Plakater i 5.klasse

Hvis man googler “Hvad er en plakat” kommer der følgende frem:

En plakat er et opslag, ofte med information eller reklame. En plakat skal vække opmærksomhed på afstand. Den er derfor visuelt forfinet med enkle former og klare farver.

5.klasse har arbejdet med plakater med udgangspunkt i Per Arnoldis stilrene kulørte plakater – de har både enkle former, klare farver og vækker opmærksomhed på afstand.

Vi begyndte forløbet med at tale om forskellige plakattyper og formålet med dem.

Derefter gik vi videre til at se på nogle forskellige Per Arnoldi-plakater og fandt fællestræk.

Måske har du læst et tidligere blogindlæg, hvor børnene arbejdede med en parafrase på Arnoldis hattebilleder ….

Derefter har vi talt om farveskalaer, børnene har tegnet skitser og endelig malet deres plakat-serie (på to plakater) – med tydelig inspiration tilbage til Arnoldi men alligevel helt deres egne.

Første del af forløbet har jeg også brugt i min 3.klasse. Her i efteråret skal de færdiggøre deres plakater, men de skal arbejde med dem digitalt. Det bliver spændende!

Plakaterne er malet på A3karton med dækfarve.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *