Op art "hvidløg" – eller er det frodige hosta?

Så blev det tid til hvidløgs-op-art billederne for min skønne 4.klasse. Det var et fantastisk modul. Alle børnene arbejdede godt, og billederne blev særdeles vellykkede.

På de nederste billeder, har børnene lavet en anden version end den jeg har blogget om – men hvor det minder mig om smukke frodige hosta-blade.

Vi brugte tusser til at tegne op med, og bløde blyanter til at lægge skyggerne.
Nogle børn valgte at tegne helt ud til kanterne, andre holdt en hvid kant rundt (som det midterste billede). Det giver lidt forskelligt udtryk, men begge dele ser godt ud, synes jeg.

4. klasse

 

Hvordan lærer man at tegne? (Del3) – overlapning

Vi vil gerne have børnene til at arbejde med dybden i deres tegninger, så de bliver mere interessante, men før jeg læste Mona Brookes bog, var min undervisning i det, slet ikke så systematiseret.

Jeg har klippet nogle store kulørte former ud af karton.
Efter en repetition af formalfabetet, sætter jeg to figurer op med “tyggegummi”. Vi taler om, hvad man tegner først. Når man skal tegne figuren bagved, løfter vi blyanten og tegner i luften, der hvor figuren er dækket. Jeg tegner først på et stort papir/tavlen, og bagefter tegner børnene.
Derefter tegner vi nogle flere kombinationer med to figurer efter sammen princip: tale om teknikken, jeg tegner, de tegner.
Så udvider vi antallet af figurer. Nogle klasser synes det er rigtig sjovt, at laver det “supersvært” med mange figurer. De elever, der har svært ved det eller er meget langsomme tegner en del af motivet. (Jeg plejer at sige, at et portræt jo er lige så godt som et billede af hele personen. Det er vigtigt, at eleverne føler, at de lykkes med øvelserne!)
De hurtige farver figurerne, de langsommere tegner bare formerne op.
Sæt gerne nogle af småtegningerne ind i Min egen bog, så børnene husker øvelserne.
Til sidst kan de selv tegne nogle overlappede figurere, uden de er gennemgået først.
Jeg overvejer om man måske kunne afslutte gangen med at de tegner en formrobot.
Jeg vender tilbage, når jeg har prøvet det!

Elev op art

Så er 4.klasse i fuld gang med op art projektet. Her er nogle af deres kegle-billeder og nogle af kugle-billederne. Efter jeg havde demonstreret, hvordan man tegner kuglerne (se her), skulle de vælge mellem en ternet baggrund og en keglebaggrund. Et par af eleverne valgte at kombinere begge dele.
Senere vil vi tale om, hvordan man bedst opnår en “pop up”-effekt i billederne.

Op art 4a
4a (1)

Nu mangler jeg bare at få lavet et inspirations-ark, så de hurtige kan tegne nogle ekstra op art billeder, for det er meget forskelligt, hvor hurtigt børnene arbejder … også med dette emne, men her er det forholdsvis nemt at finde ekstraarbejde ved at google “op art lesson”. Det giver meget inspiration.

Hvordan lærer man at tegne? (Del 2) Abstrakt tegneleg

Så har børnene været igennem første del, hvor jeg introducerede formalfabetet, og de lavede den første øvelse. Arbejdsgangen for næste trin ser sådan ud:

2. gang:
Abstrakt tegneleg

  • Børnene får et stykke papir og indtegner en ramme. Jeg bruger en af de nederste rammer fra kopiarket, jeg udleverede første gang. Her er tegningen kun i A6 format, hvilket gør det til en overkommelig opgave at farve det helt ud. (A5-formatet kan også gå, hvis man har nogle meget tålmodige børn).
  • Jeg giver børnene Lyra Ferby farveblyanter. Mona Brookes bruger tusser i sin bog, men jeg elsker de smukke farveblandinger man kan få med bløde farveblyanter.
  • Jeg giver herefter nogle instruktioner, som børnene udfører. Jeg tegner for på tavlen/et stort stykke papir, men understreger hele tiden, at det kan gøres på mange forskellige måder. Når jeg tegner for, giver det de usikre børn mere tryghed – de kan jo “bare” kopiere mine streger.
  • Instruktionerne kan f.eks. være: “Tegn 4 linjer. De skal gå fra kant til kant. De må gerne krydse hinanden. Du skal bruge 2 forskellige farver – Værsgo“.
  • “Tegn 3 klatter af forskellig størrelse med en ny farve. Du bestemmer selv, hvor de skal være – Værsgo”.
  • “Med en ny farve tegner du 2 vinkler. De skal begynde og slutte ved rammenkanten – Værsgo”
  • “Tag en ny farve. Start i den ene klat og tegn en bue til rammekanten. Gør det samme fra de andre klatter – værsgo”.
  • “Tegn 2 elastikformer med en ny farve – værsgo”
  • “Farv hele billedet. Du må gerne tegne flere former. Der må gerne være 2-3 hvide rum – resten skal farves”.
Bagefter viser jeg dem nogle tips til flot farvelægning:
  1. Tryk hårdt, så farven “skinner”
  2. Bland gerne 2-3 farver. Det er meget mere interessant med en blandet gul-orange end en ren orange.
  3. Brug hvid eller ferskenfarvet til at glitte farverne sammen. Vi kalder det “smelte farverne sammen”.
  4. Jeg viser dem også, hvordan man kan lave bløde farveovergange. Specielt gul-orange-rød hitter hos drengene. (Vi kalder dem ildfarver!)
  5. Nogle gange opfordrer jeg de hurtigste til at lave mønstre oven i deres farvede felter.
Når billederne er færdige, plejer jeg at beskære dem, lime dem op på et stykke sort kardus og udstille dem. Selvom det i virkeligheden bare er en øvelse, bliver børnene faktisk meget glade for deres billeder.

Jeg ved godt, at jeg er meget detaljeret – Kan I bruge det til noget?

Hvordan lærer man at tegne? (Del1)

Selvom jeg altid har været kreativ, var jeg absolut ikke tegnepige. Som så mange andre stoppede jeg med at tegne, da jeg blev 12-13 år gammel. Jeg var ikke tilfreds med mine tegninger – de lignede ikke nok – og jeg havde ingen redskaber til at gribe det an.
Først som voksen lærte jeg dette vidunderlige “sprog” og hvordan man lærer virkelig at “se” tingene.

Her er nogle af mine foretrukne angrebsteknikker, når jeg skal tegne:

1. Omvendt tegning
Man kan vende det billede man vil kigge efter på hovedet. Denne metode (og meget andet) er spændende beskrevet i Betty Edwards bog: “at tegne er at se”.

Jeg har fundet en lang video, hvor flere af hendes teknikker er beskrevet. Se her

2. Blindtegning / modificeret konturtegning

Mens man fæster sit øje på motivet, lader man sin blyant følge øjet uden at kigge ned på papiret imens. Det svarer lidt til at tegne med computermus, hvor man hele tiden ser på skærmen og sjældent på hånden, der tegner. Man kan læse om denne metode (og mange andre) i Kimon Nicolaides bog: “Tegn på den naturlige måde”.

3. Formalfabetet / guidet tegning

Den metode jeg har fundet mest brugbar i min undervisning, er Mona Brookes metode, hvor man analyserer et motiv i nogle enkle former.
Grundlæggende findes der 5 formelementer (formalfabetet kalder jeg det).

FruBilledkunst - formalfabetet

Når man kan sætte bogstaver til ord og dele ord i bogstaver, kan man læse og skrive. På samme måde, skal man lære at sætte formerne sammen til tegninger og opdele et motiv i former.

Det er nok svært at skaffe den danske udgave,
men den engelske er også opdateret med et afsnit til undervisere, så det er et godt køb.
Klik på billederne af de engelske udgaver for at se priser.

Når jeg får et nyt hold børn, brug vi altid et par gange til at blive fortrolige med formalfabetet. Min arbejdsplan ser sådan ud:

1. gang:

formfamilierne

    • Introduktion til metoden: Formålet med alfabetet er at lære at tegne, så det ligner det man gerne vil have det til.
    • Præsentation af hver af de 5 elementer. Mens jeg forklarer, tegner jeg på tavlen, og børnene tegner eksempler på deres kopiark. Jeg har lavet arket, så det senere kan klippes i 4 dele og sættes ind der deres “egen bog”.
    • Bagefter viser jeg dem nogle ting, og vi taler om, hvilke former, motivet er bygget op af. Det kan f.eks. være et krus (en flad elastik-form for oven, to rette linjer i siderne, en bue for neden, og to buer til håndtaget).
    • Næste aktivitet er, at jeg nævner en form – f.eks. en vinkel, og børnene kigger omkring i lokalet og prøver at finde ting, hvor vinklen indgår: en stol, skabet, hjørnet af lokalet, en bog ….
  • Dagens sidste aktivitet er et øveark som nedenstående. I den sidste linje skal de ikke nødvendigvis tegne det samme antal elementer – bare samme struktur.
Læs næste del af kurset: Hvordan lærer man at tegne? Del 2
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...