Selvportrætter – på den moderne måde – 1.del

“I verdens centrum fødtes jeg

en lille stump – men det var MIG!

Og kort herefter bort jeg drog

men verdens centrum med jeg tog”

Er det ikke bare genialt skrevet? Digtet er skrevet af en københavnsk præst, og blev læst op af ham til et arrangement, jeg var til for 30 år siden.

Desværre kan jeg ikke huske hans navn, men jeg fik lov til at få hans håndskrevne seddel og lærte digtet udenad. Sedlen har jeg desværre ikke mere, så linjerne er skrevet efter hukommelsen. Hvis nogen af jer kender hans navn, må I meget gerne skrive det i en kommentar, så jeg kan give ham credits ….

Min 5.klasse har tidligere lavet selvportrætter (da de gik i 3.klasse) men denne gang skulle portrættet sige mere om dem end “bare” hvordan de så ud.

Vi startede timen med at se på forskellige portrætter – f.eks. selvportrættet af Krøyer, hvor han sidder med sin palet. Ved at tage den med på billedet, får han fortalt at han er maler.

Bagefter så vi selvportrætter af et par andre kendte malere: Anna Ancher, Claude Monet, Leonardo da Vinci og Picasso. Vi sluttede den lille introrunde af med billeder af Chagall, Warhol og Freddie.

Bagefter gik børnene i gang med at male baggrunde til deres selvportrætter. Undtagelsesvis har jeg købt andet end grundfarverne, så de havde 16 smukke nuancer at vælge imellem.

De fik lov til at vælge max. 4 farver. Om der skulle males, bruges stencils eller stempler, var helt op til dem selv. Det kom der en række fine – og meget forskellige – baggrunde ud af. Følg med her på bloggen, når klassen skal arbejde videre med dem.

Nye tvillinger – lidt reklame :-)

FruBilledkunsts Tvillinger

Igennem mine godt 20 år som billedkunst-underviser, har jeg haft adskillige portræt-forløb. Jeg elsker dem! Efter man har tegnet portrætter med en klasse, ved børnene meget mere om sig selv. De har ikke blot “blå øjne”, men “smukke blå-grå øjne med en anelse af grønt i midten” – ikke blot “brunt hår” – men “mange fine nuancer, der spænder i en vifte fra gul-gyldent til okkerbrunt”. Man ser verden på en ny måde, når man har tegnet den!

Jeg har samlet mine erfaringer i 2 hæfter. Det første gennemgår, hvordan man får tegnet portrættet op. Der findes mange bøger og vejledninger om dette allerede, men min er afprøvet i på ganske almindelige folkeskoleelever med en klassestørrelse på minimum 25. Det kræver en meget systematisk tilgang. Hæftet er på 60 sider og indeholder både øveark, en stor kopidel om frisurer samt naturligvis en grundig trin-for-trin vejledning til optegningen. OBS Nogle sider er gengangere fra mit hæfte “Portræt fra gamle dage”

Når man så er kommet igennem optegningen, kan jeg godt lidt, at man virkelig får brugt den! Vi har malet på kopier af optegningen og fået flere flotte billeder ud af én tegning. I hæftet får du vejledning til at bruge akvarel, Neocolor, pastelkridt og blyant. Begge hæfter kan købes på www.saxo.com.

 

 

 

Neocolor selvportrætter i 3. klasse

www.FruBilledkunst.dk - Self portraits - 3rd grade3.klasserne er blevet færdige med deres Neocolor-portrætter.

Vi har først tegnet op med blyant. Jeg har lavet mange portrætforløb i tidens løb, men denne gang fandt jeg på at lave en slags øje-lineal, eftersom de allerfleste af ansigtets proportioner måles i “øjne” – f.eks. afstanden mellem øjnene (1 øje), næsens længe (1 1/2 øje), næsens bredde (1 øje). Jeg plejer at få børnene til at måle med to fingre – men med øjenlinealen blev det bare meget mere konkret. Jeg har heller ikke været nødt til at beskære portrætterne, fordi nogle har tegnet meget småt – eller haft frustrerede børn, der ikke har haft plads til håret, fordi de har tegnet meget stort.

www.FruBilledkunst.dk - Self portraits - 3rd gradeDa blyantsportrætterne var tegnet, kopierede jeg tegningerne i to eksemplarer. En ene kopi skulle farves med Neocolor – og er de ikke blevet fine? Senere skal vi arbejde med den anden kopi, der skal farves med pastelkridt og til sidst lægge skygger på blyantstegningen.www.FruBilledkunst.dk - Self portraits - 3rd grade

Selvportrætter undervejs (3.del)

IMG_3097.JPG
www.FruBilledkunst.dk - portraits 3rd grade

I sidste indlæg udfordrede jeg jer til at gætte klassetrinnet for disse selvportrætter:

Susanne Jensen og Lisbeth Marcussen havde ret – Det er ganske rigtigt 3.klasse, der er i gang med deres selvportrætter.

I denne uge har de søde børn arbejdet videre med at farvelægge portrætterne – eller rettere – en kopi af dem, for jeg har gemt de originale tegninger, så der bliver flere fantastiske billeder ud af den ene optegning.

www.FruBilledkunst.dk - portræt-forløb - øjneNu har børnene også rigtig meget glæde af de erfaringer, de fik med deres “kæmpeøjne” og “kæmpemunden” 🙂

Som I kan se på den øverste collage, er nogle af børnene allerede i gang med hår og baggrund.

Jeg glæder mig meget til at se de færdige billeder – godt arbejde søde børn!

Moderne selvportrætter – på vej

Med inspiration fra Lisbeth Reinholt, har 6.klasse sprayet og stemplet lærreder, der skal bruges til selvportrætter.

Vi har brugt en vandbaseret akrylspray ved navn Liquitex. Den er lidt dyr, så jeg købte ikke så mange nuancer, man valgte nogle, som jeg syntes var smukke sammen.moderne selvportrætter - www.FruBilledkunst.dk

På et tidspunkt fik familien et brætspil, hvor brikkerne skulle trykkes ud. Nogle af dem var kvadratiske, andre runde. Jeg gemte “affaldet” – altså de plader, hvor brikkerne var trykket ud fra. Dem brugte vi til stencils. Desuden havde jeg købt en blomstret rulle mønsterbort i en discountbutik på et tidspunkt (den røde der ses på øverste billede).

Vi sprayede ned i nogle papkasser for at begrænse griseriet 🙂

Bagefter valgte nogle af børnene at stemple billedet med nogle skumstempler jeg havde købt. Vi brugte halvtyk akrylmaling.Moderne selvportrætter - www.FruBilledkunst.dk

Gangen efter brugte vi på at finde citater på internettet, for at billedet ikke kun skulle vise “det ydre” men også en bid af “det indre” af personen.

Jeg opfordrede børnene til at søge på “citater om livet/musik/venskab…” eller hvad de nu havde lyst til at have på deres billede. Det var ofte mere overskueligt at vælge billedversionen – se eksempel her.

Til engelske citater søges med “Quotes about life/friends …” – se for eksempel disse fine citater om kreativitet 🙂

Citaterne er skrevet med Posca-tusser i guld, bronze, blå og sort.

Jeg var heldig at finde stencils af bogstaver og tal i Søstrene Grene. Nogle børn har brugt dem sammen med tusserne. Andre valgte at farve med blyant i formerne, for at få dem til at stå svagere – se eksemplet på mit billede nederst.

Eleverne fik selv valget om jeg skulle fotografere dem, eller de ville sende mig et billede af dem selv med lys neutral baggrund. Derefter har jeg formateret billedet i Word. Jeg ekserimenterede med andre programmen, men når jeg kunne ville have sort og hvid – og ingen grå-nuancer, var det det bedste bud. Jeg har lavet en lille demonstration med et billede af min datter – tak Priskilla 🙂

Knapperne ser lidt anderledes ud i nyere versioner af Word, men princippet er det samme: Formater billede – sort/hvid – rediger lysstyrken til billedet er bedst muligt.

Moderne selvportrætter - www.FruBilledkunst.dk

Derefter blev de formaterede fotos kopieret over på transpartanter. Vi lagde transparenterne på en overhead-projektor, og derefter tegnede børnene deres portræt af på deres lærred. Det er vigtigt at være grundig her og få det hele med, for det er svært at få placeret transparent og lærred på præcis samme måde igen. Vi tegnede op med vandbaserede tusser (“almindelige børnetusser”), hvilket havde den fordel, at man kunne tørre en forkert streg af med en hårdt opvredet klud.) Stregen forsvandt ikke helt men næsten). Hvis man er sikker på hånden, kan man også vælge at tegne op med posca-tusserne 🙂

Bagefter blev alle formerne malet op. I denne proces protesterede mange af børnene, for det er meget svært at forestille sig, at alle de mærkelige former tilsammen kan danne et vellignende portræt – men det gør det jo til allersidst. Faktisk var jeg selv ganske skeptisk, da jeg stod og malede mit portræt – man har brug for at se det lidt på afstand for virkelig at bedømme det. Vi brugte mat tempera-maling på vandbasis – igen med den fordel, at man kunne tørre fejltagelser af, og f.eks. genskabe lidt lys i håret.Til gengæld er vores billeder så ikke robuste, som hvis jeg havde valgt en akrylmaling.

www.FruBilledkunst.dk

Her er mit eget portræt. Læs næste indlæg om et par dage og se de fantastiske resultater, de dejlige unger lavede 🙂

 

Selvportrætter i 3.klasse – munden (2.del)

Jeg har tidligere blogget om begyndelsen på 3.klasses selvportræt-forløb, hvor vi fokuserede på, hvordan man maler øjne.www.frubilledkunst.dk - selvportrætter - munde

Nu er tiden kommet til munden.

Først talte vi om mundens form. At den midterste streg ofte er næsten lige, og at den er temmelig mørk.

Vi talte om læbernes farve, som i Neocolor-sprog er en blanding af rød, okker, hvid og laksefarvet + noget mørkt til skyggestederne. Det kan være mørkebrunt eller blåt! (For de modige!!) Og så “opdagede” vi, at læberne ikke har samme farve.

www.frubilledkunst.dk - selvportrætter - mundeDet blev endnu en god snak om hvor fantastiske det er at tegne og male, fordi man opdager sin nære verden på en ny måde 🙂www.frubilledkunst.dk - selvportrætter - munde

imageJeg havde ikke tænkt, at børnene skulle lave “næse-billeder” også, men en enkelt hurtig fyr foreslog det selv som ekstra-arbejde.

Næste gang vil vi gå i gang med optegningen. Det bliver spændende!

Selvportrætter i 3.klasse – (1.del)

Jeg elsker at male selvportrætter med børn! Jeg nyder at se, hvordan deres øjne stråler, når man ser dem i øjnene og nævner alle de smukke farver netop dette barns øjne har. Ingen har bare blå eller brune øjne – der er masser af skønne nuancer, der bare venter på at blive set.www.FruBilledkunst.dk - portræt-forløb - øjneJeg kan stadig blive forundret over, at man i årevis kan gå rundt og se på ansigter – men at man først rigtig SER dem, det øjeblik man sætter sig ned for at tegne dem. Jeg husker så tydeligt starten af billedkunstundervisningen på seminariet, hvor jeg i en alder af 21, for første gang opdagede, at øjnene sad midt i hovedet, og at der er præcis ét øjes afstand mellem øjnene…. Det var stort – og er det igen, hver gang jeg oplever det med en klasse. At tegne er at opleve helt og fuldt!

www.FruBilledkunst.dk - portræt-forløb - øjneInden vi begynder på de rigtige portrætter, har jeg planlagt nogle øve-billeder.

I første omgang har vi talt om hvordan man tegner øjne. Efter nogle øveark (vi brugte dem fra “Portrætter fra gamle dage”), har børnene malet nogle kæmpeøjne på halve stykker A4 papir. De fleste valgte at tegne let op med blyant inden billederne blev malet med Neocolor II. Undervejs blev det til  mange gode snakke om former og farveblandinger, og jeg synes billederne er blevet rigtig fine.

www.FruBilledkunst.dk - portræt-forløb - øjne

I næste uge vil vi kigge nærmere på næsen og munden.

 

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...