Spring til indhold

Billedkommunikation

Det ene af områderne i Forenklede Fælles Mål er billedkommunikation. Jeg vil gerne være helt ærlig og sige, at der er plads til forbedring inden for dette område i min undervisning. Vi udstiller (næsten) alt…. men “vi” er i denne sammenhæng mest mig. Jeg laminerer og hænger billederne op, så de harmonerer smukt. Enkelte gange, har børnene lavet et skilt, men ofte genbruger jeg nogle skilte med f.eks. “1b udstiller”…..

For tiden har jeg lånt et sæt iPads på CFU, hvor app’en “Book creator” er installeret. (Det er den app jeg laver mine bøger i).  De hurtigste elever fik derfor lov til at lave en lille mini-bog om frottage-tryk, mens de sidste gjorde deres tryk færdig. De skulle beskrive, hvordan man laver frottagetryk. Børnene skulle tage nogle billeder og skrive lidt forklarende tekst. Her er vi faktisk oppe i målene for 3.-5. klasse – og det er kun en 2.klasse…. 🙂

Her er et meget flot eksempel på arbejdet:

Frottage elevbog forside - www.FruBilledkunst.dk

forsiden

Frottage elev bog s 2-3

midtersiderne

Frottage elev bog s 4

bagsiden

Gid jeg havde iPads fast på skolen, for det her kunne være spændende at udvikle!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights