Dejlig mail fra Grækenland

 

Malerier af Lise-Lotte Iversen - set hos www.FruBilledkunst.dkJeg vågnede op til et utrolig dejligt syn på iPad’en i dag. Lise-Lotte Iversen havde sendt mig nogle af sine fantastiske malerier som respons på min sommerudfordring. Jeg bringer hele hendes søde mail og de skønne billeder her, så I også kan nyde synet …. for man kan da ikke andet end blive i godt humør (… nå ja, og så længes efter en sommerferie, hvor man kan se Grækenland 😉 )

Malerier af Lise-Lotte Iversen - set hos www.FruBilledkunst.dk

Hej Tina,
Tusinde tak for al din inspiration som du så gavmildt deler med os andre små kunstnere. Jeg hedder Lotte og bor og har boet i Grækenland i 28 år.
Jeg arbejder med børn og kunst. Jeg har brugt nogle af dine e-bøger i min undervisning og synes at de er inspirerende og godt organiseret. Du er dygtig og man kan se du holder meget af dit arbejde. 🙂Malerier af Lise-Lotte Iversen - set hos www.FruBilledkunst.dk
Jeg blev rigtig glad for din presentation af neocolor, som jeg ikke kendte til! Derfor købte jeg hvad jeg kunne finde her i Athen. Jeg synes de er for dyre på nettet.

Jeg er nu tilbage efter en tiltrængt ferie på to græske øer: Kos og Folegandros og jeg synes jeg skylder dig at vise nogle af mine resultater.

 

Malerier af Lise-Lotte Iversen - set hos www.FruBilledkunst.dk

Jeg havde neocolor 2 og Van Gogh oliekridt med mig. Papiret var det lidt svært med, men jeg prøvede forskellige tegne-, akvarel- og pastel-papirer. Jeg synes at det kraftige tegnepapir er godt at male på, især det tonede, men det “suger” farven meget, hvis man får for meget vand på.

Mange hilsner fra Lotte Iversen.

FruBilledkunst vokser

www.FruBilledkunst.dk

Kære trofaste læsere

Jeg beklager meget at bloggen var nede hele mandag formiddagen. Det skyldes, at mit webhotel blev lukket, fordi der har været for meget trafik til bloggen, i forhold til hvad jeg har betalt for. Jeg har nu opgraderet, så alt igen kører som normalt.

Tak til alle jer der gør det muligt at holde bloggen i gang ved at købe mine bøger 🙂

Kreativ hilsen

FruBilledkunst

 

UPDATE

Så har bloggen været nede igen det meste af dagen … men nu burde problemet være løst. Der kan evt. blive et problem tirsdag, men fra den 1/10 skulle tingene igen køre problemfrit. Jeg beklager.

God weekend.

Venlig hilsen

FruBilledkunst

Are you feeling blue ….?

www.FruBilledkunst.dk - Blue Dog at DiscoSå har “HrBilledkunst” – min søde mand 😉 – været i gang med et skønt forløb i 2.klasse.

www.FruBilledkunst.dk - Blue Dog as Superman

Først guidede han børnene gennem optegningen af hunden og efter at have vist klassen nogle forskellige billeder af Blue Dog, blev børnene sluppet løs. De skulle selv vælge, hvor hunden befandt sig.
De har været meget kreative – se f.eks. det øverste billede, hvor Blue Dog er kommet på discotek 🙂

www.FruBilledkunst.dk - Blue Dog lessonAlle billederne er malet med Neocolor I … og et par dråber vand til at gnide farverne sammen.

www.FruBilledkunst.dk

forside - hunde Blue Dog

 

Har du også fået lyst til at male Blue Dog, kan du få hjælp fra bogen her:

 

 

Vil du se mine tidligere billeder af Blue Dog, kan du finde dem her.

 

Hvad skal jeg så lave…?

IMG_2517.JPG

De børn der blev først færdige med deres abstrakte billeder, fik lov til at tegne nogle Crazy Critters i deres egen bog.

Det var en super god idé, for der var masser af træning i at tegne former. Jeg har siden brugt spillet et par gange i studiestund, hvor nogle af børnene er færdige med deres lektier har fået lov til at spille det. Vi brugte skumterninger, så det ikke larmede 😉

Overlapning – små finurlige figurer

IMG_2518.JPGNæste skridt i tegnekurset for 1.klasse er overlapning. Jeg brugte samme procedure som sidste gang, men denne gang malede vi dem i vores egen bog.

Som en lille finurlig krølle, har vi denne gang tilføjet øjne og mund – er de ikke blevet søde?

IMG_2519.JPGHvis du ikke har læst de tidligere indlæg om dette års tegnekursus, kan du finde dem her og her.

IMG_2520.JPG

Abstrakt billede med formalfabetet

IMG_2515.JPG

Tegnekurset i 1.klasse fortsætter. Her er det øvelsen med et abstrakt mønster.

Vi bruger Super Lyra Ferby farveblyanter (+ børnenes egne), og jeg understreger igen og igen, at der skal blandes farver og males tæt og hårdt, så farverne kommer til at stråle. Det er lidt hårdt for de små pus, at der pludselig bliver sat krav til deres tegninger, men jeg ved jo, at det lønner sig sidenhen 🙂

En hel side i bogen er dog nok lige at presse citronen … mine tidligere klasser plejer kun at male et billede i A6-format, men læreren blev lidt ivrig 🙂IMG_2516.JPG

Formalfabetet

IMG_2514.JPG

Jeg har fået en ny 1.klasse i billedkunst og starter – traditionen tro – med et tegnekursus. Form-alfabetet danner simpelthen grundlaget for al guidet tegning, så der er al god grund til at begynde her.

Denne gang har jeg valgt at købe en bog med blanke sider til hver elev. Den skal bruges til “min egen bog” og skal rumme både noget fælles gennemgang og ekstra-arbejder. Jeg har brugt gamle bøger til formålet i mange år, men nu havde jeg lyst til at prøve noget nyt, så jeg har valgt kvadratiske bøger med blanke sider, købt i Tiger.

For at få en pæn start, har jeg tegnet rammer og skrevet overskrifter i alle bøgerne … men den service fortsætter ikke 😉

Stort fællesbillede – og find mig-leg

www.FruBilledkunst.dk - fællesbillede
For kort tid siden havde vi “værdidage” på skolen – altså et par emnedage, hvor vi skulle arbejde med skolens værdier. Det skulle der bl.a. komme et kreativt projekt ud af, der skulle udstilles sidst på ugen.
3.klasserne skulle male et stort fællesbillede, og 2.klasserne skrive en digt-kæmpebog.
Inden dagen havde jeg i søstrene grene købt det største lærred jeg kunne få fat i. Jeg havde også købt den tilhørende ramme. Jeg var ret begejstret, da de lige nu også havde stencils af både bogstaver og tal for ganske få kroner 🙂
Jeg havde taget et foto af nogle af børnene og formateret det i word. (Den der sort-hvide mulighed, man aldrig bruger normalt…). Bagefter blev det kopieret over på en transperant.
Da dagen kom, begyndte den ene 3.klasse at forberede baggrunden med spray-maling og nogle forme jeg havde liggende. De stammer fra et brætspil, hvor brikkerne skulle trykkes ud.

Jeg har et par skumstempler, som børnene derefter brugte – især på kanterne af billedet. Vi brugte almindelig halvtyk akrylmaling.

www.FruBilledkunst.dk

Efter en (lidt for kort) tørrepause / frikvarter, gik den anden klasse i gang med at tegne figurerne op med. Til optegningen brugte vi almindelige tusser og dækfarve, som begge er vandbaserede – hvilket havde den fordel, at man med en hårdtopvredet klud kunne fjerne små fejltagelser.

Der kunne kun være 3-4 børn om det ad gangen, men en del af de andre arbejdede med rammen imens. Vi havde en masse små kopierede fotos af børnene, som vi dækkede rammen med. Til det brugte vi limlak.

Til sidst malede jeg ordene op vha. skabelonerne fra Søstrene Grene – det kunne børnene sagtens have gjort, men tiden var ved at rinde ud.

Den sidste lille detalje var, at alle børnene kom og skrev deres navn med blyant i baggrunden. Det var lidt svært at skrive ovenpå strukturen fra malingen, men det så ret fint ud.

Til ferniseringen havde børnene deres familie med, og jeg så mange gå “på jagt” efter deres navn og billeder af dem selv på rammen – en slags “Find Holger-leg” 🙂

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...