Arkitekturforløb undervejs

arkitektur i billedkunst - www.FruBilledkunst.dkBørnene er nu kommet godt i gang med arkitekturforløbet. Den første gang var primært teori. Vi talte om nogle fagord (f.eks. kvist, sokkel, facadebånd etc.) og bagefter så vi på huse. Det ville have været fint med en gåtur i København, men vi sparede togudgiften og tog turen på google maps street view 😉

Jeg havde egentlig “frygtet” opstarten. Der er så meget, jeg gerne ville lære ungerne, men hvor længe kunne de holde til at sidde – kunne jeg fastholde deres interesse?

Det viste sig, at min bekymring var helt overflødig. Børnene var engagerede og markerede meget undervejs. Højdepunktet var dog, da vi sluttede hus-runden af med at se på nogle af deres egne huse. De havde nu fået mange flere ord til at beskrive detaljerne.

Et par af eleverne var syge, og det er jo altid ærgerligt…. Jeg blev imidlertid rigtig glad, da en kollega fortalte mig, at hun et par dage senere havde hørt, at klassekammeraterne ivrigt havde forklaret dem om det de havde lært! Så det, jeg havde tænkt som lidt tørt stof, var det absolut ikke for dem 🙂

arkitektur i billedkunst 3klasse - www.FruBilledkunst.dkBagefter gik børnene i gang med at tegne byhuse. Jeg har lagt nogle faste rammer, de skal arbejde inden for, da vi skal bruge tegningerne også til det næste projekt.

Normalt kræver hustegning jo en masse måleri og forholdsregning (som selvfølgelig også er sjovt 😆 ), men for at hjælpe børnene uden om det, havde jeg lavet nogle grund-skabeloner. Der var mange forskellige, og de kunne tilrettes på mange forskellige måder, hvilket nok kan ses på billederne.

Jeg håber på, at optegningen og farvelægningen bliver færdig i næste uge, så jeg kan fortælle mere om projektet 🙂

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 tanker om "Arkitekturforløb undervejs"

  1. Jeg er VILD med dit arkitekturforløb om byhuse – mon der når at komme et inspirationhæfte inden det nye år? Vil meget gerne prøve forløbet i min 4. klasse i januar måned 🙂

    Vh. Sidsel

    • Kære Sidsel
      Sikke en hyggelig hilsen! Jeg er i fuld gang med at skrive, så jeg regner helt sikkert med at være færdig inden december, så du kan nå at sætte dig ind i forløbet inden januar 🙂
      Kreative hilsner fra FruBilledkunst/Tina

  2. Hej
    Jeg læser med glæde dine indlæg og bruger dine små hæfter i undervisningen.
    Jeg er meget interesseret i arkitekturforløbet om byhuse. Er det muligt at købe dit oplæg nu. Eller evt. “låne” din opstart, indtil du har hele forløbet klar til salg?
    Vi skal arbejde med vores by i uge 41, og dertil kunne jeg virkelig bruge husforløbet i 3. klasse.
    Venlig hilsen
    Hanne

    • Kære Hanne
      Du må bruge alle idéerne, men jeg har ikke fået lavet så meget på bogen endnu, og noget af det, skal forbedres lidt, inden jeg deler det – hvis du kan skyde det til den anden side af efterårsferien, kan vi muligvis finde ud af lidt (men jeg har et par “afstikkere”mere i ærmet, som jeg skal have afprøvet, inden jeg udgiver “for alvor”). Men tak for interessen – det er rigtig opmuntrende 🙂
      Venlig hilsen FruBilledkunst /Tina

      • Det er super. Jeg glæder mig til det kommer. 😊
        Det er spændende at følge dine tiltag også når de er under udvikling. Tak.
        Venlig hilsen
        Hanne

  3. Pingback: Byhuse – 3. og 5. klasse | FruBilledkunst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *