Spring til indhold

Om Fru Billedkunst

Hvorfor hedder din side FruBilledkunst? 
Da jeg skulle vælge en titel til min blog, skulle den være let at huske. Jeg overvejede, at bruge mit navn, som mange andre gør – men det bliver ofte stavet forkert – Tina bliver til Tinna eller Tine – mit efternavn har jeg set i et dusin forskellige kreative variationer.
Jeg ville også gerne undgå æ.ø og å, fordi det er så besværligt på nettet, og jeg har læsere fra over 120 nationer.
Derfor blev det til FruBilledkunst. Det er nemt at huske …
 
 
Hvad er din faglige baggrund?
Jeg er uddannet fra Vordingborg Statsseminarium med linjefag i billedkunst og matematik, og er meget begejstret for begge fag – og udviklingen af dem.
I maj 2012 begyndte jeg at blogge om min billedkunstundervisning, og et halvt års tid senere, begyndte jeg at udgive inspirationshæfter, hvor jeg beskriver forløbene meget mere grundigt med mange kopisider – lige til at bruge.
 
 
Holder du kurser?
Jeg holder ind imellem kurser – du kan se datoerne i menulinjen (til højre, hvis du sidder ved en computer – ellers plejer menulinjen at ligge i bunden).
Min kurser er stopfyldt med inspiration – du kommer hjem med en masse idéer – lige til at bruge.
 
 
Hvad laver du ellers i din fritid?
Jeg har 3 skønne halvstore børn og verdens dejligste mand, som jeg har været gift med siden jeg startede på seminariet. Han er i øvrigt også lærer, og optræder nogle gange i bloggen som HrBilledkunst. Nogle gange kan du være heldig at møde ham på mine kurser, hvor han hjælper til.
Når jeg sidder og slapper af, kan jeg rigtig godt lide at læse blogs – både om billedkunst og andet …. eller suse lidt rundt på Pinterest …
Jeg maler pastelmalerier og udstiller dem nogle gange – f.eks. til Åbent Atelier.
 
Du er meget velkommen til at kigge dig omkring her på bloggen.
 
 
 
Hvordan kan man komme i kontakt med dig?
Hvis du gerne vil skrive til mig, kan du gøre det på: frubilledkunst snabel-a gmail.com eller finde mig på Facebook – der hedder jeg også FruBilledkunst.

 

Print Friendly, PDF & Email

109 tanker om “Om Fru Billedkunst”

  1. Kære Fru Billedkunst,

    Jeg har købt din flotte basiskalender. Jeg er lidt i tvivl, om den skal printes ud på begge sider? Eller blot som print med tekst på én side?

    De bedste hilsner
    Tine

    1. Hej Tine
      Ja, dobbeltsidet A4, men vær opmærksom på hvordan siderne vendes.

      A5-KALENDER
      Hvis du har en a5kalender skal siderne vendes på den KORTE side – printerne er som regel sat til at vende på den lange side/kant som udgangspunkt, så vær opmærksom på at få sat x’et det rigtige sted.

      A4-KALENDER
      Er din kalender A4 kan du som oftest bare vælge dobbeltsidet, og printeren vil automatisk vælge at vende på den lange side.

      God fornøjelse – og lad mig endelig vide om der er sider du mangler 🙂

      Venlig hilsen
      FruBilledkunst

  2. Hej Frubilledkunst
    Jeg har villet bestille et af dine tegneforløb, men det ser ud til at det bliver sendt til adressen. I disse corona tider arbejder jeg jo hjemmefra, så er det muligt at modtage forløbet/hæftet på mail og så selv printe det ?
    Mvh. Bette

    1. Hej Bette
      Alle mine hæfter er digitale, så det er der ingen problemer i 🙂
      De bedste hilsner FruBilledkunst

  3. Hej
    Der står at der er en “gammel” version af strukturet tegning man kan få gratis. Den kan jeg ikke finde, kan du hjælpe mig.
    MVH Charlotte

  4. Hej
    Vi skulle gerne have købt afdelingslicenser til vores indskolingsafd. og mellemtrin. Nu spørger lærerne så, hvordan de får adgang til hæfterne.
    Mvh
    Lars Nielsen
    PLC Baltorpskolen

    1. Hej Lars
      I har købt hæfterne gennem BubbleMinds, og der har I fået links til at downloade hæfterne. I kan nu lægge dem i den cloudløsning I bruger – hvor selvfølgelig kun afdelingens lærere har adgang 🙂
      Den enkelte lærer må også gerne downloade dem på sin computer/iPad etc. eller printe dem og beholde dem så længe de er ansat på skolen.
      Giver det problemer, så skriv endelig igen – enten til mig eller kontakt BubbleMinds hvis det er problemer med login/ download/ faktura eller lignende.
      De bedste hilsner
      FruBilledkunst / Tina

  5. Hej Tina – Fru Billedkunst

    Vil du være oplægsholder i Videnscenteret i Allerød?

    Jeg er ved at tilrettelægge lokale kurser for lærere og pædagoger i Videnscenteret i Allerød for næste skoleår.
    I den forbindelse vil jeg høre, om du skulle være interesseret i at være oplægsholder i et 3-4 timers kursus om ”idéer til undervisningen i billedkunst”

    Kursus: Frisk inspiration til faget billedkunst
    Dato: Mandag d. 16. september 2019.
    Tidspunkt: Klokken 13 til 16
    Sted: Videnscenteret, Lillevang Skole / afd. Skovvangskolen, Poppelvej 1A, Allerød

    Hvis du vil medvirke, vil du komme med en kort beskrivelse af kursets indhold, og der er frit slag for gode idéer. Du må også gerne præcisere målgruppen.

    Er du venlig at besvare denne mail og samtidig at sende dit forslag til honorar.

    Der tages forbehold for, at der kommer for få tilmeldinger. Eventuel aflysning af kurset, vil ske mindst én måned inden kursets planlagte afvikling.

    Venlig hilsen
    Jesper

    Jesper Holtoug
    Skolekonsulent

    Rådhuset
    Direkte: +4548133252 | Mobil: +4540786069
    E-mail: jeho@alleroed.dk | Web: alleroed.dk

    1. Hej Jesper
      Jeg afholder af og til kurser for lærer og pædagoger, og plejer at have 98% meget tilfredse “kunder”, men jeg afholder dem på min skemafrie dag. Hvilken ugedag det falder på, er forskelligt fra år til år, og jeg kender endnu ikke mit skema for kommende skoleår.
      Venlig hilsen
      FruBilledkunst/ Tina

  6. Hej Tina

    Har du nogle emner/ideer/forløb osv du kan anbefale til billedkunst med en 10. klasse

    Mvh
    Andreas

    1. Kære Andreas
      Tak for din forespørgsel 🙂
      I bund og grund tror jeg, at mange projekter kan bruges af flere forskellige aldersgrupper – blot de bliver “tvistet” lidt….

      Det kunne f.eks. være tapeskulpturer – prøv at se Jenkins tapefigurer på hans hjemmeside … Nogle af dem er blot “for fun”, men prøv at se lidt nærmere … Han laver nogle figurer af mennesker, der er “smidt ud af samfundet” og placerer dem i byens rum. Han har også lavet en babydukke, der kravler på geværet på en statue. Pludselig får hans kunst en til at stoppe op og tænke nærmere. Find et godt tema, der kan tænde dine elever, lav skulpturer og tag fotos af dem (og send gerne billeder til mig også – så kan jeg evt. vise dem på bloggen, så flere kan se jeres arbejde).

      Plakater er et andet godt emne. I mit inspirationshæfte, har jeg lavet et grundigt oplæg, hvor man kommer ind omkring plakatens funktion, opbygning og farveundersøgelser. Jeg har brugt temaer som fritidsinteresser og årstider, men hvis du vælger alvorligere emner som transport af slagtedyr, aktiv dødshjælp, tvangsægteskaber, identitet, abort eller misbrug, får du masser af stof til store elever.

      Som opstart til forløbet, kan det være godt at køre et op art forløb. Fortæl om kunstretningen (find information på nettet) og lav et par tegneprojekter – du kan finde praktisk hjælp til dem her: https://www.frubilledkunst.dk/op-art-paa-louisiana-og-paa-frubilledkunst/

      Det kunne også være fint at lave snirkelkrukker – lad enten eleverne arbejde frit, som jeg plejer, eller lad dem lægge et tema ind over …. Snirkelkrukker kan også være et fint “åbningsprojekt” til mere lerarbejde, da eleverne gennem det lærer en hel del om lerets muligheder og begrænsninger.

      Du kan sikkert også finde andre projekter her på bloggen, der enten kan tvistes lidt på indholdet eller bruges som eksemplariske forløb forud for et mere selvstændigt forløb, hvor eleverne bruger det de har lært….

      Håber mit svar kan sætte lidt tanker i gang.
      God arbejdslyst Andreas.

      De bedste hilsner Tina / FruBilledkunst

  7. Hej Tina
    Tusind tak for din skønne hjemmeside. jeg elsker dine ting og har lige bestilt tre hæfter til uv. i 2. klasse næste skoleår.
    Snemænd i pastel, blå hunde og fyrtårn, men jeg kan ikke se nogen lektionsplan. jeg er ikke linieuddannet og har brug for en ca. tid. Jeg har 13 meget livelige drenge og 7 piger så der skal nok bruges lidt ekstra tid….
    Har du mon et lille hint til mig 🙂
    På forhånd tak
    Anita

    1. Kære Anita
      Det er rigtigt, at jeg sjældent skriver tid på mine projekter, for det er altid svært…. f.eke. Bruger min mand altid længere tid på projekterne end jeg gør. Det er også lidt forskelligt fra klasse til klasse, så tag mit bud med et stort forbehold 🙂
      Jeg bruger ca. 3-4 gange på snemændene (projektet med snemænd i landskabet). Hvis du vil følge det op med “snemænd om natten”, skal du fordoble tiden.
      Blue dog tager omkring 4 moduler, og malerierne brugte vi ca. 4-5 moduler på …
      Men som sagt Anita – tag tidsangivelserne med et stort forbehold 🙂 Jeg plejer at sige, at årsplaner er som budgetter – og de holder jo ikke altid.
      Kreative hilsner fra Tina / FruBilledkunst

  8. Hej FruBilledkunst

    Jeg er interesseret i at købe nogle af dine inspirationshæfter. Hvilke er mest egnede til 1. klasse billedkunst?

    1. Kære Louise
      Jeg har tit lavet både tukaner og pandaer med 1.klasser – de bliver altid flotte! (“Tukaner” og “Pragtfulde pandaer”)
      Der er også kattebogen inspireret af Rosina Wachtmeisters billeder (“Glade katte”), “Eventyrlige slotte” eller Wayne Thiebauds lækre lagkager (“Lagkager”).
      Hvis du har lyst til/mulighed for at arbejde med iPads, er det første af projekterne også gennemført med 1.klasse….
      Håber det var en hjælp. Hvis du har lyst til at se mere, kan du skrive “1.klasse” oppe i søgefeltet på bloggen – så kan du se nogle af børnenes produkter…
      God fornøjelse
      FruBilledkunst

      1. Mange tak for svar:-)

        vi har desværre ikke ipads til rådighed i skolen. Jeg kigger dine forslag igennem, så jeg er klar til at bestille de helt rigtige hæfter.

        Hvor lang tids levering er der på dem?
        Mvh Louise

        1. Under 5 minutter! Det er e-bøger du downloader. Derefter kan du se dem og evt. printe dem ud. Det gør også, at kopihæfterne kan printes nemt.
          Vh FruBilledkunst
          PS – vi har heller ikke iPads, men jeg lånte et kasse med 5 fra CFU. En del børn medbragte deres egen, og så fik vi en fornuftig gruppestørrelse 🙂

  9. Hej FruBilledkunst

    Jeg er trofast læser af din blog – og laver mange af dine idéer med mine egne elever i indskolingen. Jeg har købt flere af dine hæfter – og er meget begejstrede for dem.

    Et af de hæfter jeg har købt er ‘Mal på IPad’, men når jeg vil printe det er det i et meget mærkeligt format, der ikke kan være på en A4-side, hvilket gør at det lille hæfte til eleverne kommer til at se meget mystisk ud – og de mangler noget. De andre hæfter er det gået fint med at printe. Er det bare sådan eller kan du hjælpe mig?

    Mange hilsner
    Tine

    1. Kære Tine
      Allerførst mange tak for dine pæne ord 🙂
      De første mange hæfter, har jeg skrevet på min iPad, men nu er jeg skiftet over til at skrive dem på min mac. Det burde imidlertid ikke give problemer for læserne, for jeg konverterer altid filerne til pdf-enkeltsidet format. Jeg har også selv printet bogen uden problemer, så jeg er meget forundret over dine problemer. Kan noget være ændret i printer-indstillingerne? Har du prøvet at klikke på “tilpas til papir” – måske kan det hjælpe …. Det er svært at guide yderligere, for printere er så forskellige, men jeg vil gerne høre fra andre, om der har været problemer – og evt. løsninger 🙂
      Skriv igen, hvis det ikke lykkes Tine…

      1. Nu har jeg forsøgt igen – og den vil ikke… Hvis jeg ændrer papirstørrelsen får jeg bare beskeden ‘kunne ikke konvertere til pdf’ – meget mystiisk for det er jo en pdf. Ved ikke om det er, fordi vi printer via Google Cloud, at jeg har problemer. Men lægger jeg den over på mit USB-stik og printer direkte derfra, så er siderne alt for store til en A4… Meget, meget mystisk!

        1. Ja, meget mystisk Tine. Har du en it-vejleder på skolen der kan hjælpe? Som sagt havde jeg ingen problemer ….

  10. Kære Tina

    Jeg tror det er en måneds tid siden at jeg fik din mail om kursus i Roskilde.
    Jeg var straks inde og tilmelde mig elektronisk, ved du hvornår man får svar på
    om man er heldig og er kommet med eller om man skal modtage en form for
    tilbagemelding eller kvittering. Nu kan jeg jo se der snart er fyldt op og er lige
    lidt usikker på om min tilmelding er registreret.

    Mvh. Anja Lillienfryd
    Håber vi ses i Roskilde

    1. Kære Anja
      Jeg håber du allerede har fået svar, for jeg skrev med det samme til fagkonsulenten, der lovede at tage sig af det.
      Håber vi ses 🙂
      Kreative hilsner tina

  11. Hejsa 🙂 Først ros – en virkelig lækker hjemmeside, hvor man altid kan finde inspiration!
    Jeg vil gerne næste år, med min 4 klasse lave koldnålstryk. Har du nogle gode steder, råd, ideer, hvor jeg kan købe akrylplader/plexiglas som børnene kan ridse i ? Gerne til fornuftige priser 🙂

    vh Stine.

    1. Kære Stine
      Tak for din hilsen 🙂
      Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med pladerne, men måske er der andre af læserne der kan?
      Vh FruBilledkunst

  12. Kære Fru Billedkunst
    Har lige opdaget din blog. Jeg manglede noget hjælp til at arbejde med færdigheds- og vidensmålet omkring lys og skygge i 4. kl.
    Kunne IKKE finde hjælp nogen steder indtil jeg faldt over din blog og hæfter (Stilleben med varm cacao og æbler). Det var dejligt detaljeret og lige til at gå til, når nu man ikke rigtig har noget forberedelse.
    Håber du vil lave flere hæfter, som passer direkte til målene i Forenklede fælles mål. :0)

    1. Tak for din hilsen Christina.
      Hvor er det dejligt at høre, at du kunne bruge mit hæfte. Jeg har faktisk overvejet at skrive FFM ind i hæfterne, men endnu ikke fået gjort det …. Måske i kommende hæfter….
      Tak for opfordringen 🙂
      Med venlig hilsen FruBilledkunst

  13. Kære Fru Billedkunst.
    Dejlig side, jeg bruger mange af dine inspirerende bøger i undervisningen. Vi har også tænkt at kaste os ud i pastel, men kunne godt bruge et godt råd om, hvilke pastelfarver det vil være fornuftigt at købe.
    Mange hilsner Birgitte Kaae

    1. Kære Birgitte
      Pastelkridt er fantastiske, når man først har lært dem at kende, så jeg tror I bliver glade for beslutningen.
      Til skolebrug vil jeg anbefale Gallery tørpastel fra cchobby eller Mungyo fra avform. Vi har Gallery og nogle Reeves (jeg fandt billigt i Bilka) på skolen.
      Køb gerne så mange nuancer, som I har råd til. Det er bedre at lade 6 børn deles om en stor æske, end at have 3 små æsker, hvor man kun skal være 2 om hver.
      Husk også at købe nogle vådservietter og evt. lidt isoleringe-rør til at gnide farverne sammen. Der er nogle (få) børn, der ikke kan fordrage at få fingrene ned i farven.

      Skal du male selv vil jeg anbefale Schmincke eller Unison – men det er en helt anden prisklasse, og de er heller ikke A-mærkede …
      Håber du kan bruge mine råd 🙂
      Vh FruBilledkunst

      1. bruger du vådservietterne til at gnide farverne sammen? bare så jeg forstår det rigtigt.. og så fixativ til at “lukke” farverne..

        kh

        Jeanine

        Ps har lige lavet de skønneste tukaner i 1. klasse

        1. Kære Jeanine
          Dejligt med tukanerne 🙂
          Det med vådservietterne, kommer an på hvilke farver du bruger.
          NEOCOLOR II: Vådservietterne er perfekte til at gnide farverne sammen – opløse dem. Alternativt kan man bruge en fugtig pensel, men alt for ofte får børnene ALT for meget vand på.
          PASTELKRIDT: Farverne kan ikke tåle at få fugt (… eller det vil sige, det kan de egentlig godt, men det er en teknik, jeg ikke lærer børnene). Vådservietten skal bruges til at holde fingrene rene undervejs, for pastelkridtene sviner mere, og man skal bruge fingrene til at gnide farverne sammen. For tiden bruger jeg ikke fixativ så ofte – jeg laminerer i stedet. Det giver også mere holdbare billeder, og jeg kan godt lide at udstille på gangen, hvor der kommer mange mennesker forbi…. men ja – ellers skal du bruge fixativ /hårspray ….. eller glas og ramme 🙂

  14. Hej

    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at arbejde med noget sampling/ collage i 5. klasse er det noget du har erfaring med/ gode råd til?

    De bedste hilsner Ann Kirstine

    1. Kære Ann Kirstine
      Du skriver sampling/collage, så jeg er lidt i tvivl om hvad du mener – derfor deler jeg svaret i to…

      Jeg har arbejdet med collage på mellemtrinnet flere gange – måske har du set vores cupcakes?
      Mit bedste råd der at samle en del papir på forhånd og lade hele klassen sortere det i farver. Jeg kan godt li’ at købe lidt “lækkert” papir – f.eks. lidt med smukt tryk, nodepapir, glitter el.lign. til at supplere med, for nogle gange løfter det hele produktet 🙂 Jeg bruger limlak til hele processen.

      Jeg har prøvet at sample et par gange, men ikke med børn. AVform har en skøn lille bog med projekter jeg har lyst til at prøve – men jeg har desværre ikke haft tid …. De bruger også limlak som medium til processen, så vidt jeg husker …

      Venlig hilsen
      FruBilledkunst

  15. hej fru billedkunst
    Jeg er ved at planlægge et kursus og vil høre om du vil være interesseret som oplægsholder

    1. Det lyder da spændende. Du må meget gerne skrive lidt mere om hvad det handler om på min mail: frubilledkunst snabel-a gmail.com

  16. Kære Fru Billedkunst
    Jeg har købt dit spændende uv-materialet ‘Fotoalfabetet’. Men jeg har problemer med at åbne de fem link på side 22, fordi de skal åbnes i Micro. Publisher. Det er indtil videre ikke tilgængeligt på min skole (Stengård Skole i Gladsaxe). Har du et forslag til alternativ?
    Gode hilsner
    Maya

  17. Hejsa. I dag under lektiecaféen var Emma færdig. Jeg ville vise hende din fugl. Håber det er dig, som har lavet den – ellers har du henvist et link til den. Du laver et kvardratisk papir – inddeler det i 4 – laver cirkelbevægelser med to farver – rød og blå. Derefter et nyt – inddeler som på ovenstående måde – men nu tegner du blomster. Enderlig klipper du en fjerdedel ud…..osv. Hvor ligger din beskrivelse henne? Jeg fik lavet en fin fugl – og Emma også – men jeg havde placeret tingene forkert, synes jeg. Der manglede en del. Bedste hilsen og tusind tak for at være en sådan inspirator. (Elsker også at være billedkunstlærer). Bedste hilsen Lone

    1. Kære Lone
      Hmmmm … Den fugl tror jeg aldrig jeg har hørt om, så desværre kan jeg ikke hjælpe dig.
      Glædelig december
      Med venlig hilsen FruBilledkunst

      1. Jeg ved lige hvad du mener. Har sidste år set videoen med fuglene lavet af cirkler, men kan simpelthen ikke finde den igen – jeg leder videre…

  18. Hejsa
    Hvor har du dog en inspirerende blok. Hold da op! Det var en ikke bk lærer, som fandt dig. Tak til hende. Selvfølgelig guidet tegning et hit. Det har jeg aldrig tænkt på – og dog har jeg siddet og tegnet med mine egne børn, som de har kopieret. Har nu indkøbt og modtaget Drawing with Children. Som jeg er i gang med at læse.

    De sidste gange i bk. med en 2. og 4. klasse, har vi arbejdet med formalfabetet (din betegnelse – samt tegnediktat). Du er genial.

    Da jeg startede på seminariet i sin tid – var mine tegnekundskaber, som en 13 – 14 åriges.. men heldigvis kunne jeg stadig udvikle mig. Ikke til fulde endnu, men jeg arbejder på det. Jeg har købt flere af din pdf’er på Saxo – og vil købe dem alle.
    Tak for din inspiration – min årsplan er nu hermed smuttet noget:-) Bedste hilsen Lone

  19. Kære Fru billedkunst

    Tusind tak for dine flotte og inspirerende hæfter som jeg har købt flere af.
    Hvor er det en god ide. Jeg har et spørgsmål som jeg håber du måske kan
    hjælpe mig med, jeg har købt de dejlige pan pastel farver til skolen. Har læst
    et sted at de også kan bruges til keramik ved du om det er på halvtørre ting
    eller om det skal være forglødet og om man kommer det på keramikken med
    de tilhørende svampe. Det ville jo være rigtig smart hvis de kan bruges flere
    steder i undervisningen.

    Mvh. Anja Lillienfryd
    og tak for din flotte side skønt at blive inspireret

    1. Kære Anja
      Tak for din dejlige hilsen – den gjorde mig glad 🙂
      Jeg har aldrig hørt om PanPastel på ler – så jeg googlede lige. Jeg kan kun finde nogle der bruger pastelkridt på cernit/fimoler.
      Jeg vil prøve at sende dit spørgsmål videre til den danske importør – Stelling.
      Hvis du i mellemtiden får prøvet det af, må du meget meget gerne fortælle om hvordan det er gået – det lyder vildt spændende!
      Kh – kreativ hilsen
      FruBilledkunst

      1. Kære Fru billedkunst:)

        Jeg laver en prøve næste gang jeg har noget der skal brændes og skal nok skrive tilbage så du ved hvordan det er gået. Spændende om du hører fra Stelling.

        Kh Anja

        1. Kære Anja
          Jeg glæder mig til at høre om eksperimentet.
          Jeg har netop fået svar fra Stelling, som kontaktede ejeren af PanPastel. De skrev, at de ingen erfaringer havde med PanPastel på “rigtigt ler” – kun på cernit/fimo-ler-typer, der bliver brændt i en almindelig ovn … så der er nok flere, der gerne vil høre, hvordan det går 🙂
          …. men du har ret – det skal da prøves!
          Med kreativ hilsen
          FruBilledkunst

          1. Hej Tina/Fru billedkunst:)

            Så er det bare mig der har misforstået det og troet der var tale om rigtig ler. Men jeg prøver nu nok alligevel og ser hvad der sker. Mange tak for hjælpen

            Vh Anja

            1. Altså … jeg ville kalde det innovativt i stedet … det lyder ligesom bedre 😉
              Fortæl endelig hvad der sker 🙂
              God week-end
              FruBilledkunst

    2. Til fru billedkunst!

      Jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg skriver en mail til dig. Giv mig meget gerne et svar på min e-mailadresse.
      Håber, at du læser dette.
      Hilsen Jette

      1. Kære Jette … og alle I andre kære læsere
        Jeg har også sendt en mail til dig Jette, men her kommer adressen, hvis der er andre, der vil i kontakt med mig: frubilledkunst snabel a gmail punktum com
        Men hvis det drejer sig om spørgsmål til bloggen eller projekterne i den, må I meget gerne skrive her, så alle kan få glæde af det 🙂
        Kh – kreativ hilsen – FruBilledkunst / Tina

      1. Kære Katrine
        Jeg har næsten ingen erfaring med selvtørrende ler, så jeg kan desværre ikke hjælpe dig
        Vh Tina / FruBilledkunst

    3. Hej Fru Billedkunst

      Jeg er ikke billedkunstlærer, men har alligevel længe fulgt din blog og brugt forskelligt til min undervisning i andre fag. Næste år har jeg så fået en 5. Klasse til billedkunst, hvilket jeg glæder mig til, men det er også en stor udfordring:-) jeg vil i den anledning høre dig om deres nogen af dine hæfter, du mener passer bedst til 5. Klasse? Så jeg kan få købt lidt hjælp:-)

      God sommer

      Vh Maiken

      1. Kære Maiken
        Dejligt at høre, at du har kunnet bruge min blog 🙂

        Det er dejligt at undervise 5.klasse – de er så store, at man kan lave rigtig mange forskellige ting med dem …
        Mht. hæfterne – jeg sætter sjældent klassetrin på, fordi jeg tror på, at det meste kan bruges af alle klassetrin – det handler mest om, hvordan man serverer det. F.eks. lavede jeg panda-forløbet med min 1.klasse, men kunne sagtens finde på at bruge det i en større klasse også. Motivet er sødt og går lige i hjertet på de fleste børn. Fyrtårnemalerierne er malet af de samme børn – men også et godt bud til en ældre klasse. Jeg kunne til gengæld ikke finde på at male eventyrslottene med en 5.klasse – men har set flere fantastiske billeder på pinterest af børn på omkring den alder – så det er nok smag og behag 🙂

        Men for at være lidt mere konkret:
        Jeg har lige haft 5.klasse sidste skoleår. Vi har bl.a. arbejdet med Fotoalfabetet, Portrætter fra gamle dage, Reder og Lundstrøm-opstillinger.
        Med 4.klasserne har jeg bl.a. lavet: Rundetårn, Stilleben med varm cacao, Snemænd i pastel og Vaskebjørne.

        Håber du kan bruge mit svar – ellers skriv igen 🙂
        God sommer
        Kreativ hilsen
        FruBilledkunst

    4. Jeg bøjer mig i støvet – hold nu k*ft en masse skønne ting, du har lavet med ungerne!!! Her gik jeg og synes egentlig selv jeg var ret genial – men wow! nogle dejlige ting, I har lavet!!!

      TAK for inspiration <3

    5. Heidi Bork Halling

      Hej Tina.
      Jeg sidder jo her og bliver inspireret af dine skønne projekter… Tak tak tak 🙂
      I forbindelse med farvelære, vil jeg gerne at børnene skal male fyrtårn, men det ser ud til den ikke længere sælges på SAXO..?
      Kan du hjælpe mig 😉

      Med kreativ hilsen Heidi

    6. Susanne Sørensen

      Jeg har med stor glæde set din blog, og fandt et link til Mona Brookes på youtube, men nu kan jeg ikke finde det ?
      Kunne du sende mig linket. På forhånd tak.

      1. Kære Jane
        Tak for den fine anbefaling på din blog. Det er nogle smukke krukker I har fået lavet – ros til børnene og deres lærer!
        Kreativ hilsen Tina/FruBilledkunst

    7. Jeg er billedkunstlærer og synes du har mange gode ideer og forløb:)
      Hvordan har du lavet de silhuetter som børnene “doodler” udenom?
      VH Izacamilla

      1. Kære Izacamilla
        Tak for de pæne ord.
        Silhuetterne har jeg googlet. Søg evt. det motiv du ønsker – f.eks. fugle/dyr

    8. Hejsa, først og fremmest tak for en fantastisk side med skønne materialer 🙂 Jeg står og skal igang med et projekt om Afrika, på tværs af klasserne i indskolingen. Vi skal fremstille (evt dyr) billeder eller figurer som har tilknytning til kontingentet! Jeg vil høre om du har lavet flere hæfter end dem på siden her? Kh Anne-Dorthe

      1. Kære Anne-Dorthe
        Tak for de pæne ord 🙂
        Jeg har ikke andre færdige bøger end dem, du kan se på siden. Jeg har et par i støbeskeen (bl.a. en om elefanter og farvelære), men jeg ved ikke hvornår den bliver færdig. Men du kunne jo overveje at tegne flodheste eller giraffer. Flodhestene er lidt lettere end girafferne, men jeg har lavet begge dele i indskolingen.
        Håber det kan hjælpe dig.
        Kreative hilsner fra
        FruBilledkunst / Tina

    9. Heidi Bork Halling

      Hej 🙂
      Det er med stor interesse jeg følger din meget inspirerende blog, TAK fordi du deler din viden og erfaring.
      Jeg bliver inspireret til at købe dine undervisningsforløb på SAXO, og i den forbindelse vil jeg høre, om tegneundervisning lær at tegne, også kan købes der?
      Med kreativ hilsen Heidi

      1. Kære Heidi
        Tak for din mail. Det glæder mig, at du kan bruge mit arbejde 🙂
        Jeg er MEGET inspireret af Mona Brookes bog i min indledende tegneundervisning, så jeg tror ikke, at jeg kan udgive en bog uden at overtræde hendes copyrights. Til gengæld har jeg beskrevet meget om hvordan jeg gør i mine blogindlæg, så måske kan du printe nogle af dem i stedet.
        Hvis du har nogle spørgsmål, så skriv bare 🙂
        Kh – kreativ hilsen 😉
        FruBilledkunst / Tina

    10. Heidi Bork Halling

      Hej 🙂
      Tak for en super inspirerende blog, det er med stor interesse jeg følger din blog.
      Det kribler i fingrene for at prøve mange af dine projekter, så jeg er rigtig glad for de undervisningsforløb som kan købes på Saxo, her vil jeg høre, om det også er muligt at købe dit forløb vedr. lær at tegne forløbet?
      Med kreativ hilsen Heidi

    11. Sikke nogle fantastiske projekter du har på dit site. Det vidner virkelig om hvilket kreativt potentiale danske elever går rundt. Åh, hvor jeg ville ønske der var langt flere krea/musiske timer på skemaet. Tror måske verden så ville være et lidt federe sted at være:-)))
      De bedste hilsner
      Helle

    12. Hej Tina.
      Jeg er blæst helt om kuld af alle dine fantastiske ideer. Jeg nyder at have fået så meget ny inspiration efter mange år som billedkunstlærer, og mine skønne elever er i den grad med på den. I 2.kl. er vi i gang med fugle efter at have arbejdet med formalfabet og overlapningsøvelser – de elsker det 🙂
      Tak fordi du deler med os andre.
      VH Trille

    13. Hej Tina

      Jeg vil blot lige høre dig, hvilke materialer det er, du har brugt i forløbet “Op Art – 1.del: Kegler”?

      Mvh RM

      1. kære RM
        Vi har brugt karton og Lyra super Ferby farveblyanter. En af pigerne havde selv tusser med, og dem fik hun lov til at bruge.
        Til sidst fik børnene lov til at tegne omridset op med en sort tus.
        Det er et hyggeligt projekt, men det tager lidt mere tid end man tror, så pas på ikke at vælge for stort format med mindre du har meget udholdende elever … 😉
        Med venlig hilsen FruBilledkunst

        1. Okay, tusinde tak for info – også mht tidsperspektivet.

          Jeg er ikke så velbevandret i farveblyanter, så mit spørgsmål går på, om der er forskel på de Lyra Super Ferby og så almindelige farveblyanter?

          På billedet af dit eget Op Art med kegler, har du også der brugt farveblyanter? Det ser meget tæt ud og ligner ikke umiddelbart farveblyanter 🙂

          Mvh
          RM

          1. Velbekomme 🙂

            Du har helt ret – mit eget billede er tegnet på min iPad i programmet Brushes.

            Mht farveblyanter….om der er forskel? Både ja og nej!
            Lyra Super Ferby er en lidt fed farveblyant der er let at blande. Køb endelig ikke Lyra Groove – de er slet ikke lige så bløde. Jeg har fundet dem billigst på http://www.novanordic.dk

            Mit eget (dyrere) favorit-mærke er Lyra Rembrant. Skriv dem på ønskesedlen, hvis du selv har lyst til at eksperimentere med farveblyanter 🙂 AV-form har dem: http://www.avformshop.dk/lyra_rembrandt_farveblyanter_72_ass_-p-1455.html

            Jeg har dog også fundet nogle gode billige hos boghandleren, men man må prøve sig frem: tegn et par streger på et stykke almindeligt papir, Prøv med fingeren at gnide lidt oven på farven – hvis den smitter lidt af og bliver tværet ud, så er farven tilpas blød. Giver det mening?

    14. Hej Tina.
      denne work er meget attraktiv. og jeg håber vi kan se noget nyt også fra dig.
      min datter på 7 år er meget intressert med tegning, kan du foreslå mig noget tegne skole i Odense.
      på forhånd tak.
      Mh. Azadeh

    15. Hej Tina
      Jeg er lige startet med at undervise børn fra 0 kl. – 5 kl. i billedkunst og din hjemmeside har været og er en kæmpe hjælp. I sidste uge lavede vi Wayne Thiebaud ‘Isvafler’, det er sjovt at se hvor forskellige tegningerne bliver.
      Så vil bare gerne lige sige tusind tak for deling af dine kreative ideer.

      Med venlig hilsen
      Nicola

      1. Kære Nicola
        Hvor lyder det hyggeligt med isvaflerne – det er et skønt projekt 🙂 Hvis du har lyst til at vise billederne frem her på bloggen, må du gerne maile fotos.
        Vh Tina

    16. I am very inspired by your blog and your e-books. Your students’ work is beautiful! I would like to order the camel packet. Can you tell me how much that would be in US Dollars.

      1. Thanks for the encouring words 🙂
        15 kroner is right now 2,73$. I think you can pay at the Saxo-side, but let me hear, if there is any problems.
        Have a nice week-end.
        FruBilledkunst

    17. Jeg vil bare takke dig for den fantastiske inspiration – hvor er det skønt, at man næsten altid kan finde det, man har brug for på din side.
      Ligesom Susanne, som er min god kollega, har jeg stor glæde af dine æble-billeder. Det er supergodt at læse din vejledning, og det fungerer fremragende sammen med forløbet om Cezanne, hvor vi blandt andet har læst historien om Cezanne og æbledrengen.
      Bedste hilsener Mette

    18. Hej Tina.
      Jeg har først for nylig ved en tilfældighed opdaget din blog. Men jeg vil sikkert få stor glæde af den. Jeg har undervist i billedkunst i mange år, men skal lige have lidt hjælp til både ideer og teknikker. Det kan jeg se, at jeg bl.a. kan få hos dig.

      Har du på noget tidspunkt arbejdet med Stilleben. Jeg forestiller mig, at børnene skal tegne æbler nu her i efteråret, og tænker, at de måske gruppevis kunne arrangere en lille opstilling.
      Jeg vil tage udgangspunkt i Cézanne.

      Mange hilsener fra
      Susanne

      1. Kære Susanne
        Du er meget velkommen her 🙂
        Jeg er faktisk lige nu i 3.klasse i gang med et stilleben -projekt hvor der er nogle æbler – dog ikke ud fra Cécanne denne gang. Jeg tænker snart, at der kommer noget her på bloggen, for jeg har de søde børn i morgen 🙂 Du er velkommen til at vende tilbage med flere spørgsmål.
        Vh Tina

    19. Hej Tina
      1000 tak for alt den fantastiske inspiration! Jeg er selv Billedkunstlærer og heldig at få 3 forskellige hold (1. 2. og 5.) næste skoleår- og på alle årgange vil vi arbejde med nogle af dine ideer. De skal fx alle lære form-alfabetet at kende og prøve kræfter med det. Derfor vil jeg også bare rose dine små hæfter… ELSKER DEM! De er dejlige logiske og nemme at bruge. Glæder mig til at følge med her på siden.
      Vh. Louise

      1. Mange tak Louise – Det gjorde mig glad at læse 🙂
        Jeg har været heldig at få en ny 4.klasse, så jeg skal også i gang med formalfabetet igen …
        Hvis du har lyst, må du gerne maile fotos af børnenes billeder, så jeg kan bringe dem her.
        Vh Tina/FruBilledkunst

    20. Kære Tina

      Vi er to billedkunstlærer, der sætter enormt stor pris på dit arbejde på frubilledkunst.dk!

      Efter sommerferien vil vi lave dit forløb om flodheste. Vi kunne derfor godt tænke os at vide, hvor du har købt de smukke blå karton henne?

      Mvh. Jenny

    21. Jeg har opdaget, at du gerne vil se, hvad vi andres børn får lavet ud fra dine ideer og forskrifter. Det kan jeg godt forstå. Jeg vil helt vildt gerne vise dig nogle billeder, men jeg er en TORSK til det der med computeren. Jeg kan meget bedre sende dig en mms. Hvis du ikke vil af med dit mob. nr. kan jeg godt forstå det…
      Lige nu er min 5. klasse i gang med at lave en hundeudatilling. (Den hedder “Stik mig en hund” 🙂 Kh. Hanne

    22. Tusind tak for dejlig inspiration. Selv om jeg selv er en ret idérig billedkunstlærer i indskolingen, så er der jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang, og dine kreationer ser ud til at være lige til at gå til. Rigtig dejligt, når vi lærere bliver presset med så mange andre opgaver, og at det ikke behøver at gå ud over kvaliteten. Dejligt at jeg fandt din blog! Vh. Lone

    23. Kære Tina,

      Som du ved, er jeg rigtig begejstret for din blog. Den indeholder gode vejledninger med afsæt i velfunderet faglighed, flotte elevproduktioner og ikke mindst har den et smagfuldt layout. Særligt er dine billeder eller collager af billeder smukke og inspirerende, og det bringer mig frem til et spørgsmål, som jeg håber, at du har lyst til at svare på, nemlig hvilket program/hvilken app bruger til billedbehandling, før du lægger billederne ud?

      Tak fordi du er med til at sætte fokus på vigtigheden af den kreative undervisning.

      Hilsner fra

      Tatjana

      1. Kære Tatjana
        Tak for rosen 🙂
        Alle mine billeder er taget med min iPhone 3 eller min iPad. Kvaliteten kunne være bedre, men jeg synes det fungerer fint – og det er lige ved hånden.
        Jeg har et par programmer på iPad’en jeg redigerer dem med (beskærer, lysner osv.): Snapseed og Adobe Photoshop Express.
        Bagefter sætter jeg dem ind i rammer i FrameMagic (eller enkelte gange i Pic Collage)
        … og så er der jo de smukke rammer fra Wilner eFrames.
        Og indrømmet … jeg elsker foto-apps på iPad’en, så jeg har et par mere, som jeg bruger en gang imellem 🙂

    24. Nå, så blev blogland for lille til dig. Jeg har stor glæde af din side, som jeg fortsat vil finde gode ideer på. Dog sluttede min billedkunstundervisning her til jul, men jeg håber da jeg får nye klasser efter sommerferien.
      Held og lykke med den nye side. Knus Inken

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    Verified by MonsterInsights