier, som jeg godt kunne tænke mig at bruge som inspiration til et senere billedkunst-forløb.

Jeg har fået lov til at bringe et par af hendes malerier her – se selv mere på www.janesusanne.dkGynge1 Jane Susanne Andersen

Print Friendly, PDF & Email

2 tanker om “Snirkelkrukker – en hilsen :-)”

  1. Kære Tina,

    DEJLIG blog, som jeg som billedkunstlærer har fundet meget inspiration i! Faktisk så meget, at jeg overvejer at lave en lignende matematik-blog? Jeg har endnu ikke været inde og tjekke Saxo´s selvudgivelser osv., men tænker, at det skal jeg nok finde ud af 🙂
    Hvis du har tid og lyst vil det dog være en KÆMPE hjælp, hvis du kan videregive informationer om, hvor/hvordan du har oprettet bloggen og hvordan du indsætter dine udgivelser i pdf-format til køb? (når de altså er oprettet hos Saxo). Det enkle og overskuelige layout tiltaler mig…utrolig brugervenligt!

    De bedste hilsener fra Helle Bang

    1. Kære Helle
      Tak for din hyggelige hilsen. Matematik er faktisk mit andet linjefag, så jeg ville nyde at se din blog 🙂

      Allerførst skal du finde ud af, hvor du vil blogge fra.
      Når man begynder at blogge, ved de fleste ikke helt, hvor meget tid de vil kaste i projektet, så derfor vil jeg foreslå en gratis blog. Jeg begyndte selv hos googles Blogger, der er utrolig nemt at gå til. På et tidspunkt valgte jeg dog at flytte her til WordPress, som giver mig mange flere muligheder … men også flere tekniske udfordringer, for jeg er mere til undervisning end programmering ;-)WordPress har dog også en gratis-version, men som sagt ville jeg vælge Blogger.

      Det er også vigtigt at tænke over målgruppen – vil du skrive til andre lærere eller til forældrene? Når det er sagt, så har jeg ret mange “ikke-lærere” som kunder til mine bøger:-) – men det er lærerne, der er i mine tanker, når jeg skriver.

      Tænker du både at blogge og udgive hæfter Helle?
      Jeg skriver mine bøger på iPad i BookCreator, der selv konverterer til PDF – men man kan også udgive i ePub hos Saxo, men PDF er mest velegnet, hvis man har mange billeder. Når man har oprettet en udgivelse hos Saxo, får man et link. Det kopierer man ind på sin side – det er rimelig nemt, når man har forstået princippet.

      Min mand og jeg har sammen en mikro-matematik-blog på http://www.matematikkarrusellen.blogspot.dk. Når jeg skriver “mikro” er det fordi bloggen ikke har så mange indlæg og mest fungerer som en link-bank for os – vi linker til sider, vi selv skal bruge, og har lagt nogle ting ud, vi selv har lavet – bl.a. en lineal til 1.klasse. På den måde, har man altid “tingene” med, og det er let at dele med andre.

      Jeg vil meget gerne høre hvordan det går Helle – du kan evt. sende en mail, hvis du vil 🙂
      Bedste hilsener
      Tina

Skriv et svar til FruBilledkunst Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights