Spring til indhold

Basismaterialer – del 2: Maling

Så du det 1. indlæg om basismaterialer – ellers kan du finde det her. 

Denne gang vil jeg fortsætte med at beskrive hvad jeg bedst kan lidt at have i  malingsskabet.

AKVAREL

st peterborg akvarel 24 stk

Mit eget yndlingsmærke er Sankt Petersborg. De se super koncentrerede, så de kan give virkelig kraftige farveblandinger – se f.eks. vinterbirketræerne, hvor nogle af børnene skruer helt op for kuløren og andre vælger sarte lyse farver. Vi har også nogle æsker Winsor & Newton og et par æsker Pelikan.

 

SONY DSC

Nogle gange er det faktisk en fordel at have forskellige mærker. Til de forsigtige børn giver man en Sankt Petersborg med masser af pigment – det hjælper dem til ikke at få for lyse billeder. De mere temperamentsfulde børn har godt at at have en Pelikan-æske, der ikke er så koncentreret. Det er meget lettere for dem at styre.

 

PelikanNogle gange har man også brug for en bestemt nuance – f.eks. en violet til skygger. Man kan selvfølgelig altid blande, men Pelikan-æskerne har faktisk en ganske smuk nuance! Til gengæld har Sankt Petersborg en kraftigere kold grøn … Så skal du ud at købe nye æsker, er det måske værd at overveje, om de skal være af samme mærke alle sammen.

Se de smukke birketræer i akvarel her og her

 

DÆKFARVE

dækfarveI malingsskabet står der også dækfarve. Jeg køber som som hovedregel kun grundfarverne (rød, gul, blå, sort og hvid) og lærer børnene at blande.

Til palette har jeg samlet en stak islåg (og lad venligst være med at spørge om, hvem der har spist al isen … 🙂 )

Jeg har købt en æske smørrebrøds-papir. De passer perfekt ovenpå islåget. Når vi skal rydde op, smider børnene madpapiret ud, og vi slipper for det meste af vandpjaskeriet. (Jeg instruerer børnene i at folde madpapiret let sammen nede ved pladsen – uden at trykke – før de går hen til skraldespanden. Hvis det uheldige skulle ske, at de taber papiret på vejen, begrænses skaden)

Se f.eks. Cupcake-malerierne fra 4.klasse.

 

FLYDENDE AKVAREL

ecolineJeg har nogle store flasker flydende akvarel stående. Når børnene har malet et skønt motiv – f.eks. deres fugle – og gerne vil have en baggrund, er det perfekt at bruge flydende akvarel. Det kan komme helt ind i de små mellemrum og dækker godt. Der er få børn, der har tålmodighed til at farve en baggrund helt tæt, og en sjusket baggrund kan tage meget af glansen fra et ellers godt billede.

 

Se vellykkede eksempler på udfyldte baggrunde her: tyggegummimaskinerne.

Nogle gange blander jeg farver i syltetøjsglas en smuk farveskala, som børnene kan bruge af. Det hjælper børnene til at få nogle harmoniske billeder.

Det er rart at bruge Britta Johansens “opskrifter” – f.eks. fra “Børnekunst”. Måske kan du finde den på biblioteket.

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights