Malehygge med mine piger

FruBilledkunst - hygge-male-tid2En aften satte jeg mig for at male med mine piger. Jeg har for en tid siden købt en vejledning af Karen Margulis, som jeg ikke havde nået at prøve – så en aften i en svensk hytte langt ude på landet, var det perfekte tidspunkt.

Vi fandt alle pastellerne frem, og fik prøvet det nyindkøbte pastel-papir. Fordelen ved at bruge det “rigtige” papir er, at man kan male flere lag oven på hinanden end man kan på almindeligt tegnepapir. Desuden fås pastelpapiret i mange gode farver – og det er lidt spændende fremfor kun at male på hvid baggrund.

Her er vores resultater:FruBilledkunst - hygge-male-tid

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 tanker om "Malehygge med mine piger"

  1. Kære FruKunstskole.

    Jeg vil gerne i gang med at male med pastelkridt og neocolore II
    Jeg har købt din bog kom igang bog inspireret af Vilh Lunsstrøm, men den indeholder ikke nogen trin for trin med farverne.

    Jeg kan se, at du selv har haft glæde af Vejledning af Karen Magulis. Kunne du sige mig, hvor jeg kan få fat i den.

    • Kære Grethe
      Tak for din mail og tak fordi du støtter min side ved at købe et af mine hæfter.
      Grunden til at der ikke er trin for trin vejledning i bogen er, at jeg faktisk aldrig laver det med børnene. Jeg giver et kort oplæg, hvor vi snakker om lys og skygge … prøv at se på side 10 i hæftet – det hvor der er 4 illustrationer fra 5.klasse. Vi har “aftalt” at lyset kommer fra højre side. Som du kan se, er der mørkt i venstre side af kanden og lyst i højre. Det samme gælder ydersiden af krukkerne.
      Det man så især skal lægge mærke til er, at inden i krukkerne, bliver det modsat. Kanten af højre side af krukken vil skygge, så derfor bliver højre side mørk og venstre side lys. Skyggerne er også tegnet lyst ind på trin for trin vejledningen.
      Hvis du kigger på appelsin-billedet på side 8, har jeg også vist hvordan frugterne langsomt bliver mørkere. Husk at overgangene mellem farverne skal være ganske bløde.
      Karen Margulis’ vejledninger har jeg købt her: https://www.etsy.com/shop/KarenMargulisFineArt?section_id=13939771&ref=shopsection_leftnav_6
      God fornøjelse med maleriet Grethe.
      Venlig hilsen
      FruBilledkunst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *