Hvordan organiserer du dine referencebilleder?

www.FruBilledkunst.dk - pastelmaleri

Jeg elsker at male med mine skønne pastelkridt! Enkelte gange sætter jeg mig udenfor og maler, men oftest maler jeg om aftenen efter fotografier, jeg selv har taget. Nogle gange maler jeg direkte efter billedet på min iPad, men jeg kan bedst lide, at have billedet i printet eller trykt form.

www.FruBlledkunst.dk - pastelmaler mark ved solnedgang

Jeg plejede at få billederne fremkaldt. Når man er god til at finde tilbud på nettet, er det samme pris eller billigere end at printe dem selv. I begyndelsen gik det nemt nok med at sortere billederne – de kunne ligge i en enkelt fotolomme. Så fik jeg flere billeder og satte dem i en lille kasse, hvor jeg lavede faneblade …. men efterhånden gik der lidt rod i systemet….

Dette forår blev min søn konfirmeret, og efter festen besluttede jeg at lave en fotobog til ham. Valget faldt på www.fotosjov.dk – både fordi de er billigst, og fordi jeg har været godt tilfreds med de bøger, jeg tidligere har fået fra dem. Udover fotobøger, har man også mulighed for at købe fotohæfter. Samme tykke glittede papir-kvalitet som fotobøgerne. Det eneste der mangler er indbindingen. Til gengæld er prisen ret fordelagtig pris: 1 kr pr side. www.FruBilledkunst.dk - fotohæfter referencebilleder

Nu har jeg fået mine hæfter hjem 🙂 Det er helt klart den metode, jeg vil bruge fremover, når jeg har samlet en bunke reference-fotos – det er nemt, billederne har gode farver, siderne er mere holdbare end et typisk fotografi og så er det billigt. Eneste minus er portoen på 75 kr, men jeg skulle jo også betale, når jeg bestilte fotografier.

www.FruBilledkunst.dk - fotohæfter Sommeren har været lidt turbulent for mig, men nu glæder jeg mig til at komme i gang igen. Jeg er tilmeldt Åbent Atelier – en hyggelig tradition her i Næstved, hvor en række kunstnere en weekend (3.-4.september 2016) åbner deres atelier/hjem og viser deres produkter frem. Jeg skal være med for første gang, og jeg glæder mig meget. Hvis nogle af jer kommer forbi Næstved Storcenter den 20.-21. august, må I meget gerne komme forbi og hilse på. Der er præsentations-udstilling.

www.FruBilledkunst.dk - pastelmaleriFruBilledkunst: Samuel læser

OBS – dette indlæg er ikke sponsoreret – jeg deler bare min begejstring med jer. 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *