Kager og is … Wayne Thiebaud

Wayne Thiebauds billeder er et relativt nyt bekendtskab for mig, men det er billeder man straks forelsker sig i! Og det er jeg vist ikke ene om … de fleste billedkunst blogs har (mindst) et Thiebaud-projekt, så der er masser at lade sig inspirere af.

Intet kan vel være sødere end at sidde med lidt hyggeforberedelse her i sommerferien. Jeg har arbejdet både med oliepasteller og farveblyanter.
Et par af billederne er tegnet efter fotografier, men selvfølgelig måtte vi også købe nogle kager, så vi havde noget at tegne efter 😉
Og denne gang fik jeg oven i købet lokket familien til at være med:
Uhm … lækre ungarske kager 🙂

Organisering af elevernes arbejder

Man kan organisere sig på mange forskellige måder!
Når jeg tænker tilbage på min seminarietid, er det en af de ting jeg synes vi snakkede lidt for lidt om, selv om jeg havde nogle fantastiske billedkunstlærere.

Efterhånden finder man jo sine egne systemer, men jeg synes selv at det er meget spændende at se hvordan andre gør … så behøver man jo ikke at finde på det hele selv.

Jeg har købt en “skoleæske” hos AV-form til hver klasse. På siden af æksen har jeg skrevet klassebetegnelsen, så det er nemt at se, når de er stablet oven på hinanden.
Jeg laver nogle papirfoldere til hvert projekt (et sammenfoldet stykke karduspapir). Enkelte gange har jeg også lavet en papirfolder til hvert barn, men så mister jeg lettere overblikket over hvor langt børnene er nået … og hvornår vi er klar til at udstille.

Heather Galler-inspirerede hunde

For kort tid siden skrev Mary på marymaking.blogspot.com om hundebilleder inspireret af Heather Galler. Det så simpelthen så spændende ud, at jeg måtte hen til mine farver!
Mary havde brugt olie-pasteller, så jeg fandt en lille æske. Resultatet blev som følger:

Jeg fandt hurtigt ud af, at min æske med 12-15 farver var alt for begrænset … men det gav mig jo lejlighed til at få afprøvet min nyeste iPad app: Art Set.

Selve programmet er simpelt: man har oliefarver, pastelfarver, farveblyanter, tusser o.lign. i mange forskellige nuancer. Ligeledes kan man vælge flere forskellige slags baggrund.
Der er også en svamp, krøllet papir, vand og nogle tegnestubbe til at gnide farverne sammen med.

Man kan hverken arbejde i lag eller ændre tykkelsen på f.eks. sin farveblyant … men det kan jeg jo heller ikke med mine fysiske farver.

Prisen er til gengæld også overskuelig … 6 kr/1$!

Så  var det bare i gang med at lege … her er mine resultater:

 

 

Organisering af arbejdsopgaverne

På nogle årgange er der kun én lektion (45 minutter) billedkunst om ugen. Hvis man vil nå noget, kræver det at man har overvejet sin organisation grundtigt!

I “mit” lokale er bordene sat op som 6 grupper.

Da jeg var ny lærer fik børnene oftest lov til selv at bestemme, hvor de ville sidde i billedkunstlokalet … det skulle jo være hyggeligt, men efterhånden har jeg fundet ud af, at det giver langt færre konflikter og bedre tid til arbejdet, hvis der er faste pladser. Pladserne bestemmer jeg, og de gælder for hele året (det er trods alt ikke så mange timer sammenlagt, man er i billedkunstlokalet – desværre).

Hver plads i gruppen har et bestemt bogstav (se illustration). Jeg har lige skrevet bogstaverne på bordene med sprittusch, men har brugt systemet flere år, hvor børnene bare har vidst, om de var a-, b-, c- eller d-barn.

Når tingene skal hentes/ ryddes op, bestemmer jeg, hvem der gør hvad – f.eks. “A’erne henter farveblyanterne og sætter dem på plads når der skal ryddes op, B’erne henter et stykke papir til hver i gruppen og samler dem sammen ved timens slutning, C’erne tørre bordet efter timen, D’erne sætter stolene op”

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...