Frottage tryk

www.FruBilledkunst.dk - frottageMin 2.klasse har været i gang med at lave frottage-tryk. Efter kort at have fortalt om hvordan Max Ernst opfandt metoden, blev eleverne sendt ud på skolen for at finde strukturer. De brugte kopipapir og en stump mørk farvekridt.

Næste opgave var at lave hele ark med struktur og klippe dem ud til uhyggelige fantasidyr.

www.FruBilledkunst.dk - frottage Der må tegnes øjne og fremhæves detaljer. Dernæst skal der laves baggrund.

Jeg vender tilbage med flere billeder af de færdige dyr 🙂

Skønne små dyr – collage i 1.klasse

www.FruBilledkunst.dk - collage i 1.klasse

Denne gang bliver det en “oldie but goodie”. Jeg har arbejdet med collager inspireret af Karin Olesen mange gange – og resultatet bliver altid fantastisk. Denne gang har jeg dog tilføjet en lille ekstra-aktivitet til de hurtige.

Baggrund

Begge 1.klasse har været i gang med at lave collager. I den ene klasse har jeg kun 45 minutter, så der valgte jeg, at bruge lyst pastelfarvet baggrundspapir. I den anden klasse bruger jeg noget tid fra understøttende undervisning, så der var der tid nok til at male baggrundene selv. Vi har malet på kopi-karton, hvor vi har brugt grøn, blå og hvid colourtub, men man kunne også have brugt akvarel eller tempera-maling. Jeg valgte colourtub fordi de giver meget farve og er meget nemme (renlige) at have med at gøre. (Husk at få børnene til at skrive navn på bagsiden)www.FruBilledkunst.dk - collage 1.klasse

Billedinspiration

Gangen efter viste jeg børnene en masse af Karin Olesens billeder. Jeg trak nogle hovedlinjer op:

  • der skal være flere figurer på billedet. Karin Olesen har som regel to – Vi aftalte mindst to.
  • Figurerne skal være kantede – eller i alt fald ikke runde.

Gangen efter gik vi i gang med at klippe. Jeg køber ofte designpapir / scrapbooking-papir, når det er billigt og gemmer det, så derfor har vi efterhånden en del forskellige ark 🙂

Klippe og pusle

Børnene fik besked på først at klippe og pusle figurerne – uden at lime. Kompositionen skulle godkendes, før limstiften måtte bruges. Jeg talte bl.a. med børnene om, hvordan man bruger hele fladen af billedet. Nogle af børnene havde lagt deres figurer helt nede ved papirkanten. Ved at skubbe dem lidt opad, bruger man billedfladen bedre.

Øjne og konturer

Når figurerne var limet på, skulle eleverne tegne øjne med sort tus rundt om alle de udklippede stykker – også inde i dyrene. De malede øjne med sort tus og hvid Neocolor.

“Det skøre”

Og så kom “alt det skøre” – dvs. øjenbryn, øjenvipper, hår, arme, balloner og blomster etc. Hvis de malede blomster og balloner, skulle de males kraftigt med Neocolor.

Nogle af børnene tilføjede desuden en horisontlinje.

www.FruBilledkunst.dk - collage i 1.klasse

Ekstrabillede i “Min egen bog”

Når børnene var færdige, skulle de lave en ekstra collage i deres egen bog. De malede baggrunden først med Neocolor II, der blev gnedet forsigtigt ud med en fugtig serviet. Bagefter blev der igen klippet figurere, puslet og godkendt, før limstiften kom i gang.

Ny ekstraudfordring

Jeg har et par meget hurtige tegneglade drenge i klassen, og da de var færdige, udfordrede jeg dem til at “tegne en collage” – altså tegne et fantasidyr, så det lignede et collage-dyr. På den måde, blev det også en smuk opfølgning på vores overlapnings-projekt. De måtte bruge deres egne billeder, andre billeder fra klassen eller Karin Olesens billeder som inspiration. Dem, der havde tid, malede dyrene med farveblyanter eller Neocolor.

Hvis du vil se et af mine tidligere Karin Olesen-projekter, kan du finde det her.

 

Lav en kreativ blog – en absolut subjektiv “guide” – 2.del

I 1.del af min “guide” skrev jeg om formålet med at blogge og overvejelser om titlen på bloggen. Hvis du ikke fik læst den, finder du den her.www.FruBilledkunst.dk - lav en kreativ blog

Hvor skal I bo?

Der er mange forskellige steder, hvor man kan starte sin egen blog helt gratis. Hvis man virkelig vil satse meget på sin blog og bygge sit navn op, skal man nok købe sit eget domæne. Celia Schow fra www.lavenblog.dk er fortaler for det, men her tager jeg udgangspunkt i min egen rejse – at man bare vil prøve blogverdenen af. (Jeg har senere skiftet til eget domæne og bruger nu wordpress, men mange bloggere kan få deres behov opfyldt på de gratis platforme.)

Jeg oprettede min første blog hos blogger. Det er dejlig nemt og intuitivt. Gå ind på www.blogger.com, og klik på “Ny blog”.klik på ny blog

Skriv dit blognavn. Adressen kommer til at hedde .blogspot.com til “efternavn” – altså hvis din blog skal hedde “CreativeClara”, bliver adressen www.CreativeClara.blogspot.com. Blogger tjekker automatisk, om navnet er ledigt – ellers skal du en omgang i tænkeboksen igen 🙂opret en blog

Derefter kan du vælge en skabelon. Prøv dig frem – der er flere flotte. blog-skabelonDu kan personliggøre dem ved at skifte baggrund, lave eget sidehoved osv., og det synes jeg du skal gøre – i alt fald efter lidt tid, hvis du synes om at blogge. 

Man kan også oprette gratis blog hos blandt andet wordpress og bloggers delight, men jeg var ret glad for Bloggers overskuelighed.

Skriv, skriv, skriv

Når du har oprettet din blog, går du i gang med at lave indlæg. Gerne en håndfuld til at starte med. Hvis du udstiller dine egne billeder, skal du måske skrive lidt om tankerne bag eller lidt om teknikken. Hvis du skriver om undervisningsforløb, kan du tilføje didaktiske overvejelser.

Det er også vigtigt, at du skriver rimelig hyppigt, og hvad det vil sige, er meget individuelt, men en gang hver 3. måned gør det ikke, hvis du vil have læsere. Nogle bloggere skriver hver dag – det er alt for meget for mig. Jeg skriver som regel ca. 1 indlæg om ugen – i perioder 2 om ugen – og færre i ferierne … Det er passende for mig 🙂

Og tag smukke billeder

20140309-211000.jpg

Billeder sat op med FrameMagic

Fotografier er også en stor del af blogverdenen – men det er jo vores fordel som kreative mennesker 🙂 Når du har lavet et smukt stykke arbejde, fortjener det en smuk præsentation. Igen vil jeg understrege, at man sagtens kan finde mere kompetent vejledning på nettet – her er blot min fremgangsmåde.

Sørg for godt lys (gå hen til vinduet). Jeg plejer at lægge mine billeder fladt ned – enten på et bord eller på gulvet. Derefter bøjer jeg mig ind over billedet og prøver at tage fotografiet, så hjørnerne bliver så vinkelrette som muligt. Jeg bruger bare min telefon. De ældste billeder på bloggen er taget med en iPhone 3gs – nu har jeg en 4S’er. Man kan sagtens få finere kameraer, men jeg synes, at det fungerer tilfredsstillende.

Tegninger sat op med Pic Collage

 

Bagefter beskærer jeg billederne i en app. Jeg bruger for det meste Snapseed. Nogle gange justerer jeg også farverne – giver dem lidt mere lys og noget mætning, hvis de er blevet for blege.

 

 

 

Jeg kan godt lidt at sætte flere billeder op i en collage. Der findes uendelig mange forskellige apps til formålet – Jeg bruger et par forskellige, men FrameMagic og PicCollage er dem jeg oftest vælger. Det giver en mere varieret opsætning, end hvis man kun sætter enkelt-billeder op.

       

Jeg sætter (næsten) også altid mit blognavn ind på billederne, så det bliver på, hvis nogen kopierer billedet. Dels vil jeg gerne selv have credits, dels gør det det lettere at finde tilbage til indlægget.

Jeg har også været meget glad for de smukke rammer fra Eli Wilner, men deres app kan ikke fås mere. Hvis nogen kender en anden app med lige så smukke rammer, hører jeg gerne fra dem 🙂

Jeg sætter aldrig andres billeder på min blog uden at have fået tilladelse, og desuden linker jeg altid tilbage til kilden. Hvis jeg har fået idéen til et projekt et andet sted, prøver jeg også altid at linke, for at give credits videre – det er god blog-etik  🙂

Få nye venner – en blogliste

Det er en god idé at lave en blogliste i siden på din blog. Du går ind under layout, og klikker på “Tilføj en gadget”. tilføj en gadgetVælg “Blogliste” og skriv nogle af de blogs, du kan lide at læse. Måske er du heldig, at de linker tilbage til dig, og på den måde får du flere læsere.gadget - bloglisteDet kan i øvrigt være en god idé også at kigge på nogle af de andre gadgets – prøv dig frem, det er ganske let. Hvis du ikke kan li’ dem, kan de nemt slettes 🙂

Lav en kreativ blog – en absolut subjektiv “guide” – 1.del

www.FruBilledkunst.dk - lav en kreativ blogFor nylig talte jeg med en af  mine skønne “gamle” elever, der fortsat tegner på livet løs og laver nogle fine billeder. Jeg foreslog hende til at begynde at blogge, og hun er i gang med at tage udfordringen op, og i den forbindelse bad hun mig om at skrive lidt op, om hvordan man gør. Gennem tiden har jeg talt og skrevet med andre, som havde lyst til at komme i gang med at blogge, og gerne ville høre mine erfaringer, og derfor har jeg valgt at lave dette indlæg.

Først vil jeg gerne sige, at det er med lidt bæven, at jeg skrev “guide” i overskriften, for jeg er ingen tekniknørd – bare udstyret med masser af nysgerrighed. Jeg prøver mig frem, og hvis det virker, så er det godt, ellers prøver jeg noget andet. Jeg har heller ikke erfaring fra flere forskellige platforme – dette er altså kort og godt en beskrivelse af min egen rejse og nogle af de tanker, jeg har gjort mig langs den.

Jeg læste for nylig en god letlæst gratis! bog om lidt af det tekniske – du kan finde den på lavenblog.dk – der er i det hele taget masser af god information på den side 🙂

Formålet

For mig startede det hele for knap fire år siden, hvor jeg fik min iPad. Jeg er som sagt nysgerrig, og surfede noget rundt på nettet, og der fandt jeg efter lidt tid en masse inspirerende udenlandske billedkunst-blogge. Det syntes jeg var genialt. Jeg har tidligere gemt noter og fotograferet børnenes billeder og lagt dem i mapper på computeren. Ved at starte en blog, fik jeg “et stort USB-stik”, som ikke forsvandt, hvis computeren gik ned. Jeg kunne gemme mine ting og finde dem frem både hjemme og på skolen. Tilmed var der en fin søgefunktion, så det gik endnu lettere at finde, det jeg søgte. Hvis jeg samtidig kunne hjælpe andre, var det dejligt, men projektet var først og fremmest for min egen skyld 🙂

Men der er jo andre på nettet, og det bringer mig til næste formål med at blogge – nemlig at vise sine ting frem. Når man er kreativ som du er (ellers ville du sikkert ikke være her på min blog), så kender du det, at man gerne vil udstille sine ting, når de er færdige.

Jeg bliver så begejstret, når skolebørnene har tegnet nogle smukke tegninger eller jeg har siddet med mine egne farver, og syntes, at jeg har fået lavet noget, der fungerer. At kunne vise det frem på bloggen forlænger den gode følelse. Måske er man oven i købet så heldig at få noget respons på sine billeder/skriverier, og så er det bare dobbelt så godt:-)

Da jeg havde blogget lidt tid, opdagede jeg en anden fordel. Der er et citat der lyder (nogenlunde) sådan her:

Tankens klarhed øges af det skrevne.

Jeg fandt ud af, at jeg blev mere struktureret og skarpere i mine mål og fremgangsmåder, når jeg vidste, at jeg ville blogge om processen/resultaterne senere.

Hvis du blogger om dine egne billeder, er bloggen også en måde at få motivation til at komme i gang. Kunst er jo 95% arbejde og disciplin og 5% talent 🙂www.FruBilledkunst.dk - formålet med en blog

Hvad skal barnet hedde?

Men lad os komme i gang med det praktiske. Først skal du finde på et navn, og her er der et par ting, du bør overveje. Bloggen skal helst have et navn, der er let at huske. Jeg kan godt lide, at navnet siger lidt om hvad bloggen handler om …. Havde jeg kaldt bloggen “Tinas blog” , havde det sagt mindre om indholdet end “FruBilledkunst”. Jeg kunne også have valgt mit navn Tina Kejlberg og valgt: “Kejlbergs Kunst”. Der er et dejligt bogstavrim, men rigtig mange staver mit efternavn forkert. så jeg ville sandsynligvis miste nogle besøg. Derudover bestemte jeg mig for at undgå titler med æ, ø og å, fordi det altid skaber forvirring. I øvrigt bliver de heller ikke godkendt alle steder.

I mit næste indlæg vil jeg skrive lidt mere om det praktiske …. I mellemtiden kan du jo gå og tænke lidt over, om det ikke var noget for dig at blogge – det er super spændende!

Pastelmalerier

Small paintings by Tina KejlbergDa der er flere, der har været interesserede i mine små pastelmalerier, har jeg nu valgt at sætte en del af dem til salg her på bloggen. Du finder dem ved at klikke på “Fruens egne billeder” for oven. Billederne kan passe ind mange forskellige steder, hvor der er brug for lidt hygge. Priserne er overkommelige, og hvis du bestiller mindst 3, giver jeg 15% i rabat 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...