Julekugler

Tutorial julekuglerEn sød lille idé oprindeligt fundet på Artsonia.

Et fint lille projekt, jeg har kørt med mit værkstedshold.

Første gang malede vi akvarelpapiret (Det var opstarten, så tiden var meget knap).

Anden gang havde jeg lavet nogle cirkelformede søgerammer. Børnene valgte gode områder af deres akvarel, tegnede op og klippede ud.

På sort kardus tegnede de grangrene med neocolor i flere nuancer.

Kuglerne blev limet på, og vi smurte lidt glitterlim på (et produkt, der stort set aldrig findes i billedkunstlokalet…). Derefter tegnede børnene “holdere” på kuglerne, så “de kunne sidde fast på grenene”.

Vi talte om at gøre alle dele af billedet spændende, så nogle steder, blev der limet halve kugler langs siderne, andre steder blev der suppleret med ekstra grene.

Stilleben i 3.klasse

FruBilledkunst - still life 3rd gradeFor en tid siden lovede jeg at bringe nogle “æble-billeder” – nemlig vores stilleben (udtales stil leben – altså stille liv – på engelsk: still life). Hjemme har jeg stillet nogle ting op og taget et foto af det, men vi bruger billedet meget frit, så børnene vælger selv, hvordan deres vaser og kander skal være. www.FruBilledkunst.dk - still life lesson - 3rd grade

Blomsterne er der også helt frit valg med. Vi taler om, hvor meget en buket typisk fylder i forhold til vasen  – f.eks. at blomsterne ikke ligger 2 cm over kanten, men ofte fylder næsten lige så meget som vasen i højden.

tavle med blomsterPå tavlen giver jeg idéer til et par blomster-typer, men der er helt frit valg. En af børnene havde medbragt en georgine, som vi så på.

Vi talte om at blande farverne for at gøre billederne mere spændende at se på.

Still life lesson 3rd grade - www.FruBilledkunst.dkVi har brugt Neocolor II til billederne. Nogle af børnene har brugt flydende akvarel til baggrunden.

www.FruBilledkunst.dk - Still life 3rd gradeSe også stilleben fra 4.klasse, som har nogle af de samme elementer.

 

Katte i 2.klasse

www.FruBilledkunst.dk - cat 1st gradeSidste år malede klassen katte inspireret af Rosina Wachtmeister. Denne gang kunne jeg godt tænke mig, at de lavede nogle mere naturalistiske billeder.

Først guidede jeg børnene gennem optegningen af katten, og bagefter fik de lov til at bestemme resten. www.FruBilledkunst.dk - cat 1st gradeSelve optegningen er lavet med blyant.

Bagefter er dyrene malet med Neocolor farver. Nogle af børnene har brugt en pensel med spidsen dyppet i vand til at gnide farverne sammen, men jeg råder dem altid til at gnide med fingrene i begyndelsen.

Vi havde billeder af katte og snakkede om, hvordan striberne forløber og at en hvid kat ikke er “papir-hvid”.

www.FruBilledkunst.dk - cat 1st grade

Jeg havde egentlig tænkt, at baggrunden også skulle males med Neocolor … men nogle af billederne var så fine og poetiske, at jeg blev bange for at en kraftig baggrund ville “slå maleriet ihjel” … så derfor kom PanPastel endnu en gang frem. Jeg krævede, at de mindst brugte to forskellige farver, og bad dem om at tænke over at male, så “øjet ikke keder sig” – altså, så fladerne ikke bliver for ensartede.www.FruBilledkunst.dk - cat 1st grade

 

En dejlig mail ….

20131001-155937.jpg
For kort tid siden fik jeg tilsendt disse dejlige billeder fra et forældrepar.

Jeg bliver så glad, når jeg ser, at forældrene gør noget ud af billederne, når de kommer hjem. At familien er velsignet med tvillinger, så de får dobbelt så mange billeder er jo kun en fordel 🙂

Som tidligere nævn, tror jeg faktisk det kan være identitetsdannende og selvtillids-styrkende at have billedkunst – kald mig bare lidt naiv …

Tak til Vivi og Allan for billederne og tilladelsen til at bringe dem 🙂

Landart

Landart1

Torsdag morgen i strålende solskin (og ikke så mange varmegrader), tog jeg min skønne 5.klasse med i skoven for at lave landart.

Kreativiteten brændte og eleverne arbejdede løs. Jeg har glædet mig til at vise jer billederne:

Landart5

Ugen inden havde vi lavet vores forberedelse. Jeg havde sammensat en powerpoint af googlede billeder, men inden jeg viste børnene den, havde de forberedt et noteringspapir. De fik et stykke A4papir og delte det i fire ved at folde det. På hvert felt skrev de en overskrift:

FruBilledkunst - landartHvad er landart?

Hvilke materialer bruges?

Hvilket motiv har billederne?

Hvilket billede kan du bedst lide ♥ ?

(For at gøre det enklere, skrev børnene kun de fremhævede ord, men man kunne også have valgt at lave et kopieret skema) Derefter satte jeg powerpointen på og  børnene noterede. Til sidst tog vi en snak om de forskellige punkter:

Landart er kunst, der ofte forsvinder. Der bruges kun naturmaterialer.

Vi kategoriserede motiverne. Hovedparten var mønstre, dyr og mennesker.Landart4Landart3

Rent praktisk havde jeg bedt så mange som muligt om at tage deres mobil-telefoner med. Vi har oprettet en delt folder i DropBox, men det fungerer ikke helt endnu, da det er meget nyt for børnene. Jeg havde også min iPhone med og fotograferede på livet løs.Landart6Landart2

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...