Op Art – på Louisiana og på FruBilledkunst

Min søde mand og jeg var i påsker på Louisiana for at se Op Art udstillingen. Vi var med på rundvisningen i udstillingen – Det var rigtig spændende, og jeg lærte flere nye ting.

Op Art havde sin storhedstid i 60’erne. Det er “demokratisk kunst” forstået på den måde, at alle kan opleve kunsten på tværs af kulturelle og sproglige skel. Den kræver ikke kendskab til noget andet (f.eks. mytologi  eller andre kunstretninger), men kan opleves umiddelbart. Se også denne lille youtube-video fra Louisiana.

Det er måske også noget af forklaringen på, at et op art forløb i billedkunst altid vækker begejstring hos eleverne. Det er helt andre kompetencer, der skal bruges, end dem man bruger til f.eks. konturtegning.

Jeg har tidligere lavet et populært op art forløb med mine elever – her kommer et lille overblik – klik på billederne og bliv linket over til beskrivelserne 🙂4a (1)Op art 4a

op art hånd - www.FruBilledkunst.dk

Billedkunst i 4.klasse – tapeskulpturer

www.FruBilledkunst.dk - tapeskulptur i 4.klasse

Jeg har været heldig at få to billedkunsttimer mere på mit skema – oven i købet med mine “gamle” elever, der nu er blevet 4.klasse 🙂

Jeg er for tiden meget optaget af mulighederne i tapeskulpturer, så det er en god udfordring for børnene. Vi udvikler og eksperimenter sammen – det er et vidunderligt pingpong. www.FruBilledkunst.dk - tapeskulptur i 4.klasse

Jeg gav dem nogenlunde samme oplæg, som jeg gav 2.klasse – altså at de med deres hånd, skulle vise noget om dem selv….. Og så kom spørgsmålene. Kan man lave en bold? Hvad med en iphone? En skål? …. Vi prøvede os frem, men det var med bankende hjerte, at jeg stod med den lille kniv og skulle skære telefonerne fri af tapen. Det blev rigtig godt, og der kom ikke en ridse på nogen af dem ….. Men jeg vil nok foreslå at man prøver sig frem med nogle mindre værdifulde ting. At skulle befri bolden, var heller ikke helt let, men det lykkedes 🙂 www.FruBilledkunst.dk - tapeskulptur i 4.klasse

Nogle af børnene lavede skulpturer sammen – f.eks. de to hænder, der former et hjerte.www.FruBilledkunst.dk - tapeskulptur i 4.klasse

Opfindsomheden var stor. Se f.eks. skulpturen nedenunder, der er sammensat af en hånd, en DSI og en lille bil.WWW.FruBilledkunst.dk - tapeskulptur 4klasse

 

 

 

 

 

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...