Gaven til svigermor

I denne weekend har vi været på juletur hos min svigerfamilie i Jylland. Vi lavede en aftale om at åbne julegaver, så jeg afslører ikke noget ved at vise vores hjemmelavede gave til svigermor frem.

Min svigermor er en af dem, der altid husker at skrive et kort når hun giver en gave og at sende postkort fra ferien, så vi havde lavet en stak kort til hende. Jeg scannede nogle af vores malerier og printede selv kortene. Dem af jer, der har fulgt bloggen et stykke tid, vil kunne genkende nogle af motiverne ….. snemand malet af min søn for nogle år siden, efterårstræer i akvarel malet af min yngste datter, et doodlet kort tegnet af min ældste datter, pastelmalerier af både hr. og fru billedkunst (og af ungerne) …..

Hermed er idéen givet videre til andre 🙂

 

Hvordan laver man en snemand – 4.klasse

20131226-104520.jpg4. klasse har – ligesom 5.klasse – arbejdet med snemænd i pastel. Denne gang var tiden lidt begrænset, så jeg valgte, at de kun skulle tegne en enkelt snemand med en smuk baggrund.

Det er første gang denne klasse arbejder med pastelkridt, men jeg synes, de fik lavet nogle rigtig gode billeder!

20131226-104534.jpgSnemænd i pastel - inspirationshæfte.jpg

Hvis du også har fået lyst til at male snemænd og gerne vil have lidt mere hjælp, har jeg samlet et lille hæfte, du kan få hos www.saxo.dk for 29 kroner.

Vinterbilleder i 5.klasse

Jeg har egentlig ikke brugt pastelkridt i særlig lang tid i min undervisning, men jeg er ret glad for dem – så begejstret at jeg har brugt det sidste af budgettet til at supplere de “gamle” billige supermarked-æsker med større Gallery-sæt. Jeg fandt også nogle æsker hos CC-hobby til at sortere kridtene i, for det er min erfaring, at det er umuligt at holde dem i de originale æsker.20131226-102613.jpg

I december har min søde 5.klasse arbejdet med pastelbilleder af snemænd. Vi begyndte med det skønne forløb jeg lavede sidste vinter:20131226-102841.jpg

På adskillige amerikanske blogs har jeg set forløb inspireret af bogen “Snowmen at Night” (bl.a. her).20131226-103127.jpgDet er en sød børnebog om en lille dreng, der bygger en snemand. Næste dag er den faldet lidt sammen, og drengen begynder at tænke over, hvorfor den er blevet så træt …. Den har jo nok haft en festlig nat!

Bogen handler så om alt det, drengen forestiller sig, at kvarterers snemænd har lavet om natten.20131226-103428.jpg Eleverne skulle lave deres bud på, hvad snemænd laver ved nattetide – enten ved at bruge idéer fra bogen eller selv finde på.20131226-103610.jpg Det var en rigtig sjov time, hvor fantasien sprudlede…. Det er nok ikke sidste gang jeg bruger det oplæg!20131226-103907.jpg

20131226-103939.jpg

Køb hæftet - Snemænd i pastel.jpg

Hvis du også har fået lyst til at arbejde med snemænd i pastel, og gerne vil have flere råd, har jeg brugt lidt juleferie på at samle mine noter – de kan som sædvanligt fås hos www.saxo.dk20131226-104413.jpg

Julekugler

Tutorial julekuglerEn sød lille idé oprindeligt fundet på Artsonia.

Et fint lille projekt, jeg har kørt med mit værkstedshold.

Første gang malede vi akvarelpapiret (Det var opstarten, så tiden var meget knap).

Anden gang havde jeg lavet nogle cirkelformede søgerammer. Børnene valgte gode områder af deres akvarel, tegnede op og klippede ud.

På sort kardus tegnede de grangrene med neocolor i flere nuancer.

Kuglerne blev limet på, og vi smurte lidt glitterlim på (et produkt, der stort set aldrig findes i billedkunstlokalet…). Derefter tegnede børnene “holdere” på kuglerne, så “de kunne sidde fast på grenene”.

Vi talte om at gøre alle dele af billedet spændende, så nogle steder, blev der limet halve kugler langs siderne, andre steder blev der suppleret med ekstra grene.

Snemænd i pastel

Snemand5Snemand22.klasse har tegnet snemænd. Vi så på dette billede og jeg tegnede for. Til sidst valgte børnene selv, hvordan deres snemand skulle pyntes.

Snemand1

Snemand TK

Snemand4Vi har arbejdet på blåt karton og malet med pastelkridt. Efter timen har jeg fikseret tegningerne. Vi brugte et modul – altså ca. 1½ time på arbejdet (og oprydningen, der jo tager lidt tid pga. pastel-støvet).

Snemænd 3Snemænd 1 Snemænd 2Nogle af børnene fra 2.klasse deltager også på værkstedsholdet, hvor vi også laver snemænd – jeg synes simpelthen, at det var så dejligt et projekt, at jeg ville lave det begge steder. Børnene fik lov til at male sjove snemænd eller male et skilt til vores birketræsudstilling. Her kommer et fint billede af en gyngende snemand:

Snemand gyngeDe fine rammer jeg har sat snemændene ind i, er bragt med tilladelse fra Eli Wilner & Compagny. Jeg har en fin lille app fra dem på min iPad, hvor man kan vælge mellem mange fantastiske rammer – og det giver altså billederne det lidt ekstra. Jeg håber samtidig at kunne inspirere forældre til at indramme børnenes skønne billeder 🙂

Se også 5.klasses snemænd – her.

 

 

Papirklip med inspiration fra Matisse

vinter collage (1)1.klasse har lært om Matisses liv, og set hvordan han begyndte at “male” med sin saks, da han ikke kunne holde ud at male mere. Vi har talt om baggrunde og geometriske/organiske former.

Bagefter talte vi om temaet for vores egne papirklip: vinter – hvilke former ville passe? Vi blev enige om, at nogle snekrystaller og vind-snirkler ville være passende.

vinter collage (2)

Vinterbirketræer

Photo 18-01-13 19.02.17 Photo 18-01-13 19.03.58

Photo 18-01-13 19.02.412.klasse har arbejdet videre med at male birketræet – denne gang i en vinterudgave. (Se efterårs-billederne her).

Noget af det spændende ved at undervise i billedkunst er, at se hvor forskellige billederne bliver, selvom oplægget er ens til alle – se for eksempel dette skønne kulørte billede sammenlignet med de fine, sarte udgaver i toppen af indlægget.

Photo 18-01-13 19.05.06Photo 19-01-13 17.30.10

Photo 18-01-13 19.26.11

Vi brugte samme fremgangsmåde som sidst, bortset fra at stammerne først begyndte lidt oppe på siden, så der blev plads til smukke skygger.

Du kan se mit oplæg til at male birketræer her.

Børnene bestemte selv, hvordan de ville male baggrunden. Vi var så heldige at have en utrolig smuk solopgang lige mens vi havde timen, så der var masser af inspiration! De fik et ekstra stykke papir til at øve sig på.

Photo 18-01-13 19.01.55

Da sneen skulle males, talte vi om, hvilke farver sne kan have – alt afhængig af lyset. Børnene fik besked på at lave en meget lys farveblanding med masser af vand og tjekke farven på øvepapiret.Photo 19-01-13 17.36.27

Skygger kan også have mange farver, men mange af børnene valgte at bruge en lilla – det er et ret sikkert valg – smukt og lettere end en sort/grå skygge.

Vi snakkede også om, at skyggerne skulle have samme hældning – altså pege i samme retning.Photo 18-01-13 19.22.14 Photo 19-01-13 17.34.47

De smukke rammer er brugt med tilladelse fra Eli Wilner & Company.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...