Tukaner i “min egen bog”

Jeg har tidligere skrevet om “min egen bog”. Jeg har gennem mange år brugt gamle bøger, men i år besluttede jeg mig for, at 1.klasse skulle have en bog med hvide sider (fra søstrene grene) – men princippet er det samme.
Bogen fungerer som en slags logbog for billedkunstundervisningen. De hurtige kan tegne en ekstra tegning i bogen, og nogle gange bestemmer jeg, at lidt at teorien skal skrives/tegnes i bogen – f.eks. farvelære.

www.FruBilledkunst.dk - Tukaner i Min egen Bog
Her ses en af eleverne fra 1.klasse i gang med en ekstra tukan i bogen. Hun tegner efter tegneguiden fra min tukanbog.

Denne gang har jeg udvidet konceptet lidt, for skolen har fået en farvekopimaskine, så jeg har kopieret børnene billeder (og nedskaleret dem til 50 %), så A4 billederne bliver til A6-kopier. Dem har børnene limet ind i deres bog, og tegnet flotte rammer om. Det bliver spændende at følge udviklingen på denne måde!

www.FruBilledkunst.dk - Tukaner i Min egen Bog

Neocolor selvportrætter i 3. klasse

www.FruBilledkunst.dk - Self portraits - 3rd grade3.klasserne er blevet færdige med deres Neocolor-portrætter.

Vi har først tegnet op med blyant. Jeg har lavet mange portrætforløb i tidens løb, men denne gang fandt jeg på at lave en slags øje-lineal, eftersom de allerfleste af ansigtets proportioner måles i “øjne” – f.eks. afstanden mellem øjnene (1 øje), næsens længe (1 1/2 øje), næsens bredde (1 øje). Jeg plejer at få børnene til at måle med to fingre – men med øjenlinealen blev det bare meget mere konkret. Jeg har heller ikke været nødt til at beskære portrætterne, fordi nogle har tegnet meget småt – eller haft frustrerede børn, der ikke har haft plads til håret, fordi de har tegnet meget stort.

www.FruBilledkunst.dk - Self portraits - 3rd gradeDa blyantsportrætterne var tegnet, kopierede jeg tegningerne i to eksemplarer. En ene kopi skulle farves med Neocolor – og er de ikke blevet fine? Senere skal vi arbejde med den anden kopi, der skal farves med pastelkridt og til sidst lægge skygger på blyantstegningen.www.FruBilledkunst.dk - Self portraits - 3rd grade

Nyeste “must have“ i billedkunst

Man kan altid blive klogere! For kort tid siden lavede jeg et lille eksperiment … Da 3.klasse var i gang med baggrunden til deres portrætter, fandt jeg på, at gnide Neocolor II-farverne sammen med en fugtighedsserviet – du ved, dem der til babyer 😉 Vi arbejdede på kardus, som ikke kan tåle særlig meget vand.

Neocolor II and wet wipes Jeg har tidligere givet børnene lov til at gnide med at stykke køkkenrulle eller dyppe deres fingerspidser i lidt vand, når de kæmpede med at få gnedet farverne sammen …. Men fugtighedsservietter er bare så meget lettere – der kommer ikke for meget vand og servietten er stærk og holdbar.

 

 

Vil du male tukaner?

Tukaner - forsideJeg har skrevet endnu et lille hæfte – denne gang med gode råd til et tukan-forløb.

Du har tidligere kunnet læse om mit tukanforløb i 1.klasse og 5.klasse – her får du mine overvejelser, materialevejledning, gennemgang af guidet tegning, minigalleri af børnebilleder og hele 3 mini-hæfter med trin-for-trin vejledning (“Tegn en tukan”, “Flere tukaner” og “Baggrundsidéer”). Dem kan du printe og bruge direkte i din undervisning ….

Hæftet på 30 sider (PDFformat) kan købes på www.Saxo.com for 29 kroner.

 

 PS Tak til Jens Verner A, der har anmeldt en af mine bøger på Saxo 🙂

Tukaner i 1.klasse

www.FruBilledkunst.dk - toucan lesson in first gradeSå har min 1.klasse fået deres første “rigtige” billeder færdige.

Inden da har de arbejdet med formalfabetet, abstrakt tegneleg og tegnet deres “første fugl”.

Tukaner er et godt efterfølgende valg: de er forholdsvis nemme at tegne, der er masser af farvelære …. og så giver det sådan nogle glade billeder 🙂www.FruBilledkunst.dk - toucan lesson in first grade

Billederne er malet på akvarelpapir med Neocolor II. Jeg valgte akvarelpapir, fordi jeg gerne vil have farve-fladerne dækket helt, og det kan være lidt svært for små fingre at gnide farverne helt sammen. Til sidst gav jeg dem derfor lov til at bruge en fugtig pensel på de områder, hvor der endnu var “snevejr“ – altså områder, hvor man stadig kunne se papiret skinne igennen som små hvide prikker.

Til sidst har vi brugt lyseblå og grønne PanPasteller til baggrunden. Alternativt kan man bruge noget flydende akvarel.www.FruBilledkunst.dk - toucan lesson in first grade

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...