Spring til indhold

Neocolor :-) – og en sommerudfordring til dig

126 Neocolor IIJeg er begejstret! For kort tid siden opdagede jeg, at der findes mange flere nuancer af Neocolor end jeg kendte til. Mit sæt med 30 farver har jeg haft siden seminariet – og lavet mange billeder med det, men efterhånden savnede jeg bl.a. flere grønne nuancer, flere forskellige blå til himle, flere lyse farver …. Jeg har suppleret med et par nuancer i tidens løb, men de steder, jeg plejer at handle, fører kun 30-40 forskellige farver – men så fandt jeg ud af, at man hos Creas kan få alle 126 farver – enten som løse kridt eller som et samlet sæt. Med sådan en æske foran sig bliver man altså ret begejstret! Nu glæder jeg mig endnu mere til ferien, så jeg kan få tid til at male flere billeder.

www.FruBilledkunst.dk - Landskab malet med NeocolorAlle billederne i dette indlæg er malet med Neocolor II. Jeg har lavet en “undermaling” ved at opløse farverne med lidt vand, og derefter tegnet videre ovenpå. www.FruBilledkunst.dk - Landskab malet med Neocolor

UDFORDRING

Karen Margulis har på sin blog udfordret sine læsere til at male et billede om ugen her i sommer. Jeg er med! – med mine nye skønne Neocolor!

– Er der nogle af jer, kære læsere, der også vil være med? Hvis I har lyst til at sende billeder, vil jeg gerne bringe dem her på bloggen.

www.FruBilledkunst.dk - Landskab malet med Neocolor

Print Friendly, PDF & Email

6 tanker om “Neocolor :-) – og en sommerudfordring til dig”

  1. Pingback: Dejlig mail fra Grækenland | FruBilledkunst

  2. Hej Fru Billedkunst (eller Tina er det vist 🙂 )
    jeg hedder Lotte og arbejder med brugskunst-billeder-boern. Jeg er jo, som saa mange andre, meget glad for din inspiration og synes det er utroligt flot arbejde der ligger bag din kreative blog, (som jeg har benyttet mig af 🙂 tak ).
    Jeg blev ogsaa begejstred, men fordi jeg slet ikke kendte neocolor!
    Nu goer jeg, og har haft dem med paa ferie i det graeske oe-hav. Jeg sendte en mail til dig med “udfordringen” ( som et svar paa din blog, hvis du forstaar hvad jeg mener), det er muligt du ikke har faaet den.Hvis du ikke har faaet billederne fra min neocolor/ferie, kan jeg sende dem igen, hvis du er interesseret. Men hvor? Mange hilsner Lotte.

    1. Kære Lotte
      Tak for din hyggelige mail. Det lyder helt fantastisk med maletid i det græske øhav – det kunne jeg godt tænke mig!
      Jeg vil meget gerne se dine billeder, men har desværre ikke fået dem. Du kan sende dem til frubilledkunst-snabela-gmail-punktum-com
      Jeg glæder mig
      Kreative hilsner fra FruBilledkunst/Tina

  3. Pingback: Neocolor – og sommerudfordringen | FruBilledkunst

Skriv et svar til FruBilledkunst Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights