Flotte Arnoldi-parafraser – plakatforløb 2.del

Måske har du læst mit første blogindlæg om et plakatprojekt inspireret af Per Arnoldi – ellers kan du klikke på linket og læse det 🙂

5.klasse er nu blevet færdige med deres Arnoldi-parafraser – hattebilleder i Arnoldis farveskala. Altså Arnoldis motiver og hans farveholdning…. Jeg har glædet mig til at vise dig nogle af de fine billeder, eleverne fik lavet 🙂

Billlederne er lavet på karton med Neocolor II.

Den næste lille opgave var at lave farveprøver for at finde alternative farveskalaer – stadig inden for Arnoldis motivverden. Det var dog ikke alle børnene, der nåede den opgave, men den kommer tilbage senere i forløbet.

Jeg glæder mig rigtig meget til næste gang, hvor vi skal videre med projektet – Følg med her på bloggen 🙂

PS Gå ikke glip af et indlæg fra FruBilledkunst – tilmeld dig nyhedsbrevet.

Plakatforløb i billedkunst

To af mine billedkunstklasser er lige begyndt på et rigtig spændende forløb om plakatkunst. Jeg indledte timen med en brainstorm om plakaters funktioner. Derefter analyserede vi nogle af Per Arnoldis plakater – både 2. og 5.klasse var rigtig gode til at komme med deres bud. Arnoldi vælger ofte et enkelt element som symbol for en helhed – f.eks. det lille smil i Århus-plakaten, balletbenet i plakaten fra American Ballet Theater, saxofonen i jazzfestival-plakaten etc.

Derefter fik vi en god snak om de farver og former Arnoldi bruger (og ikke eller sjældent bruger). 

Efter det var det tid til det praktiske arbejde. Jeg havde bestemt, at vi skulle starte forløbet med en parafrase på Arnoldis hattebilleder. Rammerne var altså et antal bowlerhatte (i egen komposition) farvet i en “Arnoldi-farveskala”.

Vi brugte Neocolor II og karton til billederne. Jeg glæder mig rigtig meget til næste uge, hvor de (forhåbentlig) bliver færdige 🙂

Følg med på bloggen og se billederne. Måske når vi også at begynde på næste del af projektet – hvad det handler om, vil jeg endnu ikke afsløre …. 🙂

Hav en kreativ dag

En ørn til at male ….

2.klasse har tegnet nogle fine ørnebilleder. De fik hjælp til optegningen af fuglen. Først havde jeg lavet et øveark, hvor de skulle prøve at tegne nogle af detaljerne (bl.a. øjet, næbbet og nogle baggrundselementer). Bagefter fik de en trin-for-trin-vejledning til optegningen af ørnen, og derefter skulle de lave en baggrund. På nettet havde jeg fundet nogle forskellige ørne-billeder jeg viste dem. Vi talte om hvordan man kunne tegne fjer-strukturen på fuglen, og hvordan de hvide fjer ikke er “papir-hvide”.Billederne, som var en blanding af fotos, akvareller og malerier, var også en skattekiste af idéer til baggrunde.
Undervejs talte vi om komposition – at “øjet ikke måtte kede sig” noget sted på papiret.

Vi har brugt Neocolor II og A4karton til malerierne.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...