Flere cupcakes undervejs

Så er 2.klasse i gang med deres næste projekt: Et billede med flere cupcakes. 

Vi så igen på Wayne Thiebauds skønne billeder, og talte om hvordan kagerne lignede hinanden i størrelse og form, selvom frostingen ofte havde forskellig farve.
Jeg udleverede et lille stykke karton til hvert barn (6-7 cm bredt) og bad dem om at tegne en cupcake, der fyldte næsten hele bredden. Igen repeterende vi formen på selve kagen: en svag bue for neden, skrå sider og en svag zigzag bue for oven. Frostingen skal have omtrent samme højde som kagedelen. 
Når tegningen var godkendt, klippede de kagen ud og brugte den som skabelon. De måtte selv vælge, om de ville lave 3-4 kager på række, eller om det skulle være rækker af lækre kager.
Timen gik alt for hurtigt, og flere af børnene foreslog, at vi skulle have billedkunst 3 gange om ugen … og det kunne da være rigtig hyggeligt!
Jeg vender tilbage med flere billeder når vi er nået lidt længere.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

En tanke om "Flere cupcakes undervejs"

  1. Pingback: Flere cupcakes ... billeder fra 2.klasse | FruBilledkunstFruBilledkunst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *